Kortlægning efter jordforureningsloven

Sikre et ensartet niveau for kortlægningen af forurenede og muligt forurenede grunde efter jordforureningsloven.

Medarbejdere i Jord og Vand, som deltager i kortlægningsarbejdet efter jordforureningsloven.

Kortlægningen af muligt forurenede lokaliteter på vidensniveau 1 tager udgangspunkt i de brancher, som fremgår af branchelisten 04-50-01. Omfang og vurdering af datamateriale som grundlag for kortlægningen sker efter principperne i Miljøstyrelsens vejledning om kortlægning af forurenede grunde (Kortlægningsvejledningen), som ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Alle sagsbehandlere har desuden et eksemplar af kortlægningsvejledningen. Sagsbehandleren kan evt. bruge sagsstyringsskemaet 04-50-45, når sagsbehandlingen af en uafklaret lokalitet går i gang.

3.1 Kortlægningsprocessen frem til vidensniveau 1

3.1.1. Prioriteringen af kortlægningen

Kortlægningen tager udgangspunkt i det foreliggende sagsmateriale fra fx den tidligere kortlægning efter affaldsdepotloven, sagsmateriale modtaget fra kommunen, indsamlet materiale i forbindelse med adresseindsamlingen osv. Kortlægningen gennemføres som hovedregel først i de offentlige indsatsområder (følsom arealanvendelse, grundvandsinteresser og overfladevand/natur).

3.1.2. Branche-/virksomhedstyper

I branchelisten 04-50-01 er anført de brancher, som vi erfaringsmæssigt har en begrundet mistanke om, kan have forårsaget en forurening. Branchelisten er baseret på vores erfaringer i forbindelse med den hidtil gennemførte kortlægning og erfarínger fra de gennemførte indledende undersøgelser. Desuden omfatter branchelisten de brancher, som i øvrigt fremgår af Miljøstyrelsens kortlægningsvejledning - se www.mst.dk.

Kortlægningen efter jordforureningsloven skal tage udgangspunkt i branchelisten 04-50-01 og i fakta-ark m.v. fra Videncenter for Miljø og Ressourcer (VMR) på www.miljoeogressourcer.dk.

PFAS-brancher og -aktiviteter

Vær opmærksom på, om der kan have været anvendt PFAS på den lokalitet, der muligvis skal kortlægges. PFAS-branche- og aktivitetstyper fremgår af 04-53-35. Vær i denne sammenhæng også opmærksom på driftsperioden, da PFAS først er blevet brugt fra 1960'erne og frem.

3.1.3 Historisk redegørelse

Ejendommens tidligere og nuværende anvendelse skal afklares og beskrives for at få udpeget type og fysisk placering af de potentielle forureningskilder. Oplysningerne kan primært findes i kommunernes miljø-, olietank- og byggesagsarkiv, lokalhistorisk arkiv, virksomhedsarkivet, tingbogsgennemgang 04-50-02, luftfotos, interviews m.m. De fleste kommuner har fået digitaliseret deres arkivmateriale, som kan findes på www.filarkiv.dk og www.weblager.dk.

Sagsbehandleren skal kontakte den pågældende kommune, hvis der er brug for yderligere oplysninger/sagsmateriale for at træffe en afgørelse om kortlægning eller ej. I 04-50-48 er en liste over relevant kildemateriale.

3.1.4. Kildemateriale

Som udgangspunkt skal der være to af hinanden uafhængige kilder, som fastlægger eller bekræfter den anvendelse, som ejendommen kortlægges på baggrund af, og som fastlægger udstrækningen af anvendelsen. Dette princip kan fraviges, hvis:

• den nuværende ejer eller tidligere indehaver/driftsansvarlige for "kortlægnings-branchen" har givet oplysninger, som er væsentlige for kortlægningsafgørelsen - fx bekræftelse af kortlægningsbranchen
• der er fotos, som dokumenterer den pågældende anvendelse/virksomhed
• der er byggesagsmateriale eller andet arkivmateriale, som fastlægger den pågældende anvendelse.

I 04-50-48 er en liste over de kilder, det er relevant at søge oplysninger i, inden sagsbehandleren træffer en afgørelse om kortlægning eller ej.

Materiale fra politiarkivet:
Af det tidligere pollitiarkiv fremgik, hvor der var etableret større tanke - fx ved skoler til opvarmning og i f.m. tankanlæg til salg af benzin og dieselolie. Det sagsspecifikke politiarkivsmateriale er som udgangspunkt gemt på de enkelte sager, men i sagsnr. 1-35-71-1-13303-24 ligger materialet fra politiarkivet i de kommuner (Thisted, Aalestrup, Sydthy og Morsø), som i 2007 blev overført fra det tidligere Viborg Amt til Region Nordjylland.

Oplysninger fra www.tinglysning.dk
Det er sommetider muligt at finde oplysninger om fx tanke fra tinglysningen således:

1. Brug følgende link: https://www.tinglysning.dk/tinglysning/landingpage/landingpage.xhtml
2. Vælg ”Forespørg med log in” - brug din medarbejdersignatur, som så vil gælde fremover ved login på siden
3. Tinglysningen åbner i fanebladet ”Fast ejendom”. Heri kan man søge både på adresse, men for at være helt sikker på, at det er den rigtige ejendom, man søger på, er det en god idé at søge via matrikelnummer og ejerlav.
4. Efter søgning på en specifik matrikel: Her er det vigtigt at trykke på matrikelnummeret ude til venstre (ikke trykke på midterkolonnen eller højresiden)
5. Så er du inde på ”Tingbogsattest”, hvor der er 4 faner nederst på siden. Det er særligt fanerne ”Servitutter” og ”Øvrige oplysninger”, som er relevante for os. Hvis du trykker på fanerne, vil du se, at der ofte ligger dokumenter (dokumentlinks er markeret med rød farve). Her kan der ligge skøder, oplysninger om udstykning, generelle betingelser mm. Nogle af dokumenterne er sagsspecifikke, andre skal man rode lidt rundt i for evt. at finde noget relevant. Desværre kan man ikke regne med de tekster, der står i forbindelse med dokumenterne, ofte er det vist kun en ”tillægstekst”, som altså ikke dækker dokumentets indhold.

3.1.5. Besigtigelse, rundering og interview

Hvis det er nødvendigt for at kunne træffe en kortlægningsafgørelse på en lokalitet, foretages der besigtigelse eller rundering, inden der tages endelig stilling til kortlægningen - se 04-51-00. Besigtigelse eller rundering kan udelades, hvis:

• der er foto af nyere dato i sagen
• beslutningsgrundlaget fortrinsvis er leveret af rådgiver/nuværende ejer
• kommunen eller Miljøstyrelsen har udstedt påbud
• der er tale om OM-tilmeldt lokalitet uden andre brancher
• sagsmaterialet og oplysninger fra fx luftfotos giver tilstrækkeligt beslutningsgrundlag

Sagsbehandleren kan udføre besigtigelse eller rundering på lokaliteten, hvis det er nødvendigt, for at der kan tages stilling til kortlægningen, 

Det kan også være nødvendigt at udføre et interview med personer med relation til ejendommen og aktiviteten. Det kan fx være nuværende eller tidligere grundejere, driftsherrer m.v. Hvis der er tale om en gammel aktivitet, kan efterkommere af tidligere grundejere eller driftsherrer måske også bidrage med oplysninger. Det kan også være, at mangeårige naboer kan bidrage med oplysninger. Vi har lov til at bruge CPR-registret til opsporing af efterkommere, naboer m.v.

Sagsbehandleren skal i hver sag vurdere, om der er behov for at indhente oplysninger fra andre end grundejeren, men især grundejere på landbrugsejendomme skal orienteres om, at vi kontakter andre for at få oplysninger. I nogle tilfælde har grundejer måske selv et forslag til, hvem der kan bidrage med yderligere oplysninger.

3.1.6. Vurdering og beslutning om kortlægning/ikke-kortlægning

Hvis sagsbehandler er i tvivl om, hvilken afgørelse der skal træffes eller andet vedr. sagen, har sagsbehandler pligt til at drøfte sagen med kollegerne i Team Kortlægning.

Uanset hvilken branche-/aktivitetstype, der har været på et areal, skal beslutningen om kortlægning på vidensniveau 1 altid ske på baggrund af en konkret vurdering og stillingtagen til sagens materiale. Beslutningen skal træffes på baggrund af en vurdering af den forurenende aktivitets omfang (størrelse og driftsperiode) og karakter (fx produktionsmetode). Der skal altid være sikker viden om, at den pågældende anvendelse har været på det pågældende areal.

Grundejer orienteres om den påtænkte kortlægning ved 04-50-15. Efter min. 4 ugers høringsfrist sendes brev 04-50-16, hvis beslutningsgrundlaget er uændret. SKAT (Vurderingsstyrelsen) skal have kopi af det endelige V1-brev. Hvis det drejer sig om V1-kortlægning af en grund, som er nabo til én eller flere tjæreforurenede grunde, sender vi 04-50-47 til grundejer.

Hvis det efter gennemgang af sagsmaterialet besluttes, at lokaliteten ikke skal kortlægges, sendes 04-50-20.

Brevet om kortlægning/ikke-kortlægning skal sendes til samtlige grundejere - hvis der fx er tale om ejerlejligheder, skal der altså sendes breve til alle ejere og ikke kun til ejerforeningen eller administratoren.

Hvis der er tale om "bygning på lejet grund" skal både ejeren af selve grunden og ejeren af bygningen orienteres om kortlægningsafgørelsen. Det skal så fremgå af brevet om kortlægningsafgørelsen til bygningsejeren, at han/hun får brevet, fordi han/hun ejer bygningen.

3.1.7. Kortlægning af olietanke

Vores bagatelgrænse for kortlægning af olietanke er et samlet tank-volumen på ca. 6.000 l eller derover. Som udgangspunkt kortlægger vi ikke villaolietanke, der kun har været anvendt til opvarmning af en bolig - heller ikke selvom der er et samlet tankvolumen på ca. 6.000 l. eller derover, medmindre flere tanke har været i drift samtidigt. Som oftest afløser tankene hinanden med ca. 20 års mellemrum, og så ser vi ikke på det samlede tankvolumen. Tanke, der er etableret før 1. marts 2001, men som kun har været i drift i få år før 2001 kortlægges ikke.

Hvis der på en lokalitet er oplysninger om en villaolietank på ca. 6.000 l eller derover, skal sagsbehandleren dog altid foretage en konkret vurdering. Der kan være tale om opvarmning af en stor bolig - dvs. større end et almindeligt parcelhus - og i sådan et tilfælde kan sagsbehandleren beslutte, at ejendommen skal V1-kortlægges, selvom der kun er tale om en villaolietank, og der i øvrigt ikke er oplysninger om andre forureningskilder.

Omvendt gælder, at der på en lokalitet, hvor der tidligere har været fx vognmandsforretning, kan være oplysninger om en olietank med en størrelse under ca. 6.000 l - fx 2.500 l. På grund af vognmandsforretningen er det sandsynligt, at der har været et stort flow i denne tank, hvilket kan berettige en kortlægning på vidensniveau 1. Også her er det vigtigt, at sagsbehandleren foretager en konkret vurdering. Det samme gælder for olietanke ved bagerier. Selvom tanken er/har været mindre end ca. 6.000 l. viser vores erfaringer, at der oftest har været et stort flow igennem tanken, og derfor skal bagerier med olieoplag som udgangspunkt V1-kortlægges.

For kortlægning af bl.a. olieoplag på landbrugsejendomme se 04-50-30.

3.1.8. Hvilket areal kortlægges?

På vidensniveau 1 kortlægges som udgangspunkt hele matrikler. Er der konkret og sikker viden om, at en aktivitet kun har kunnet give anledning til forurening af en del af matriklen, er det kun denne del af matriklen, der skal kortlægges og altså ikke hele matriklen. Hvis kun en del af en matrikel kortlægges, skal der altid indsættes et kortudsnit fra JAR i brevet om påtænkt kortlægning, så der ikke er tvivl om, hvilket areal der kortlægges.

Særligt for landbrugsejendomme:
Da landbrugsejendomme oftest består af flere store matrikler, kortlægger vi som udgangspunkt udelukkende bygninger og udendørs arealer i forbindelse med bygningerne (ikke marker).

3.1.9. Kategorisering

I hver sag skal sagsbehandleren vurdere, om en evt. forurening kan udgøre en risiko for grundvandet, arealanvendelsen og/eller overladevand (vandløb, søer, fjorde eller have) og internationale beskyttelsesområder på den pågældende og/eller omkringliggende ejendomme. Vurderingen skal fastlægge, om lokaliteten er omfattet af det offentlige indsatsområde - dvs.arealer, hvor der er forureningskilder, som:

• kan have skadelig virkning på grundvandet i et område med særlige drikkevandsinteresser, og / eller om arealet ligger i et indvindingsopland til et alment vandværk,
• kan have skadelig indvirkning på vandløb, søer eller kyststrækninger, som i Statens vandplaner er defineret som såkaldt målsat overfladevand eller for internationale naturbeskyttelsesområder,
• kan have skadelig indvirkning på mennesker på et areal med aktuel boliganvendelse, børneinstitution, dagpleje eller offentlig legeplads.

Det er vigtigt, at sagsbehandleren er opmærksom på, at en ejendom godt kan have status som bolig i OIS, men at den aktuelle anvendelse egentlig er noget andet end bolig. Det er som udgangspunkt den aktuelle anvendelse til bolig på kortlægningstidspunktet, der er afgørende for, om der er indsats eller ej på ejendommen.

Er der tvivl om boliganvendelsen, kan sagsbehandleren tjekke i CPR-registret, om der bor nogen på adressen. Desuden kan sagsbehandleren kontakte folkeregisteret i den pågældende kommune for at få be- eller afkræftet boliganvendelsen. Dog er der kommuner, hvor bopælspligten ikke håndhæves, eller hvor ejendomme er fritaget for bopælspligt, men en ejendom kan ifm. et salg gå fra fritidsbolig til helårsbolig igen. Vær opmærksom på, at vi ikke altid har oplysninger om, hvorvidt der er bopælspligt eller ej. Sagsbehandleren skal altid lave en konkret vurdering med udgangspunkt i følgende:

• Helårsbolig uden bopælspligt er indsats, uanset om den aktuelt anvendes til bolig eller ej. Her kortlægger vi med indsats over for boligen.
• Helårsbolig, der ikke har været benyttet i 5-10 år, kortlægges uden indsats.
• Bolig på en erhvervsgrund, som ikke har været brugt i 5-10 år, kortlægges uden indsats.
• Ulovlige boliger er ikke omfattet af indsats.

Plejehjem, døgninstitutioner m.v., hvor beboerne har fast bopæl ("livslangt" ophold), kategoriseres som bolig og er derfor omfattet af offentlig indsats. Derimod er efterskoler ikke omfattet af offentlig indsats, fordi eleverne kun bor der i en kort periode. Dog kan der være konkrete tilfælde, hvor eleverne har ophold af længere varighed, eller hvor en særlig forureningskilde vil kunne udgøre en risiko over for brugen.

Som udgangspunkt er en V1-kortlagt lokalitet omfattet af offentlig indsats over for målsat overfladevand, hvis lokaliteten ligger inden for bufferzonen på 250 m. Instruksen til vurdering af indsats over for overfladevand på V1-kortlagte lokaliteter 04-50-37 beskriver nærmere, hvor og hvordan sagsbehandleren skal vurdere, om der er offentlig indsats over for målsat overfladevand på V1-kortlagte lokaliteter.

Ejendomme, der tidligere ikke var omfattet af offentlig indsats, men som nu er omfattet af indsats over for overfladevand
Ejerne af de ejendomme, der tidligere er kortlagt uden offentlig indsats, men som efter 1. januar 2014 er omfattet af overfladevandsindsatsen, orienteres ved 04-50-38. 

3.1.10. Vurdering af mulighed for 1 års-undersøgelse

På boliggrunde har grundejer mulighed for at anmode om en forureningsundersøgelse, uanset om vi vurderer, at en evt. forurening kan udgøre en risiko over for boligen.

Ved kortlægning af en boliggrund skal sagsbehandlereren således foretage et konkret skøn af, om ejeren har mulighed for at anmode om en 1 års-undersøgelse. Hvis boligen fx er fysisk adskilt fra erhvervsdelen/den muligt forurenende aktivitet, og vi er sikre på, at en evt, forurening herfra ikke udgør en risiko over for boligen, skal kun erhvervsdelen kortlægges. Der skal i sådan et tilfælde udarbejdes et kortudsnit, og grundejer vil ikke få mulighed for at anmode om en 1 års-undersøgelse.

Grundejere kan jf. jordforureningslovens § 7 anmode regionen om at få deres V1-kortlagte boliggrund undersøgt inden for ét år. Anmodningen kan ske skriftligt (brev eller e-mail) eller mundtiigt (pr. telefon) Den sagsbehandler, der modtager anmodningen, skriver og sender derefter et kvitteringsbrev 04-50-09  for anmodning om 1-års undersøgelse til grundejeren. Sagsbehandleren journaliserer kvitteringen på den pågældende lokalitets sagsnr. i SBSYS og opretter et sagstrin i JAR med 1 års-anmodningen.

Jf. ovenstående afsnit 3.1.9 er plejehjem, døgninstitutioner m.v. kategoriseret som boliger med mulighed for at søge om en 1 års-undersøgelse.

3.1.11. Kortlægning af igangværende og nyere virksomheder

Virksomheder, der har haft en driftsperiode på mindst 5 år før jordforureningslovens ikrafttræden - dvs. har været i drift siden 1995 eller tidligere - kortlægges som udgangspunkt altid.

Virksomheder, der er etableret efter 1. marts 2001, kortlægges som udgangspunkt ikke, fordi det er tilsynsmyndigheden (kommunen eller Miljøstyrelsen), der skal håndtere disse og meddele påbud over for evt. forureninger, hvis det er muligt. Desuden er der objektivt ansvar i forhold til forureninger opstået efter 1. marts 2001. Det vil sige, at der kan udstedes påbud, selvom der ikke kan påvises et ansvar for forureningen.

Særligt for virksomheder, der har anvendt klorerede opløsningsmidler: Disse virksomheder kortlægges som udgangspunkt altid - også selvom de først er etableret i slutningen af 1990'erne.

Der skal altid foretages en konkret vurdering i den enkelte sag - der kan fx være sager, hvor tilsynsmyndigheden ikke har taget tilstrækkeligt hånd om en (mulig) forurening, eller hvor tilsynsmyndigheden har givet påbud eller lavet anmærkninger i forbindelse med et miljøtilsyn, og hvor tilsynsmyndigheden ikke har fulgt op på påbuddet eller andet.

3.1.12. Tidligere udførte indledende undersøgelser, der ikke har medført registrering efter affaldsdepotloven

Sagen skal gennemgås for evt. andre brancher og forureningskilder, der ikke var omfattet af affaldsdepotloven, se 04-50-12.

3.1.13. Nummerering

Lokalitetsnummeret (lok. nr.) fra den tidligere kortlægning fastholdes altid. Det vil sige, at nummereringen består af et 3-cifret kommunenummer fra før 1. januar 2007 efterfulgt af bindestreg og et 5-cifret løbenummer - fx 801-00565. JAR tildeler automatisk nye lokaliteter et lokalitetsnummer ved oprettelsen i JAR. 

3.1.14. Opdatering af JAR

Sagsbehandleren skal løbende i kortlægningsprocessen opdatere JAR i henhold til tjeklisten til opdatering af JAR 04-63-01.

Slutteligt skal kortlægningen indberettes til DKJord. PH har ansvaret for denne indberetning.

3.1.15. Forsvarets arealer

I henhold til jordforureningsloven kortlægger Forsvaret selv sine ejendomme på vidensniveau 1, hvis kriterierne er opfyldt, mens regionen har ansvaret for V2-kortlægningen på arealerne. Der gælder derfor også nogle særlige regler for, hvordan vi opretter/opdaterer disse arealer i JAR - se 04-50-32.

3.1.16. Kortlægning af genanvendelsesprojekter for forurenet jord og restprodukter fx slagger og knust asfalt.

Vi modtager en kopi af kommunernes tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 og restproduktbekendtgørelsen. Det kan være tilladelser til udlægning af slagger eller knust asfalt, indbygning af forurenet eller lettere forurenet jord i jordvolde, midlertidige jorddeponier, lettere forurenet jord i støjvolde m.v.

Ifølge Kortlægningsvejledningen skal deponier og genanvendelsesprojekter for forurenet jord, slagger og flyveaske V2-kortlægges, når de er færdige - dvs. når der ikke længere tilføres materialer. Derfor skal vi vurdere, om kommunernes tilladelser udløser en kortlægning efter jordforureningsloven.

Instruks nr. 04-50-36 beskriver sagsgangen, når der er tale om udlægning af slagger, og 04-50-43 når der er tale om udlægning af knust asfalt. Grundejer orienteres om V2-kortlægningen ved 04-53-34.

3.1.17 Kortlægning af fyld- og lossepladser

Uafklarede lokaliteter med oplysninger om fyld- eller losseplads sagsbehandles efter instruks nr. 04-50-39.

3.1.18 Forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater m.v.

Hvis en ejendomsmægler, advokat m.v. (skriftligt) spørger, om vi har oplysninger om jordforurening på en bestemt ejendom, kan forespørgslen besvares med 04-50-41.

3.1.19 Benzinsalgssteder eller andre brancher med flygtige stoffer, hvor der er bolig på naboejendom(me)

Hvis en lokalitet med benzinsalg eller anden aktivitet med flygtige stoffer skal kortlægges, og den ikke er omfattet af offentlig indsats over for hverken arealanvendelse, grundvand eller overfladevand, skal sagsbehandleren tjekke, om der er boliger på naboejendommen(e). Det kan betyde, at der alligevel er offentlig indsats på lokaliteten pga. bolig på naboejendommen(e). Der gælder følgende retningslinjer for vurdering af, om der er offentlig indsats pga. bolig på naboejendomme:

• Indsats pga. bolig på naboejendom, hvis afstanden er 0-30 m.
• Måske indsats pga. bolig på naboejendom, hvis afstanden er 30-70 m. Sagsbehandleren skal i hver enkelt sag vurdere, om der er risiko for boligen på naboejendommen eller ej. ved at kigge på terrænhældning, strømningsretning, driftsperiode, antal af og størrelse på tanke, belægning osv. Er sagsbehandleren stadig i tvivl, skal sagen vendes med en kollega.

Afstanden måles fra punktkilden til skel på nabogrunden, hvis der er tale om et parcelhus. Er der tale om en større ejendom med flere boliger, måles afstanden i stedet fra punktkilden til den del, der anvendes til bolig.

Reference:  Miljøprojekt nr. 1565, 2014 "Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2. Afstandskriterier og fanebredder". Som modelstof er der taget udgangspunkt i benzen. 75%-fraktilen for benzen er angivet til 70 m i rapporten.

3.1.20 Kortlægning af asbest

Uafklarede lokaliteter med oplysninger om deponering m.v. af asbest sagsbehandles efter instruks nr. 04-50-44.

3.1.21 Kortlægning af pesticidbrancher fx landbrug

Kortlægningen af brancher, der har anvendt pesticider - se bl.a. branchelisten 04-50-01 - er beskrevet i instruksen 04-50-30 og i arbejdsarket "Pesticider og kortlægning på vidensniveau 1" i "Handleplanen for indsats over for pesticidpunktkilder i Region Nordjylland" (pesticidhandleplanen), som findes her ARK_Handleplan.docx. 

Lokaliteter med pesticidbrancher/-punktkilder og grundvandsindsats, som tidligere er udgået før eller efter kortlægning, påtænkes V1-kortlagt med 04-50-49.

Sagsbehandleren skal opdatere sagen i JAR med den korrekte branche og aktivitet, som er:

1 - Landbrug, jagt m.v.

44 - Sprøjteplads, pesticider, påfyldning og rengøring

3.1.22 Kortlægning af lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Vejgård Vandværk

Sagsbehandleren vurderer, om der er grundvandsindsats på lokaliteter inden for Vejgård Vandværks indvindingsopland. Det sker på baggrund af en aftale, der er indgået mellem Jordforureningsgruppen og Aalborg Kommune - se de nærmere retningslinjer i 04-50-46.

Regionens afgørelse om kortlægning af ejendommen kan i henhold til § 16 i jordforureningsloven ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Hvis grundejer vil have prøvet afgørelsen, kan han/hun anlægge et søgsmål. Sagen skal anlægges senest 12 måneder efter, at grundejer har modtaget afgørelsen - se jordforureningslovens § 87.

Miljøstyrelsens kortlægningsvejledning - findes på www.mst.dk  

Videncentrets fakta-ark – findes på www.miljoeogressourcer.dk  

Branchebeskrivelser fra Videncenter for Miljø og Ressourcer - står i reolen i printerrummet og findes på www.miljoeogressourcer.dk

Branchevejledninger fra Miljøstyrelsen - står i reolen i printerrummet og findes på www.mst.dk

Pesticidhandleplanens arbejdsark ARK_Handleplan_rev. august 2023.docx

Medarbejderne i Jord og Vand er ansvarlige for, at denne procedure overholdes og kontorchefen for dens vedligehold.