Den regionale udviklingsstrategi (RUS) er Regionsrådets strategi for fremtidens Nordjylland.
Regionsrådet vedtog den 26. maj 2020 en ny Regional Udviklingsstrategi for Nordjylland for perioden 2020-2023.
Strategien hedder officielt "Mulighedernes Nordjylland: Regional Udviklingsstrategi 2020-2023". Populært kaldes strategien blot RUS, og den får stor betydning på mange områder som er afgørende for Nordjylland: Uddannelse og kompetenceudvikling af fremtidens arbejdskraft; den grønne omstilling og klimatilpasning; miljø, natur og kultur; kollektiv trafik og infrastruktur samt indsatsen for regionens yderområder og samarbejder med ind- og udland.
Strategien er afgørende for Nordjyllands udvikling, fordi den handler om alle nordjyders fremtid, og om hvordan regionen skal se ud i fremtiden. Strategien lægger den kurs, som Regionsrådet sammen med sine samarbejdspartnere vil følge mod målet om at skabe et kompetent og bæredygtigt Nordjylland, som er attraktivt for borgere, virksomheder og besøgende.
Og ikke mindst et Nordjylland som er kendt for sammenhængskraft og samarbejde på tværs af region, kommuner, erhvervsliv, videninstitutioner og organisationer.
Du kan læse alt om den regionale udviklingsstrategi på rus.rn.dk