E-læring for alle

- Det sværeste var sådan set at få lyden til at fungere på min gamle bærbare, fortæller Jan Kjærsgaard, der er ledende terapeut i Fysio- og Ergoterapien på Aalborg Universitetshospital.

Bliv bedre til forbedring

Region Nordjylland har sammen med landets øvrige regioner, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed udviklet et e-læringstilbud med fokus på hvordan du kan arbejde med forbedringer. På det første modul bliver du introduceret til, hvordan vi arbejder med forbedringer i Nordjylland, og i de resterende syv moduler gennemgår du teori og forskellige metoder, som du kan bruge i praksis.

- Det hele er meget nemt at gå til, fortæller Jan Kjærsgaard, der er ledende terapeut i Fysio- og Ergoterapien på Aalborg Universitetshospital. – Modulerne er bygget godt op, så de både er spændende og lette at forstå. Jeg er sikker på, at både "nybegyndere" og folk som er "øvede" i forbedringsarbejdet kan lære noget af e-læringsprogrammet, fortsætter han.

Camilla Leerskov Sørensen er hygiejnesygeplejerske i Infektionshygiejnen, og hun mener, at der er meget læring at hente i e-læringsprogrammet: – Selvom jeg har arbejdet med tavler, data og PDSA-cirkler i mange år har jeg fået meget ud af e-læringen. Eksempelvis vil jeg gerne fremhæve, at jeg har fået en endnu bedre dataforståelse: Det der med at kunne vurdere om der er tale om tilfældige variationer i mine data, eller om der er tale om regulære forbedringer, det står mere klart nu.

Jan Kjærsgaard har selv arbejdet med forbedringer igennem mange år. Blandt andet har han været involveret i tre strategiske forbedringsprojekter hvorigennem han har fået teorien og metoderne godt "ind under huden". Alligevel har udbyttet af e-læringsprogrammet om forbedringsarbejde været stort:

- Jeg har eksempelvis fået øjnene op for, hvorfor det er vigtigt at afprøve ting i småskala, inden man tester stort, og hvorfor det er vigtigt at identificere sit problem og arbejde med at definere sit mål. På den måde undgår man at bruge ressourcer på ting, som man tror virker, og man kan i stedet bruge ressourcer på det, som man ved virker, fordi man har testet det.

Det er nemt

Sproget og pædagogikken i e-læringsprogrammet er med til at gøre det meget tilgængeligt, uanset brugerens forudsætninger: – Emnerne er meget jordnære, og man bliver præsenteret for gode, konkrete eksempler. Samtidig er sproget godt, og tegninger og modeller gør, at jeg husker mere af det stof, jeg har været igennem, fortæller Camilla Leerskov Sørensen

Selve e-læringsprogrammet er opbygget i 8 moduler, og i slutningen af hvert modul får man en pdf-oversigt over, hvad man har lært. – Det er rigtig brugervenligt, forklarer Jan Kjærsgaard. Hvis man lige har brug for at genopfriske sin viden om et emne, kan man bare kigge på oversigterne. Og hvis det ikke er nok, kan man nemt se, i hvilket modul emnet er blevet beskrevet, og så kan man bare se det ene modul igen.

Oversigterne kan printes ud som små plakater, så man hurtigt og nemt kan danne sig et overblik:

Plakat  e-læring

Du skal ikke lave PDSA på alt

Ved at gennemføre e-læringsprogrammet i forbedringsarbejde er Jan Kjærsgaard også blevet opmærksom på, at han nogen gange har anvendt metoden med tavler og PDSA-afprøvninger på en måde, som ikke har været hensigtsmæssig:

- Nogle gange i løbet af de seneste år har der været processer, hvor beslutningen om en forandring har været truffet af ledelsen på forhånd, og hvor vi alligevel har brugt ret grundige PDSA'er. Men vi havde jo egentlig kortsluttet den fase, hvor man først skal identificere problemet og definere målet, simpelthen fordi målet på forhånd var defineret af ledelsen. Det betød måske at processen blev mere "tung" end den havde behøvet at være.

Læringsudbyttet af den erfaring kombineret med e-læringen er derfor, at man skal tænke sig om, inden man begynder en forbedringsproces, nogle gange skal man "bare implementere", og andre gange skal man først blive skarp på sit problem og teste løsningsmulighederne.