Med patienten i centrum

Behov for et tværfagligt perspektiv

Når en patient er blevet opereret efter et fald, der har resulteret i en hoftenær fraktur, bliver patienten typisk indlagt på ortopædkirurgisk sengeafsnit O1 på Aalborg Universitetshospital. Men selvom patienten er indlagt på O1, har hun stadig behov for hjælp fra flere specialer og faggrupper.

Derfor er den projektgruppe, der har arbejdet med at forbedre patientforløbet, sammensat af deltagere både fra opvågningen, ortopædkirurgien, plejen på O1, geriatrien og terapien. Sammen har de stillet skarpt på patientens behov, og tidligt i 2017 etablerede de orto-geriatrisk tværfaglig konference.

Der bliver hver dag afholdt orto-geriatrisk tværfaglig konference på sengeafsnittet, og selvom der skal afsættes tid til deltagelse hver dag, er der stor opbakning til initiativet, fordi det er meget effektivt.

- Under den orto-geriatriske tværfaglige konference er det hele tiden patienten, der styrer dagsordenen, og patienten der er i fokus. Alle facetter af behandlingen bliver identificeret og fordelt, og vi deler viden. Dermed undgår vi "huller" i vores viden om patienten, fordi alle de relevante faggrupper er samlet. Det er meget effektivt og noget vi virkelig prioriterer, forklarer Stig Andersen, der er ledende overlæge i Geriatrien.

- Den tid vi bruger på at deltage i den orto-geriatriske tværfaglige konference bliver tjent ind igen flere gange hver dag, fortæller Peter Skrejborg, der er fysioterapeut. - Når vi står ude ved patienten, og skal i gang med at mobilisere hende, er det ikke længere nødvendigt at bruge tid på at få fat i den ene eller den anden læge, fordi vi allerede har fået den viden, vi har behov for, uddyber han.

Tidlig mobilisering kræver forklaring

Efter operationen er det vigtigt, at patienterne hurtigt bliver mobiliseret, fordi det betyder, at de hurtigere kan udskrives, og at de kan opnå et højere funktionsniveau. Et andet af projektets mål er derfor at sikre tidlig mobilisering af patienterne. På grund af det er alle sygeplejerskerne på O1 løbet 2017 blevet uddannet i tidlig mobilisering.

- Det er også blevet tydeligt for os, at patienterne og de pårørende har brug for at få forklaret, hvorfor det er vigtigt, at de kommer ud af sengen, når de ligger der, er skrøbelige og har ondt. Det er meget nemmere at komme i gang med at bevæge sig, når man ved, at man hurtigere kan komme hjem, hvis man gør det, forklarer Mai Heilskov, der er koordinerende sygeplejerske på O1.

Klar til NAU

- Når man går i gang med et projekt, der er kompliceret og inddrager flere specialer på en gang, er det naturligt at spørge sig selv, "Hvordan holder vi fast i de ting, som vi har opnået"? Og for os er svaret: relationel koordinering, fortæller Lis Bjerregaard Riahi, der er forløbsansvarlig vice-klinikchef i Klinik Hoved-Orto.

- Igennem projektet har vi lært hinanden godt at kende, og det er naturligt for os at tale sammen og finde de bedste løsninger. Der er ikke længere brug for mellemled – som for eksempel vores projektleder – i vores samarbejde. Det hele bliver båret af vores indbyrdes relationer, uddyber hun.

- Dette strategiske forbedringsprojekt er et godt eksempel på, at geriatrien og ortopædkirurgien har mange faglige snitflader, og at de ofte "deler" patienter. Og derfor er det også godt, at de to specialer kommer til at dele "sengekryds", når vi alle rykker ud i de nye omgivelser på NAU, afslutter Lisbeth Kjær Lagoni, der er sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.