Kan PDSA-cirker krydse afsnitsgrænser?

Vi skal huske at fejre vores succeser. Og succes er netop, hvad de har haft hos Patologisk Anatomisk Institut med deres forbedringsprojekt "Nedsættelse af svartider på serøse væsker". Det blev fejret tirsdag den 5. september.

Sygeplejefaglig direktør Charlotte Fuglsang afleverede denne hilsen:

- Der er al mulig grund til at fejre jer selv i dag. Både fordi I med stor målrettethed og flot resultat har gennemført jeres forbedringsprojekt, men særligt fordi I undervejs har formået at arbejde med jeres kultur og jeres arbejdsmiljø og at I desuden fortsætter med at arbejde med forbedringskultur som noget helt naturligt.

Flotte ryk

Målet med projektet var at overholde DPAS retningslinjer for svartider uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det vil sige rutineprøver 90% indenfor 4 dage og haste/kræftpakker 90% indenfor 2 dage.

Der er sket store fremskridt det seneste år:

Acites, status rutine
•Maj 2016, 22,2 %
•Juni 2017, 88.9 %

Acites, status haste/pakke
•Maj 2016, 40 %
•Juni 2017, 0 % (misvisende tal, da det skyldes at der ikke var prøver af denne type)

Pleura, status rutine
•Maj 2016, 41,2 %
•Juni 2017, 100 %

Pleura status haste/pakke
•Maj 2016, 50 %
•Juni 2017, 83,3 %

Afsnitsleder Tina Koch viste ved fejringen afsnittets forbedringstavle frem. Den er helt central i arbejdet og omdrejningspunktet om de vigtige tavlemøder, hvor alle personalegrupper både kan følge projektet og har mulighed for at komme med input til projektet.

Næste skridt

Projektet overgår nu til almindelig drift, men forbedringstankegangen har slået rødder. Hidtil har de koncentret sig om de interne drivere i eget afsnit. Nu vil de skridtet videre, og så skal ringene fra PDSA - plan, do, study, act - cirklerne nå ud over eget afsnit. Der har overlæge Lene Agerbo en appel: - Der er brug for samarbejde med de kliniske afsnit. Når der er få eller mangelfulde kliniske oplysninger forsinkes processen. Det handler ikke kun om tid og ressourcer. Det handler først og fremmest om patientsikkerhed.

Vær ikke nærig med oplysninger

PAI har derfor udfærdiget en ønskeliste over, hvilke oplysninger, der har behov. Håbet er, at det kan blive integreret i Labka, så listen popper op, når man rekvirerer en ydelse hos PAI.

"Oplysningstanken" gælder ikke kun PAI.

- Der er behov for at vi er mere omhyggelige med at informere vores kolleger, når vi gerne vil have dem til at gøre noget i forhold til patienten. Det gælder ikke kun hos PAI, men også Billeddiagnostisk eller tilsyn fra andre afsnit, mener ledende overlæge Morten Johansen.

Mangler der oplysninger eller opstår der misforståelse, så er det både til fare for patientsikkerheden og der påvirker udrednings- og behandlingsgarantien negativt, fordi der hurtigt går 1-2 dage ekstra.

Det smitter

Forbedringsprojektet for at nedbringe svartiden på serøse væsker har trukket meget opmærksomhed hos PAI. I sådanne situationer ser man ofte, at øget fokus på ét område får svartiderne til at stige på andre områder. Men det har ikke været tilfældet hos PAI:

- Nej, faktisk tværtimod. Vi har set, at svartiden på andre prøver også er gået ned. Ikke så meget som på de serøse væsker, men de er gået ned, fortæller ledende overlæge Morten Johansen. Så noget kunne tyde på, at de forbedrede arbejdsgange "smitter".

Gør fremskridtene synlige

I et forbedringsprojekt er data vigtige for at følge udviklingen.

- Tidslinje med data er gode. De giver hele personalet et hurtigt overblik over status. Der kan vi følge, om vi rykker os og hurtigt fange udsving. Vi havde eksempelvis en driver, som vi mente, vi havde styr på. Men pludselig skete der noget, og tallene gik den forkerte vej – fordi Lene var på ferie - og så vi måtte tilbage og få lavet faste aftaler om, hvad vi gør ved ferie og sygdom, så der ikke opstår de udsving, siger Morten Johansen.