Mobilitet

Kollektiv mobilitet
Den kollektive mobilitet skaber sammenhæng og udviklingsmuligheder i Nordjylland. Det sker med især busser, tog og flextrafik, der bringer pendlere til og fra arbejde og uddannelse samt besøgende og turister rundt til oplevelser i Nordjylland.
Nordjyllands Trafikselskab (NT) står for den nordjyske busdrift, og NT’s mobilitetsplan udstikker de overordnede linjer for den kollektive mobilitet i Nordjylland.
Nordjyske Jernbaner står for den regionale togtrafik, der betjener strækningerne Skagen – Hobro og Hirtshals – Skørping. GoCollective betjener Thybanen og DSB betjener Aalborg – Hobro.
Læs mere om mobilitetsplanen hos Nordjyllands Trafikselskab (NT)
Læs mere om vores samarbejdspartner Nordjyllands Trafikselskab (NT)
Læs mere om vores samarbejdspartner Nordjyske Jernbaner
Vision for fremtidens togdrift i Nordjylland
Regionsrådet har 26. maj 2026 vedtaget vision for fremtidens togdrift i Nordjylland.
Blandt de centrale ambitioner er, at jernbanen nord for Aalborg skal elektrificeres af hensyn til både persontrafik og godstransport. Herudover peger visionen på behovet for hurtigere og mere attraktive togforbindelser. Det indebærer blandt andet etablering af dobbeltspor på udvalgte strækninger i Vendsyssel, bedre togforbindelser i Thy i samarbejde med staten samt prioritering af to regionaltog i timen til Hobro, når det bliver teknisk muligt.
Læs mere om vision for fremtidens togdrift i Nordjylland
Masterplan for bæredygtig mobilitet
God og bæredygtig mobilitet er afgørende for nordjysk udvikling. Derfor har kommunerne og Regionen sammen udarbejdet en masterplan, hvor visionen er at sikre en bæredygtig mobilitet frem mod 2040. Den er godkendt i Kontaktudvalget i 2020, og en opdateret handlingsplan i 2022.
Læs mere om masterplan for bæredygtig mobilitet
For at følge op på masterplanen og dens handlingsplan samarbejder kommuner og region i Business Region North Denmark, der står for nordjysk interessevaretagelse. Den nordjyske mobilitet og sammenhængskraft har brug for en stærk nordjysk infrastruktur, der hænger godt sammen med resten af Danmark samt udlandet.
Læs mere om Business Region North Denmark
Internationalt samarbejde om mobilitet
Mobilitet går på tværs af landegrænser, og internationalt samarbejde om mobilitet og sammenhæng er vigtigt for at styrke Nordjyllands position og udnytte nordjyske potentialer.
Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN)
Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) er et regionalt transportpolitisk samarbejde. Netværket består af fem regioner med fælles interesser i forbindelser mellem regionerne og fra det vestlige Skandinavien til Centraleuropa, særligt gennem Jyllandskorridoren.
Læs mere om Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN)
Grønn Jyllandskorridor
I EU Interreg ØKS-projektet Grønn Jyllandskorridor samarbejder 25 partnere i Norge og Danmark. Formålet med projektet er at udvikle en mere effektiv og miljøvenlig transport samt bedre samspil mellem passager- og godstransporten.
Læs mere om Grønn Jyllandskorridor
Nordsøkommissionens Transportgruppe
Nordsøkommissionen er en interesseorganisation med regioner fra otte lande. Dens formål er at fremme fælles de interesser i Nordsøregionen i forhold til Europa Kommissionen og andre europæiske institutioner. Region Nordjylland deltager i temagruppen for transport.
Opdateret