Hvordan handler vi klogt på data?

Det var en af overskrifterne på en temadag med overlæge Jacob Anhøj, som trak 120 mand af huse. Og hvorfor? Fordi data er vigtigt, og fordi det er vigtigt, at vi forstår data rigtigt!
I sundhedsvæsenet bliver vi målt og vejet. Der er mange data at arbejde med, og politiske beslutninger bliver ofte truffet på baggrund af data. Det betyder, at udfordringen for klinikere og ledelser er at følge op på data og ikke mindst at få omsat data til forbedringer til gavn for patienterne.

Derfor er det vigtigt, at vi forstår vores data rigtigt, når vi arbejder med at udvikle, kvalificere og fastholde forbedringer. Og dét var det centrale fokus på den temadag som Forbedring, Kvalitet og Kommunikation afholdt den 15. marts 2017.

Overlæge Jacob Anhøj og Anne-Marie Hellesøe fra Rigshospitalet var inviteret til Nordjylland for at give konkrete råd til, hvordan vi skal forstå, og hvordan vi skal arbejde med data for at undgå de fejlslutninger, som man ofte ser, når folk arbejder med den udbredte "rød-gul-grøn" tilgang til datamonitorering. Jacob Anhøjs pointe er, at vi skal undgå at agere på baggrund af hvert eneste datamålepunkt, men i stedet kigge på variationen over tid.

Hvis vi kigger på vores data over tid i et diagram, kan vi - baseret metoden Statistisk Proces Styring (SPC) – afgøre, hvornår en observeret variation, eksempelvis "røde" tal er et udtryk for en tilfældig variation, og hvornår det rent faktisk er et udtryk for, at der eksisterer et problem. Med andre ord kan anvendelsen af SPC gøre det muligt at give svar på spørgsmålet: Er kvaliteten blevet bedre, dårligere eller er den uændret? 

 

Når vi i sundhedsvæsenet arbejder med kvalitet, har vi altså ikke har brug for tal i sig selv, men vi har brug for tal, der afspejler kvaliteten i de processer, som ligger bag tallene. Det kliniske arbejde er præget af dynamik og variation, og det tager statiske øjebliksbilleder ikke højde for. Så hvis udsagn om dårlig kvalitet alene baseres på øjebliksbilleder, er der risiko for, at vi kommer til at ændre i processer, der i forvejen er stabile og tilfredsstillende, i bedste fald er den slags reaktioner ressourcespild og i værste fald ødelægger de en god proces.

Jacob Anhøjs konklusion på spørgsmålet om, hvad vi skal med data er derfor, at vi skal bruge data klogt. Vi skal følge data over tid, for kun på den måde kan vi udvikle, kvalificere og fastholde forbedringer, og vi undgår at reagere på noget, som blot er et udtryk for tilfældig variation – og dermed "falsk alarm".

Opdateret