Kontrol er godt
Succes med færre kontroller
Pædiatrien i Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn på Regionshospitalet i Hjørring gik i foråret 2016 i gang med et stort forbedringsprojekt med en målsætning om, at de ville overholde regionens mål for udredning indenfor 30 dage.- Vi har arbejdet meget med vores kontrolpraksis, fortæller Elke Longin, der er ledende overlæge i pædiatrien i Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn. – Eksempelvis har vi skåret en del kontroller væk. Vi bruger ikke længere faste intervaller for kontrol, eksempelvis "kontrol hver 3. måned". I stedet har vi indført "kontrol efter behov", og det har frigivet tid til eksempelvis forundersøgelser.
Arbejdet med at sænke antallet af kontroller har bidraget til regulære forbedringer i Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn, hvor de nu har succes med at få udredt deres patienter hurtigt, og det kan ses på deres udredningstal.
Et er at opnå en forbedring, noget andet er at holde den vedlige
De fleste kender til oplevelsen af, at man lægger en masse tid og energi i et projekt, som man er i gang med. Og desværre har de fleste nok også erfaring med, at når projektet er afsluttet, så glider man lige så stille tilbage til gamle vaner. Og det kan betyde, at man taber de forbedringerne på gulvet. Når Elke Longin ser tilbage på arbejdet, peger hun på en række faktorer, som var afgørende for, at de lykkedes med deres forbedringsarbejde:
- For at holde fast i strukturen og i, hvordan vi arbejder med tingene her hos os, har vi indarbejdet de nye tiltag i introprogrammer. Vi har også lavet vejledende tabeller og PRI-dokumenter, hvor det fremgår, hvordan vi arbejder nu. På den måde har vi prøvet at sikre os, at vi ikke kommer til at falde tilbage til de "gamle vaner", forklarer Elke Longin.
Der ligger også meget ledelse i det at holde fast i de nye måder at gøre tingene på. Elke Longin uddyber: – Jeg synes, at det er meget vigtigt, at man er autentisk som leder. At man tør gå foran og vise, at det ikke er "kan", men "skal", fordi det er vigtigt, at vi holder fast i vores forbedringer.
Et andet ledelsesmæssigt element er, at man skal huske at involvere sine medarbejdere, ikke bare under projektet, men i særdeleshed også, når man er tilbage i "drift" bagefter. For når alle føler, at de har en aktie i resultatet, er de også mere loyale overfor de nye måder at gøre tingene på.
- Jeg arbejder meget med at understøtte en kultur i afdelingen, hvor alle kommer og siger det til mig, hvis der er problemer eller bøvl. Det betyder, at hvis jeg står og siger, at der er behov for at effektivisere et eller andet, så er der ikke nogen som holder sig tilbage. Alle giver feedback og kommer med ideer, fortæller Elke Longin.
- Det, at få skabt en kultur, hvor man hele tiden ønsker at udvikle sig og blive bedre, det hjælper med at fastholde fokus på de forbedringer, vi har indført. Det er blevet en måde vi arbejder på og ikke bare eller andet projekt, uddyber Elke Longin.
Et kik i krystalkuglen
Det store spørgsmål er nu, hvordan fremtiden tegner sig for ny-henviste børn og deres forældre. - Det er svært at forudsige, hvordan det ser ud med udredningen i Pædiatrien om seks måneder, da mange faktorer kan ændre sig, eksempelvis personale, langtidssygefravær, henvisningsmønstre og ventetid på diagnostiske undersøgelser, forklarer chefkonsulent Jens Ravnholt fra Forbedring, Kvalitet og Kommunikation. - Hvis vi kikker på, hvor mange børn, der venter på at komme i gang med deres udredning, ser det lovende ud. Der er ikke mange som venter, og der er ingenting som tyder på at det vil ændre sig, uddyber han.- Vi ser store perspektiver i at reducere antallet af kontroller – også udenfor egen klinik, fortæller Lars Burmester, der er Klinikchef i Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn på Regionshospital Nordjylland. –Derfor vil vi meget gerne gå ind tilsvarende processer i andre klinikker. Det håber jeg, at vi er klar til i foråret 2018, afslutter han.