I Psykiatrien bliver strategi til handling

Når vi nedbryder mål, skaber vi fokus - derfor er det ledelsens ansvar er at oversætte fortællingen om processen fra nationale til regionale mål og videre til psykiatrimål. Herefter nedbrydes målene igen, så alle har noget konkret arbejde med, fortæller Anette Sloth, der er direktør i Psykiatrien.

Op på tavlen med strategiarbejdet

Psykiatrien arbejder med de strategiske fokusområder i alle ledelseslag, og det fungerer, fordi der bliver lagt et stort stykke arbejde i, at oversætte fokusområdernes målsætninger igennem organisationen på en måde der gør, at de giver mening i alle ledelseslag.

- I psykiatriledelsen fik vi øjnene op for, at tavler er et god redskab i strategiarbejdet allerede i 2015, hvor direktionen inviterede os med til Syd Energi i Esbjerg. Vi så, hvordan de arbejdede med tavler i praksis, fortæller Anette Sloth, der er psykiatridirektør. – På den tur blev det tydeligt for os, at tavlerne gør det muligt for os, ved hjælp af data, at følge, om det går den rigtige vej i arbejdet med de forskellige mål i Psykiatrien. Og det gør strategiarbejdet meget mere konkret, fortsætter hun.

- Det har med tiden udviklet sig til, at være den måde vi arbejder på. Vi laver ikke store, skrifttunge handleplaner i Psykiatrien. Vi arbejder med målsætningerne i skemaer på vores tavler, og vi følger op med data, forklarer Anette Sloth.

 

Målnedbrydelse

En af ideerne bag den nordjyske model er, at der skal arbejdes med målsætninger på alle ledelsesniveauer, men også at det ikke er alle målsætninger, der skal arbejdes med på alle niveauer.

I Psykiatrien gør de konkret det, at psykiatriledelsen sætter sig sammen med klinikledelser og stabe for at bearbejde målsætningerne og oversætter dem til noget konkret, som ledelseslagene kan arbejde ud fra hele vejen ned i organisationen. Herefter præsenteres målsætningerne på et møde i MED udvalget og under den årlige nytårskur, der er for alle ledere i Psykiatrien.

Eksempel:

"Værdi for patienten" er et regionalt fokusområde. En af de målsætninger, som er knyttet til fokusområdet, er, at der skal reduceres i antallet af udeblivelser og aflysninger.

I Psykiatrien betyder det, at udeblivelser og aflysninger skal reduceres fra X% til Y%

På klinikniveau arbejdes der med at reducere udeblivelser og aflysninger til Y% - og helt konkret med at vælge de afdelinger som skal teste forskellige forbedringsideer.

I afsnittene betyder det, at man arbejder med udeblivelser af førstegangsbesøg og udeblivelser for patienter med lange forløb.

Fokus på data

I Psykiatrien gør de også meget ud af at præsentere og forklare målsætningerne for deres samlede stabe.

- Det gør vi, fordi vi tror på, at det skaber værdi og arbejdsglæde når alle forstår, hvorfor de eksempelvis skal lave data til en klinik. Det gør det for eksempel også nemmere at se, hvad det er, der er vigtigt at hjælpe en ambulatorieleder med, hvis hun har svært ved at forstå sine tal.

Den udvidede psykiatriledelse følger løbene tallene på 21 udvalgte indikatorer, og her hjælper datadrevet ledelse med at kunne vurdere, om Psykiatrien bevæger sig i den rigtige retning i forhold til både de regionale og de nationale mål. På den måde er data med til at holde fokus på det der er vigtigt.

Det er ikke alt, som er lige nemt

Man skal gøre sig umage med oversættelsen af de strategiske målsætninger, for ellers kan det være svært at rykke ved gamle vaner.

- Noget af det svære er, når vi kan se, at nogen skal til at gøre noget på en anden måde end de plejer, for at vi kan komme i mål. Det kræver gode forklaringer og det tager tid, fortæller Anette Sloth.

– Vi tror på, at det er vigtigt at involvere de fagprofessionelle, at vi vælger metode efter problemet, og at vi holder konteksten for øje. Noget som kan løses på en måde i Thisted, skal måske løses på en anden måde i Aalborg, fortsætter hun.

En anden udfordring er, at samtidig med at der skal arbejdes med strategiske målsætninger overalt i Psykiatrien, er der også andre dagsordner, som trænger sig på:

- Vi skal inddrage vores patienter, vi skal arbejde med patientens team, og vi skal sikre et godt arbejdsmiljø. Og det at jonglere med de forskellige ting på en gang og få dem til at spille sammen, det er svært. Det er noget som vi skal øve os på og blive endnu bedre til, afslutter Anette Sloth.