Jord og Vand skal med en interessent- og risikoanalyse fastlægge, hvilke interessenter der er relevante for kvalitetsledelsessystemet, og hvilke af disse interessenters krav der er relevante for kvalitetsledelsessystemet. Analysen bidrager til at identificere nødvendige tiltag for at adressere de identificerede interessenter og risici.
Set i lyset af Jord og Vands arbejdsopgaver og det faktum, at flere af medarbejderne har deltaget i projektlederkurser, er medarbejderne generelt kvalificeret til at kunne tænke i risici og muligheder og foretage risikovurderinger.