Indledende undersøgelser
-
At planlægning, udførelse og vurdering af indledende undersøgelser sker på en ensartet måde. En detaljeret beskrivelse af de indledende undersøgelser fremgår af Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB) 04-53-30. Region Nordjylland har indgået rammekontrakt med rådgivere omhandlende EU-udbud af indledende undersøgelser i Region Nordjylland. Jordforureningsgruppen stiller samme krav til kvalitet, omfang og tidsplaner for eventuelle indledende undersøgelser udført udenom rammekontrakten.
Beskrivelse af og materiale til undersøgelser af overfladevand, som gennemføres i 2021-22, findes under 04-64-00 Undersøgelser af overfladevand.
-
Sagsbehandling i Jord og Vand i forbindelse med afklaring af, om en ejendom kortlagt på vidensniveau 1 skal føres videre til vidensniveau 2 eller helt udgå af kortlægningen.
-
De indledende undersøgelser skal danne grundlag for en vurdering af, om en ejendom (eller del heraf) skal kortlægges på vidensniveau 2 iht. jordforureningslovens §5.
3.1 Udvælgelse af lokaliteter til indledende undersøgelse
Der undersøges udelukkende lokaliteter, som ligger i et indsatsområde, dvs.:
- lokaliteten anvendes til meget følsom anvendelse (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads) og/eller
- lokaliteten ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og/eller indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg og/eller
- lokaliteten er omfattet af overfladevandsindsats: Vandløb, søer, kystområder m.v., som i Statens vandplaner er defineret som målsat overfladevand.
Når lokaliteterne er udvalgt til indledende undersøgelse, lægges den oversigt, som konsulenten får, ud på k:\Regional Udvikling\Jordforurening\Indledende Undersøgelser\Lister.
Omfanget af undersøgelsesopgaven kan aftales på et opstartsmøde med rådgiver.
3.1.1 Opdatering af JAR
Regionens sagsbehandler opdaterer JAR. Så snart arbejdet med en indledende undersøgelse påbegyndes, skal JAR opdateres, så det fremgår, at der er sagsbehndling i gang på lokaliteten. JAR opdateres som beskrevet i JAR-tjeklisten 04-63-01.
3.1.2 Screening i forhold til indsats over for overfladevand og natur
Regionens sagsbehandler screener de lokaliteter, der er på listen i henhold til instruks for sagsbehandling ved indledende undersøgelser i forhold til målsat overfladevand 04-53-33.
3.2 Oplæg til indledende undersøgelse
Oplæg til en indledende undersøgelse udarbejdes i henhold til SAB 04-53-30.
Oplægget skal opfattes som et rammeoplæg, der - afhængigt af specielle forhold på den pågældende lokalitet - kan justeres undervejs. En sådan justering skal altid aftales med regionens sagsbehandler. Vær opmærksom, at der også skal undersøges for PFAS på lokaliteter med brancher, der har eller kan have anvendt dette - se 04-53-35.
3.3 Kontrakt m.v. med rådgivende ingeniørfirma
For undersøgelser udført under rammekontrakten omhandlende EU-udbud af indledende undersøgelser i Region Nordjylland gælder de krav og procedurer, der er beskrevet i rammekontrakten.
Regionens sagsbehandler udarbejder bemyndigelsesbrev 04-53-26 til rådgiveren.
Indledende undersøgelser udført udenfor rammekontrakten skal gennemføres med afsæt i ABR18 Forenklet - Forenklede Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand.
Kontrakter og øvrige aftaler journaliseres i eDoc.
3.4 Varsling af grundejer om indledende undersøgelse og evt. besigtigelse
Grundejer varsles om udførelsen af den indledende undersøgelse og en evt. forudgående besigtigelse ved 04-53-28.
Sagsbehandleren sender varslingsbrevene ved opstart af pakken. Grundejer skal have modtaget brevet senest 2 uger før, undersøgelsen udføres på ejendommen.
3.5 Udførelse af indledende undersøgelse
Se SAB 04-53-30.
3.6 Afrapportering af undersøgelsen
Se Rapportering i SAB 04-53-30 og anvend skabeloner til hhv. rapport til grundejer 04-53-36 og til den tekniske rapport 04-53-37.
Udkast til rapporter journaliseres ikke.
3.7 Vurdering af undersøgelsens resultater
Når undersøgelsen er afrapporteret, skal regionens sagsbehandler vurdere, om der er en forurening, som udgør en risiko for mennesker eller miljø. Til denne vurdering skal Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1998: Oprydning på forurenede lokaliteter - Hovedbind, tabel 6.1 til tabel 6.6 anvendes. De senest opdaterede kvalitetskriterier for jord, luft og grundvand samt afskæringskriterier for jord findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Se 04-53-10: Vurdering af undersøgelsens resultater.
Sagsbehandleren udfører en bearbejdet screening på de lokaliteter, hvor regionens sagsbehandler vurderer, det er relevant - se 04-53-33.
Hvis regionens sagsbehandler er i tvivl om, hvorvidt en lokalitet skal kortlægges eller ej efter en indledende undersøgelse, skal afgørelsen drøftes med en kollega i Jordforureningsgruppen. Hvis der ikke er enighed om afgørelsen, drøftes sagen på et teammøde, og/eller der udføres supplerende undersøgelser.
3.8 Grundejermeddelelse om undersøgelsens resultater
Ved lokaliteter, der efter en indledende undersøgelse skal udgå af kortlægningen, anvendes 04-53-20.
De lokaliteter, der påtænkes kortlagt på vidensniveau 2, får brev 04-53-11 eller 04-53-19.
For lokaliteter, som helt eller delvist fastholdes på V1, og eventuelt delvist skal udtages af kortlægningen, anvendes 04-53-32. Hvis ejendommen fastholdes på V1 efter indledende undersøgelse, fordi vi ikke har undersøgt ved de punktkilder, der ikke udgør en risiko over for grundvandet, orienteres grundejer om undersøgelsens resultater ved 04-53-39.
Der indsættes et kortudsnit fra JAR i afgørelsesbrevet til grundejer, så grundejer kan se de områder, der enten kortlægges på V2, udtages eller opretholdes på V1.
Den endelige undersøgelsesrapport journaliseres på sagen.
Når der er fundet forurening i grundvandet inden for et indvindingsopland, og det vurderes, at forureningen kan udgøre en risiko for den eksisterende vandindvinding eller hvis der er blevet analyseret for pesticider i vandprøver - uanset, om der er påvist pesticider eller ej - skal det pågældende vandværk orienteres om resultaterne. Sagsbehandleren orienterer vandværket ved at sende en kopi af grundejerbrevet om påtænkt V2-kortlægning eller om udtagning af kortlægningen efter undersøgelse inkl. kopi af undersøgelsesrapporten. Vandværkernes adresser kan findes via www.CVR.dk.
Vurderingsstyrelsen (SKAT) får også en kopi af grundejerbrevene og den tekniske rapport, når vi påtænker V2-kortlægning eller opretholder en del af ejendommen på V1 efter en indledende undersøgelse.
Hvis den undersøgte grund er en erhvervsgrund, skal sagsbehandleren vurdere, om den konstaterede forurening kan udgøre en indeklima-risiko på virksomheden. Hvis det er tilfældet, skal Arbejdstilsynet også have en kopi af den tekniske rapport samt det brev, som grundejer får om undersøgelsens resultater. Vurderingen af, om der er indeklima-risiko, foretages på baggrund af Arbejdstilsynets grænseværdier, baggrundsværdier for hhv. jord og inde- og udeklima:
Baggrundsværdier jord: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7909-783-9/pdf/87-7909-783-9.pdf
Baggrundsværdier inde- og udeklima:
AT-grænseværdier: https://at.dk/media/5941/graensevaerdier-stoffer-materialer-c-0-1.pdf
For at holde styr på, hvilke lokaliteter der er påtænkt kortlagt, og dermed kan forventes endeligt kortlagt efter høringsfristen på de 4 uger, indskriver regionens sagsbehandler sagsnummer og evt. adresse som en opgave i kalenderen i Outook eller benytter sig af alarmer i JAR. Den endelige kortlægning skal ske senest 4 uger efter høringsfristens udløb.
3.9 Klage og søgsmål
Ifølge jordforureningslovens § 16 kan Regionens afgørelse om kortlægning ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ønsker grundejer at anlægge et søgsmål ved domstolen til prøvelse af afgørelsen, skal sagen være anlagt senest 12 måneder fra afgørelsen er meddelt jf. jordforureningslovens § 87.
3.10 Endelig kortlægning på vidensniveau 2
Efter høringsfristens udløb (4 uger) vurderer sagsbehandleren de eventuelt indkomne bemærkninger og kommentarer. Hvis de ikke ændrer på kortlægningsgrundlaget, skal lokaliteten kortlægges endeligt på vidensniveau 2 med 04-53-14.
3.11 Vurdering af påbudsmuligheder
Når en lokalitet, der er omfattet af offentlig indsats, er endelig kortlagt på vidensniveau 2, skal tilsynsmyndigheden (oftest kommunen) vurdere muligheden for at give et undersøgelses- eller oprydningspåbud, se 04-60-00. Derfor skal sagsbehandleren sende anmodningsbrev 04-60-02 til kommunen om at vurdere muligheden for påbud.
Tjærepladser: Som det fremgår af 04-60-01 kan der ikke gives påbud om hverken undersøgelse eller oprydning, hvis forureningen eller den forurenende aktivitet er ophørt for mere end 20 år siden, og der ikke før den 20-årige periode er sket afbrydelse af forældelsen ved påmindelse, påbud, retsskridt eller aftale med forureneren. Dette gælder typisk for tjærepladser. Derfor beder vi ikke kommunen om at vurdere påbud på tjærepladser.
3.12 Afregning
Vederlaget for indledende undersøgelser på rammekontrakter indgået under EU-udbud af indledende undersøgelser afregnes efter betingelserne i rammekontrakterne. Vederlaget beregnes ved anvendelse af de i tilhørende Tilbudsliste (TBL) anførte enhedspriser. De anførte enhedspriser er faste i hele kontraktperioden - herunder eventuelle optionsperioder.
Særligt vedrørende analyser: Afregningen for de udførte analyser sker som udlæg ved rådgiver. Rådgiver sender kopi af alle fakturaer vedr. analyser til regionens sagsbehandler ved slutfakturering.
3.13 V2-kortlægning efter slagge-udlægning
Arealer, hvor der er udlagt slagge og flyveaske, skal som udgangspunkt V2-kortlægges - se 04-50-36.
Grundejer underrettes om kortlægningen ved 04-53-34.
3.14 Pesticider og V2-kortlægning
Undersøgelser og evt. V2-kortlægning af brancher, der har anvendt pesticider, sker med udgangspunkt i arbejdsarket "Pesticider og kortlægning på vidensniveau 2" i "Handleplanen for indsats over for pesticidpunktkilder i Region Nordjylland", som findes under Jordforurening på vores interne K-drev med denne sti:
K:\REG-RU-RegionalUdvikling\Jordforurening\Pesticider - HANDLEPLAN for pesticidpunktkilder i RN - og ARK\ARK_Handleplan_rev nov 2020.docx
-
Sagsbehandleren kan som hovedregel meddele en afgørelse om kortlægning rent administrativt. Dog skal teamet/kontorchefen høres i følgende tilfælde:
- Hvis retningslinier fra Miljøstyrelsens vejledninger fraviges.
- Hvis der træffes afgørelser om kortlægning, der efter sagsbehandlerens egen vurdering afviger fra den normale praksis.
- Hvis der er konstateret forurening med komponenter, hvor der ikke findes kvalitetskriterier, og/eller der ikke er indarbejdet en praksis for kortlægning.
- Hvis sagsbehandleren er i tvivl.
-
Jordforureningsgruppens medlemmer er ansvarlige for, at denne procedure overholdes og kontorchefen for dens vedligehold.
-
- 04-53-10 Retningslinjer for vurdering af undersøgelsens resultater
- 04-53-11 Påtænkt kortlægning på vidensniveau 2
- 04-53-14 Endelig kortlægning på vidensniveau 2
- 04-53-19 Påtænkt V2-kortlægning samt fastholdelse af V1-kortlægning på dele af ejendommen efter indledende undersøgelse
- 04-53-20 Udtagning af kortlægningen - lettere forurenet
- 04-53-26 Bemyndigelse af rådgiver i konkrete sager
- 04-53-27 Kvitteringsseddel for indledende undersøgelse
- 04-53-28 Orientering om indledende undersøgelse og besigtigelse
- 04-53-30 Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB)
- 04-53-31 Tilbuds- og Afregningsgrundlag (TAG)
- 04-53-32 Udtagning af kortlægningen efter historisk redegørelse/indledende undersøgelse - en del fastholdes på V1
- 04-53-33 Instruks for sagsbehandling ved indledende undersøgelser i forhold til målsat overfladevand
- 04-53-34 Påtænkt kortlægning på vidensniveau 2 efter udlægning af slagge, flyveaske eller knust asfalt
- 04-53-35 PFAS-branche- og aktivitetstyper totalliste april 2022
- 04-53-36 Grundejerrapport
- 04-53-37 Teknisk rapport
- 04-53-38 Tjekliste til indledende undersøgelser
- 04-60-02 Anmodning om indsats overfor en konstateret forurening
- 04-53-39 Ejendom fastholdes på V1 efter indledende undersøgelse - ingen indsats
- 04-53-41 Instruks for fastlæggelse af omfanget af en indledende undersøgelse på 'nabo til'-lokaliteter
- 04-53-42 Instruks for udførelse af boringer på indledende undersøgelser
- 04-53-43 Instruks for sløjfning af boringer på indledende undersøgelser
- 04-53-44 Instruks for sortering, scanning og aflevering af arkivmateriale
- 04-53-45 Retningslinjer for søgning i e-arkivet
- 04-53-46 Instruks for indmåling af boringer og prøvetagningspunkter
Opdateret