Nordjylland Brænder inkluderer visse elementer af konkurrence i processen. Fokus ligger dog på at fremme vidensdeling, åbenhed, fællesskab og spredning af projekter på tværs af regionen, fremfor monopolisering af idéer. Skolerne er dog velkomne til at skrue op for konkurrenceelementet internt på skolen, når camp-holdet skal udpeges. I denne ånd belønnes vinderen af Regionsrådets pris og Den Grønne Spire med en økonomisk støtte til at fortsætte projektets udbredelse, idet kåringen markerer begyndelsen på yderligere arbejde med projektet, snarere end en afslutning. Kriterier offentliggøres senere i processen.