Indsatsplan for jordforurening 2025

Regionen har udarbejdet "Indsatsplan for jordforurening 2025", der indeholder en oversigt over de udvidede undersøgelser og afværgeprojekter, som regionen udfører som led i den offentlige indsats efter jordforureningsloven.

Planen er i høring frem til den 13. januar 2025.

Indsatsplan for jordforurening 2025 ses her eller nedenfor.

Den årlige prioritering

Ved prioriteringen af, hvilke ejendomme der skal medtages i indsatsplanen for 2025, er der taget udgangspunkt i regionens økonomiske ramme for jordforureningsområdet i Budget 2025 på ca. 13,5 mio. kr. (excl. moms) til udvidede undersøgelser og afværgeprojekter, herunder monitering og drift af igangværende afværgeprojekter.

Midlerne bliver fordelt mellem udvidede forureningsundersøgelser og afværgeprojekter, herunder monitering og drift.

Grundvand

Indsatsen er rettet mod lokaliteter, der ligger i indvindingsoplande til de almene vandværker og lokaliteter eller i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Arealanvendelse

Indsatsen er primært rettet mod børneinstitutioner, offentlige legepladser samt boliggrunde med akutte forureninger, der truer indeklimaet, eller hvor der er risiko for eksplosion.

Boliglokaliteter, hvor der konstateres særligt kraftige forureninger, vil ligeledes indgå i den årlige prioritering.

Overfladevand og natur 

Egentlige undersøgelser og oprensninger af jordforurening, der påvirker overfladevand og natur, skal indgå i vandplanerne. Indsatsen sker i hh.t. økonomiforhandlinger i 2025. 

Opdateret