Bæredygtighedsmødet
Hvad sker der, når Region Nordjyllands ungdomsuddannelser inviteres til at igangsætte og arbejde med konkrete bæredygtighedsprojekter? Hvad kan vi sammen lære om de små som store initiativer der igangsættes med unge som frontløbere?
Bæredygtighedsmødet er kulminationen på det første år af Regionsrådets uddannelsesinitiativ Nordjylland Brænder for Bæredygtighed. Her vil elever fra regionens ungdomsuddannelser præsentere deres bæredygtige projekter, som de har arbejdet på de foregående måneder.
Det bliver en dag fyldt med inspiration, oplæg og dialog. Vi skal fejre de unges engagement og lade deres projekter være afsæt for dialog om bæredygtighed, uddannelse og unges aktive medvirken.
Derudover vil priserne Den Grønne Spire og Regionsrådets Pris blive uddelt. Vi glæder os til at byde velkommen til skolernes ledelse, undervisere, kommuner, elever, skolernes klimaråd og alle med interesse i unges engagement i bæredygtighed.
Bæredygtighedsmødet 26. november 2024. Foto: Absent Wall.
Opdateret