Lyt til borgerens stemme
Patient- og borgerinddragelse giver mening i rigtig mange sammenhænge - dette er for eksempel et bud på, hvordan borgerens stemme bliver inddraget i en opgave, som ikke direkte har noget med behandling at gøre:
Afdelingen Patientforløb og Økonomi er i gang med at undersøge, om der skal etableres et sundhedshus tæt på hospitalet i Hobro, og i den forbindelse har de indgået et samarbejde med afdelingen Mennesker og Organisation, som hjælper med at give borgerne en "stemme".
Den opgave er Kira Raun Christensen, der er uddannet sociolog indenfor sundheds- og sygdomssociologi, og som netop nu er i virksomhedspraktik i Mennesker og Organisation, gået i gang med.
En del af undersøgelsen foregår ved at Kira gennemfører en række fokusgruppeinterviews med to grupper borgere: ældre medicinske patienter og pårørende samt (unge) voksne brugere af socialpsykiatrien i Mariagerfjord Kommune.
Kiras arbejde indgår i det materiale, der skal danne baggrund for den endelige politiske beslutning om et sundhedshus i Hobro. Beslutningen træffes af byrådet i Mariagerfjord Kommune og Regionsrådet i 2022.
Kira Raun Christensen - Sociolog - Virksomhedspraktikant
Opdateret