Løbende data kan sikre bedre kvalitet
Undervejs i den proces har Michael Bødker Lauritzen, der er overlæge i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling, bidraget med sin viden om indholdet i databasen. På den måde er det afdelingens specifikke ønsker, der afgør, hvilke variable der bliver vist.
Resultatet af det samarbejde er, at data indenfor colorektal cancer området er blevet mere overskuelig og det understøtter det løbende arbejde med kvalitet i afdelingen.
- Den nye visning af vores data betyder, at vi nu nemt følge med i for eksempel hvor mange patienter vi behandler, og om vi opfylder de nationale indikatorer for behandling af tyk- og endetarmskræft. Vi kan også nemt se hvor mange patienter, der desværre får en komplikation, der forlænger indlæggelsen, eller kræver en ny operation, forklarer Michael Bødker Lauritzen.
– Vi kan også følge vores kvalitet helt tæt i perioder, hvor vi for eksempel afprøver nye behandlinger eller nyt udstyr. På den måde kan vi hurtigt se, om den nye indsats fungerer godt, eller om der er noget, som skal justeres, fortsætter han.
Og selvom Covid-19 har bremset processen, er man nu klar til for alvor at komme i gang med at bruge data på en mere proaktiv måde.
Bedre kvalitet på patienterne
Når man kan følge sine data løbende – og kan sammenligne med data fra tilsvarende perioder – bliver det nemmere at sætte ind hurtigt, hvis kvaliteten begynder at ændre sig:- Det er en kendt sag, at komplikationer kommer i perioder - de er ikke spredt jævnt hen over året. Med det nye dataoverblik er det nemt for os at opdage det med det samme, hvis vi for eksempel pludselig begynder at skulle re-operere flere end normalt, fortæller Michael Bødker Lauritzen.
- I den situation vil vi straks gå ind og gennemgå de konkrete patientjournaler for at vurdere, om det er tilfældigheder, der er skyld i det øgede antal re-operationer, eller om der er en årsag, som går igen. Og hvis der er noget, som vi skal have rettet op på, så kan vi gøre det med det samme, forklarer han.
Forskellen på denne arbejdsform, sammenlignet med hvordan man traditionelt har arbejdet med RKKP-data, er, at man får sin data løbende i stedet for en gang om året.
- For vores patienter betyder det, at vi hurtigt får taget hånd om problemerne, og at færre forhåbentligt oplever komplikationer som i sidste ende kan medføre at en evt. efterbehandling udskydes eller må aflyses. Og det forbedrer i den sidste ende patientens chance for overlevelse, uddyber han.
Det kræver en indsats at få et godt resultat
Michael Bødker Lauritzen understreger, at det er nødvendigt, at en datakyndig i afdelingen gør sig klart, hvilke parametre der er vigtige for at få vist, og hvilke variable i RKKP som kan bruges til det, for at man kan få et godt resultat med den nye datavisning i Qlik. Samtidig er det også nødvendigt at få hjælp fra en kvalitetskonsulent til at programmere systemet undervejs.
- Noget andet, som man skal holde sig for øje, er, at det er nødvendigt at indrapportere data tidstro, hvis man gerne vil have tidstro data retur. For data er kun så god, som det man selv indberetter, smiler han.
- Hos os har det betydet en mindre kulturændring: tidligere blev data indrapporteret til Dansk Colorektal Cancer Database ved årets afslutning. Fordi vi nu får daglige dataleverancer, har vi ændret vores dataindtastning, så data indtastes umiddelbart efter, at patientens behandling er afsluttet, forklarer han.
Ifølge Michael Bødker Lauritzen er der virkelig noget godt at hente, hvis man lykkes med denne proces:
- Løbende kvalitetsmonitorering, selv på store afdelinger
- Bedre overblik
- Grundlag for bedre patientforløb
Og så er der faktisk noget, som er rigtig smart ved den nye visning af RKKP-data i Qlik-systemet: Datavisningen kan kopieres direkte til tilsvarende afdelinger. Det eneste det kræver er, at man ændrer afdelingskoderne:
- Vi har allerede gjort det i det indenfor colorektalkirurgien – så nu bruger de den samme datavisning i Hjørring. Det var både nemt og hurtigt, og vi slap for at genopfinde den dybe tallerken, afslutter Michael Bødker Lauritzen.