Vi er forpligtigede til løbende at forbedre vores kvalitetsledelsessystem. Forbedringer kan igangsættes på baggrund af tilbagemeldinger fra interessenter, medarbejdere, ledelse eller fra andre. Forbedringer kan også ske på grund af ændringer/tilføjelser til relevant lovgivning. Der sker løbende forbedringer af kvalitetsledelsessystemet og -håndbogen i form af revision af paradigmer, procedurer og instrukser. Disse fremgår af 00-00-02 Dokumentændringer.
3.1 Forbedringskataloger
Der udarbejdes forbedringskataloger, som ajourføres løbende, når der kommer nye forbedringsforslag, eller en forbedring er afsluttet.
3.2. Forbedringsrapport
For hvert forbedringsforslag udarbejdes en forbedringsrapport 13-01-01. Den, der fremsætter forbedringsforslaget, udfylder rapporten og gerne med forslag til gennemførelsen af forbedringen.
3.3 Gennemførelse af en forbedring
Hvis det er nødvendigt, foretages der en indledende indsamling og bearbejdning af fakta. En forbedring gennemføres på følgende måde:
- Der formuleres mål for resultatet, og hvordan det synliggøres
- Hvilke aktiviteter skal udføres for at gennemføre forbedringen
- Forbedringen gennemføres
- Der foretages opfølgning og måling af resultatet
- Resultatet præsenteres fx på et fagmøde
3.4 Evaluering
På hvert styregruppemøde evalueres der på gennemførelse af forbedringerne og på nye forslag til forbedringer.