Hurtigere svartider skaber ringe i vandet

Hurtigere svartider gavner patienterne

Siden midt i 2016 har Patologisk Anatomisk Institut (PAI) på Regionshospital Nordjylland i Hjørring været dybt optaget af at arbejde med et strategisk forbedringsprojekt, som taler direkte ind i både målsætningen om at overholde udredningsretten og i kræftpakkerne.

I udgangspunktet gik projektet ud på at sikre hurtigere svartider på serøse væsker (væsker fra bughinde og lungehinde) for på den måde at bidrage til hurtigere udredning i haste- og kræftpakkeforløb. Det var med den målsætning, at projektgruppen deltog i det første af to arbejdsseminarer:

- Vi ankom til arbejdsseminaret med en god plan i tasken. Hvor lang tid kan det tage, tænkte vi? Det fortæller Morten Johansen, der er ledende overlæge hos PAI. - Men lynhurtigt gik det op for os, at der var mere at arbejde med, og vi gik fra arbejdsseminaret med hele tre drivere i projektet frem for den ene, som vi ankom med, uddyber han.

- Det er faktisk de "nye" drivere i projektet, som har været hurtigst at afprøve og implementere. På den måde har de idéer været lavthængende frugter, som vi ikke engang vidste, at vi havde, uddyber Tina Koch, der er afsnitsledende bioanalytiker hos PAI.

Ved at høste de lavthængende frugter har PAI formået at sænke den gennemsnitlige svartid fra 7½ dag til 4 dage på en type rutineprøver (acites), mens svartiderne på en anden type (Pleura) er sænket fra en median på 4 dage til 3 dage. Den sidste driver – hastepræparering af serøse væsker – står de over for at skulle implementere nu.

- Det har taget lang tid at finde en protokol, som både sikrer høj kvalitet og hurtige svar, forklarer Morten Johansen. – Men for en måneds tid siden lykkedes det, og nu er vi ved at være klar til at implementere. Faktisk håber vi, at vi kan skære en hel dag af svartiden på haste- og kræftpakke præparaterne.

PAI er med andre ord lykkedes med deres strategiske forbedringsprojekt. De har sænket svartiderne til gavn for de patienter, som er i et kræftpakkeforløb eller under andre former for udredning.

- Det gamle ordsprog, at "kræft der er konstateret i tide kan helbredes" er stadig gældende. Og jo hurtigere vi kan stille en diagnose, jo hurtigere kan vores kliniske kolleger tage affære. Derfor er det så vigtigt, at vi er lykkedes med projektet, uddyber Morten Johansen.

- I kølvandet på succesen med projektet har vi naturligvis spurgt os selv, om det øgede fokus på ét område har forlænget svartiderne andre steder i produktionen? Til det kan vi uden at blinke svare "nej". Faktisk tør vi godt sige, at svartiderne er blevet bedre over hele linjen. Det øgede fokus på svartider har bredt sig som ringe i vandet på trods af, at vi samtidig har haft en produktionsfremgang på 15%, fortæller Tina Koch.

Når nok ikke er nok

Hos PAI har forbedringsfeberen spredt sig til alle medarbejdergrupper. I afdelingen er der stor stolthed over at være lykkedes med projektet, som er til direkte gavn for patienterne, og tilfredsheden med arbejdsformen med tavler og PDSA-cirkler smitter.

- Faktisk oplever vi, at flere af de medarbejdere, som ikke direkte har været involveret i projektet kommer og siger "nu er det altså vores tur, vi vil også være med i sådan et projekt", smiler Tina Koch.

Ledergruppen i PAI har heller ikke selv fået nok.

– Her holder vi alle sammen meget af systematik, og dét giver de redskaber, som vi har brugt i projektforløbet, os. Tavler, PDSA-cirkler og fokus på data er blevet et værktøj for os, noget vi griber fat i, når vi skal have løst et problem, forklarer Tina Koch.

- Tidligere på året opdagede vi, at vi pludselig fik forværrede svartider igen i en kort periode. Derfor dykkede vi ned i vores data for at se, hvad der kunne være forklaringen på problemet, fortæller Morten Johansen.

- Det viste sig, at det var i en ferieperiode, og det betyder, at vi nu har lagt en plan for, hvordan vi vil håndtere ferieperioderne fremadrettet for at undgå forøgede svartider, uddyber han.

En anderledes historie om spredning

Regionens politikere og topledelse drøfter ofte, at vi internt i regionen skal udbrede de gode resultater, som eksempelvis de strategiske forbedringsprojekter giver, så man kan få glæde af dem andre steder i regionen.

I praksis har det vist sig, at det ofte er svært at føre ud i livet. I PAI har de uopfordret grebet sagen an på en anden måde. Her har det strategiske forbedringsprojekt været fokuseret på, hvad man internt i afsnittet har kunne gøre for at forkorte svartiderne, og nu er de kommet så langt, at de er klar til at kigge ud af afsnittet:

- Vi er i gang med at planlægge et nyt projekt med vores Medicinske afsnit, fordi vi gerne vil kigge på kliniske oplysninger på rekvisitionen. For hvis vi får mere præcise kliniske oplysninger, kan vi hurtigere spore os ind på, hvad vi skal kigge efter, og på den måde sparer vi både tid og ressourcer, forklarer Tina Koch.

Sideløbende planlægger vi et projekt sammen med Billeddiagnostiske afsnit, og de har på ledelsesniveauet commitet sig på at afprøve den arbejdsmetode, som vi er blevet så glade for, afslutter Morten Johansen.

På den måde bidrager PAI med spredning på en anden måde end "blot" at copy-paste de gode ideer: Samarbejdspartnere fra andre afsnit inddrages og tilgangen til forbedringsarbejdet får en chance for at sprede sig som ringe i vandet.