Smertefolderen lander på et tørt sted

Det nationale fokus på at nedbringe medicinforbruget blandt de borgere som lever med langvarige eller kroniske smerter har efterladt et tomrum. For hvad stiller du op som læge, når du sidder overfor en patient som skal trappes ned i medicin, og du ikke har noget at give i stedet for?

- Når jeg sidder og taler med en patient om nedtrapning af smertestillende medicin, kan det godt skabe en dårlig stemning. Min patient kommer jo med et konkret problem, som han forventer, at jeg kan fikse. Og når jeg ikke kan komme med et alternativ til medicin, kan det skade det gode læge-patient forhold, fortæller Bolette Friderichsen, der er praktiserende læge hos Familielægerne i Hobro.

Derfor mener hun, at smertefolderen "Veje til at mestre langvarige smerter" lander på et tørt sted, for så har hun en vej videre for hendes smertepatienter.

Smertefolderen er udviklet af Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Nordjylland (Nord-KAP) sammen med Tværfagligt Smertecenter og tager udgangspunkt konkrete behov og ønsker fra en gruppe smertepatienter.

Noget af det som patientgruppen efterlyste var hjælp til at tale med både deres praktiserende læge, deres pårørende og deres arbejdsgiver eller jobcenter. Samtidig efterlyste de praktiserende læger hjælp til, hvordan de kan støtte deres patienter i andre måder at mestre smerter på end smertestillende medicin.

- Vi læger får at vide, at vi skal reducere i vanedannende medicin. Hvis jeg som læge har mange smertepatienter, risikerer jeg en sag i Styrelsen for Patientsikkerhed med pålæg om at reducere i det samlede forbrug. Det betyder, at jeg pludselig kommer til at stå i en ubehagelig forhandlingssituation i konsultationen. Og her er det, at smertefolderen hjælper os til at individualisere og finde andre veje, forklarer Bolette Friderichsen.

Og det er faktisk et godt eksempel på, hvad der kan være svært ved det datadrevne kvalitetsarbejde forklarer hun. Folk kigger kun på tallene, og glemmer at se på afledte konsekvenser og de menneskers liv, som bliver påvirket.

Det er også derfor, at er tiden moden til, at smertefolderen kan blive taget rigtig godt imod – den lander nemlig på et tørt sted.

Bedre konsultationer

Bolette Friderichsen har brugt smertefolderen sammen med flere af hendes smertepatienter, og hver gang med et godt resultat:

- Ved den første konsultation viser jeg dem folderen, og vi snakker lidt om det "hjemmearbejde", som de skal i gang med. Til anden konsultation kan vi så gå i dybden med de områder, som patienten ønsker at fokusere på. Derudfra laver vi sammen en plan for, hvordan patienten selv kan komme derhen, fortæller Bolette Friderichsen.

- Det betyder, at konsultationerne bliver bedre. Både fordi jeg slipper for at sidde med en frustreret patient, hvor jeg ikke har noget alternativ at tilbyde i stedet for medicinen, og fordi patienten selv, aktivt er med til at påvirke sin livssituation. Det er meget tilfredsstillende for begge parter, uddyber hun.

Hvad siger patienterne?

De patienter som har arbejdet med smertefolderen har alle sammen været meget positive over, hvordan det har været at arbejde med den. Smertefolderen hjælper nemlig med at kigge på hele patientens liv, og få sat ord på ting, som de måske slet ikke havde tænkt over.

- Mange smertepatienter er bange for at gøre ting, som kan få deres smerter til at blusse op. Men med guiden i hånden kan vi tale om, hvad der er "det gode liv" for dem. Hvis det for eksempel giver mere energi på pluskontoen at hygge med børnebørnene, er det jo vigtigt at prioritere, selvom det måske betyder, at patienten har det skidt dagen efter, fortæller Bolette Friderichsen.

- På den måde bruger jeg folderen til at flytte fokus fra smerterne og til det, som patienterne gerne vil opnå, og det der er meningsfuldt for dem, uddyber hun.

 

Illustration: Maibritt Larsson, Tegnelaboratoriet

Smertefolderen er udformet som en "lækker" og flot folder med billeder, som er nemme at forstå. Og det at guiden er lavet som en fysisk folder, og ikke bare er digital, betyder noget for patienterne:

- Jeg har flere patienter som fortæller, at det kan være svært at udfylde felterne i folderen, fordi det faktisk kræver, at de tænker en del over spørgsmålene. Derfor har de den liggende fremme på bordet over flere dage, og går til og fra den og skriver lidt ind imellem. Det ville de ikke kunne gøre på samme måde med et spørgeskema, så patienterne er glade for, at guiden er noget, som de kan have i hånden, smiler Bolette Friderichsen.