Regionens afgørelser om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding vil blive offentliggjort her på siden.
Offentliggørelse, klage og søgsmål (klagevejledning)
Region Nordjylland offentliggør tilladelsen. Eventuelle klager behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i råstofloven.
Klageberettigede er:
- adressaten for afgørelsen
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser
- enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen
Fristen for at klage er 4 uger fra den dato, dispensationen offentliggøres på www.rn.dk/råstoffer.
Klagen skal oprettes på klageportal borger.dk eller virk.dk. Klagen skal være indgivet senest fire uger efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, ved normal kontortids ophør. Hvis fristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. råstoflovens § 16, stk. 1.
Regionsrådet sender sagens materiale med udtalelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. råstoflovens § 16, stk. 2.
En eventuel klage over en råstoftilladelse har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer noget andet jf. råstoflovens §16, stk. 4.
Hvis der bliver klaget over tilladelsen fra tredjemand, vil vi orientere de involverede parter herom.
Hvis du ønsker at anlægge et søgsmål ved domstolen til prøvelse af Region Nordjyllands afgørelse, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at tilladelsen er offentliggjort på www.rn.dk/råstoffer.
Følgende tilladelser er givet efter råstofloven:
Herunder ses de afgørelser, Region Nordjylland har truffet efter råstofloven og miljøvurderingsloven. Datoen angiver den dag tilladelsen er offentliggjort.
Øverst ses afgørelser med igangværende klageperiode. Øvrige afgørelser er listet under den pågældende kommune. Kopi af afgørelser truffet før den 1. juli 2014 kan rekvireres ved henvendelse til Råstofgruppen.
Hvis I oplever problemer med visning af dokumenterne, kan I kontakte Råstofgruppen på raastoffer@rn.dk.