Efter at vi reviderede patientforløbet, har vi ikke fået en eneste patientklage

Sådan fortæller Christian Pedersen, der er ledende overlæge i Ortopædkirurgien. Sammen med kolleger fra Klinik Akut, Klinik Diagnostik og Serviceblokken har de i Ortopædkirurgien arbejdet for at optimere patientforløbet for patienter med hoftenære brud. Og det har de gjort, for at sænke mortaliteten hos patientgruppen.

Patientforløbet i centrum

I Danmark har vi et nationalt mål, som definerer rammerne for overlevelse hos patienter der bliver opereret fordi de er faldet, og har fået et hoftenært brud. 90 % af disse patienter skal stadig være i live 30 dage efter operationen.

Det kan lyde barskt, at man forventer at 10 % af patienterne dør, men det er fordi patientgruppen primært består af ældre, svage borgere som har en eller flere sygdomme, allerede inden de falder, og får et hoftenært brud. 

Hvis man kigger i litteraturen, kan man se, at der er evidens for, at patienter, som bliver opereret hurtigt efter ankomsten til hospitalet, har en større chance for at overleve. Samtidig er der opstillet nationale mål for, hvor hurtigt patientgruppen skal opereres. Konkret betyder det, at 75 % af patienterne skal være opereret indenfor de første 24 timer, og at 90 % skal være opereret indenfor 36 timer.

For at leve op til de nationale mål har Klinik Hoved Orto initieret et projektforløb, der går på tværs af klinikker, specialer og faggrupper. Nærmere bestemt er der involveret 3 klinikker, serviceblokken og 8 faggrupper. Styrken ved denne involvering er, at der kigges på det hele patientforløb fra patienten rammer døren i Akutmodtagelsen til hun ligger på operationsstuen.

Det hele begynder i Klinik Akut 

I Klinik Akut har de allerede forud for projekt Fast Track gode erfaringer med optimering af deres patientforløb, men da projektgruppen gik i gang med at dykke ned i patientforløbet var der alligevel små justeringer, der kunne bidrage til et mere effektivt forløb. 

- Når patienten ankommer til Akutmodtagelsen bestiller sygeplejersken blodprøver, røntgenhenvisning og blokade alene på mistanke om fraktur, og det hele bestilles i en arbejdsgang, forklarer Rikke Skuldbøl, der er afsnitsledende sygeplejerske i Akut- og Traumecenteret. 

Det betyder, at patienten sparer tid og opholder sig dermed kortere tid i skadestuen. - Den virkelige gevinst i Skadestuen er, at blodprøver bestilles med det samme. Det betyder nemlig, at der forelægger resultater hurtigere, der igen betyder at den præoperative optimering kan sættes i gang endnu hurtigere end tidligere. Dette giver sammen med projektets øvrige ændringer et accelereret og dermed forbedret patientforløb, fortæller Rikke Skuldbøl.

En anden forbedring er, at lægen nu laver journalen i skadestuen ved hjælp af klik-journalen. Det betyder, at når lægen forlader stuen, efter at have tilset patienten, så er journalen allerede optaget. 

– Samlet set betyder det, at vi ved at ændre patientforløbet, har denne patientgruppe liggende i kortere tid i skadestuen. Herfra bliver de enten kørt direkte op til operationsafdelingen eller til perioperativt afsnit, hvis de har behov for præoperativ optimering, fortæller Rikke Skuldbøl. 

Hurtig præoperativ optimering betyder hurtigere operation

I Klinik Akut bliver man blandt andet målt på, om man formår at gøre patienterne klar til operation indenfor fire timer. 

Og i projekt Fast Track har det vist sig, at det oftest godt kan lade sig gøre: 

- Fordi patienterne nu kommer op til os med det samme, kan vi straks gå i gang med præoperativ optimering, og det betyder, at mange af patienterne, også selv de mere komplekse, faktisk kan være klar til operation hurtigere end tidligere, forklarer Odd Ravlo, der er ledende overlæge i anæstesien,

 Klinik Akut. 

- Tidligere har vi set, at patienter der kommer ind med en høj INR (tal for blodets evne til at størkne), får en modgift mod den blodfortyndende medicin og venter på at blive opereret indtil INR er kommet ned i niveau. Nu ser vi ikke længere høj INR som hindring for hurtig operation, uddyber Odd Ravlo.

– Vi har ændret vores perspektiv fra at ønske at stabilisere patienten 100% inden operation til at stabilisere dem nok til at de kan gennemgå en operation. Bagefter operationen kan vi optimere deres medicin, uddyber han.

Øget kapacitet på operationsafdelingen sikrer et bedre flow

Resultatet af, at patientforløbet er blevet optimeret mange steder på sin vej fra skadestuen til operationsstuen, er meget konkret: Patienterne kommer hurtigere igennem systemet, og er hurtigere klar til at blive opereret.

Næsten samtidig med projektets start blev operationskapaciteten ændret med indførelsen af to lange lejer to dage om ugen. Dette betyder, at blandt andet patienter med hoftenære frakturer opereres hurtigere. 

Christian Pedersen, som er ledende overlæge i Ortopædkirurgien fortæller: - Vi har hele tiden vidst, at der var et problem med akut behandlingskapacitet, og hvis vi havde introduceret et Fast Track forløb for som dette uden at øge vores kapacitet, ville resultatet have været frustration i stedet for et bedre patientforløb. - Nu kører vi ikke længere patienterne til Farsø, for at de kan blive opererede der. Det sparer tid for patienten og kroner i overførelses omkostninger. 


- Da vi havde haft de første patienter igennem det nye forløb, og vi kunne mærke det flow, som vi sammen havde fået etableret på tværs af specialer, så opstod der nærmest en form for eufori. Erkendelsen af, at når vi alle sammen bidrager til et fælles patientforløb, og når vi alle sammen laver små forbedringer, så kan vi nå rigtig langt. Det at være en del af en succes er virkeligt motiverende for alle involverede, fortæller Christian Pedersen. 

Centralt i det hele står patienten: – Vi har fjernet meget utryghed og nervøsitet ved at fjerne så meget ventetid rundt omkring. Der er ikke længere nogen pårørende, som spørger, ”hvornår kan vi komme til”, fordi patienterne bliver opereret så hurtigt. Vi har faktisk ikke haft én eneste klage, siden vi fik optimeret det her patientforløb. 

Påvirker Fast Track mortaliteten?

Projekt ”Fast Track for patienter med hoftenære brud” er et af de strategiske forbedringsprojekter som understøttes af Forbedringsafdelingen. I projektet ønskede man at accelerere patientforløbet, så patienterne hurtigere blev opereret. Og det er man lykkedes med:

Figuren viser udviklingen i ventetiden fra ankomst i Skadestuen og til operation fra projektstart i uge 38 og til udgangen af uge 47. Hvert punkt modsvarer en enkelt patient. OBS.: Datapunkter, der ligger højere end 36 timer er primært patienter, der har fået indsat en total hofteprotese, eller som har været for dårlige til at blive opereret hurtigere.

Baggrunden for ønsket om at få opereret patienterne hurtigt var som beskrevet, at der er evidens for, at det påvirker mortaliteten positivt – med andre ord har patienterne en større chance for at overleve, hvis de bliver opereret hurtigt. Det er endnu for tidligt at konkludere, om projektgruppen også er kommet i mål med det, men forventningerne er høje. 

- Vi har en helt klar forventning om, at det accelererede patientforløb hvor patienterne kommer hurtigt fra skadestuen til operation har en positiv effekt. Vi har dog også en forventning om, at det post-operative spiller en vigtig rolle i forbindelse med mortaliteten, forklarer Christian Pedersen. – Derfor er vi allerede gået i gang med at forberede et nyt projekt til næste projektbølge. Her vil vi kigge på optimering af den medicinske behandling af kronikere i samarbejde med Geriatrisk afdeling.

- Til sidst står vi tilbage med et langt, langt bedre patientforløb og formentlig også med en mere tilfreds patientgruppe, som har større chance for at overleve det at få en hoftenær fraktur, afslutter Christian Pedersen.