Ledelsesopgaven i patientinddragelse

Alle siger, at de gør det. Alle inddrager patienterne i deres egen behandling. Men igen og igen viser den regionale LUP undersøgelse alligevel, at det ikke er alle patienter, som oplever sig involveret. Så hvad er det, der går galt?

Patientinddragelse er mange ting, og i Mennesker og Organisation har vi arbejdet med at danne os et overblik over området sammen med dem der har de bedste bud på det: vores klinikere rundt omkring i virksomhederne.

Det arbejde er der kommet en model ud af, og den er hele tiden under udvikling, fordi der hele tiden er nye, gode tiltag som sætter patientinddragelse i fokus:

Helt overordnet kan man opdele patientinddragelse i to kategorier: inddragelse på det organisatoriske niveau og inddragelse på individniveau.

- Som leder kan du bruge modellen når du sætter dig ned og overvejer "hvad er vi i gang med, og hvad er vi ikke nået til endnu", fortæller Mariane Therkelsen der er direktør i Mennesker og Organisation.

Vi er der ikke helt endnu

Koncerndirektør Anne Bukh siger det meget klart: - Hvor langt er vi med patientinddragelse i Region Nordjylland? Ikke langt nok!

- Patientinddragelse er respekt for det enkelte menneske. Og hver eneste af vores patienter har et behov for at kunne træffe sit eget valg på et oplyst grundlag, fortsætter hun.

Regionens målsætning er, at i 2019 skal 90% af patienterne indenfor udvalgte områder føle sig involveret i egen behandling via fælles beslutningstagen. Hvis vi skal nå det mål, så kræver det et ledelsesmæssigt fokus på området.

Regionens topledelse har fokus på området: - Vi skal gå foran op opsætte mål for både organisatorisk og individuel patientinddragelse. Og det skal I som ledere ude i virksomhederne også gøre, fordi det vi er i gang med er en kulturændring, og den slags kommer ikke af sig selv, afslutter Anne Bukh.

Ledelse af patientinddragelse på Århus Universitetshospital

Lisbeth Kallestrup er programchef i Patientinvolvering på Århus Universitetshospital, hvor 18 afdelinger og 4.500 læger og sygeplejersker har sat fokus på patientinddragelse i praksis på det de kalder "Det Brugerinddragende Hospital".

Erfaringerne fra arbejdet med Det Brugerinddragende Hospital er, at for at lykkedes så skal man som ledelse mene det, når man insisterer på at der skal arbejdes med patientinddragelse. Man skal sætte rammerne op for arbejdet og man skal hælde masser af ledelseskraft ind i det.

Konkret kom hun med syv perspektiver på, hvilken ledelse der skal til:

• Skabe motivation, mening og værdier.
• Diskuter tvivl
• Identificere barrierer og facilitatorer
• Involver og samskab intervention
• Ambassadører, netværk og tværfaglighed
• Etabler kompetencer og vis adfærd
• Mål på ændring
• Ledelseskraft, organisation og assistance

Vi træffer beslutningerne sammen

Lars Henrik Jensen er overlæge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, og han fortalte begejstret om det værktøj de har udviklet til fælles beslutningstagen. I Vejle bruger de redskabet når en patient og en kliniker skal træffe beslutning om eksempelvis udredning, behandling eller opfølgning i den grad og på de måder, som patienten foretrækker. 

En af de fordele, som Lars Henrik Jensen oplever ved at bruge værktøjet er, at det bringer faget tilbage i spil: - vi skal bruge vores faglige viden til at oversætte for patientens muligheder for patienten. Det er en vigtig opgave, fordi nogle gange er patientens ønsker og det patienten behøver noget meget forskelligt, forklarer han.

Beslutningsværktøjet er også populært blandt de yngre læger, fordi det er med til at skabe struktur i samtalerne med patienterne. Samtidig er der bred enighed om, at man generelt får bedre samtaler, fordi man kommer omkring de emner som er vigtige, både for klinikeren og i særdeleshed for patienten fordi patienten har haft mulighed for at forberede sig.

Patienterne er også meget glade for at bruge redskabet, og det er faktisk af samme grund som klinikerne: bedre, mere strukturerede samtaler, drøftelse af de emner som er vigtige for patienten og naturligvis muligheden for at møde forberedt op.

Som leder er der tre aspekter, du skal være opmærksom på, hvis du vil i gang med at arbejde med at udvikle og bruge et beslutningsstøtte redskab:

• Det koster tid at udvikle
• Du skal skabe rammerne og give plads for arbejdet
• Når redskabet er færdigudviklet skal du bruge ledelseskraft på at få det implementeret. 

I processen med at få skeptikerne i gang med at bruge redskabet har Lars Henrik Jensen også et par gode argumenter:

• Det giver færre patientklager
• Medarbejderne bliver gladere fordi deres faglighed kommer bedre i spil og samtalerne er bedre
• Man får stillet de rigtige diagnoser
• Man sikrer en bedre behandling
• Det er billigere

- Men det absolut bedste argument for at komme i gang med fælles beslutningstagen er, at det er ordentligt og det er respektfuldt overfor vores patienter, afslutter han.