Bedre patientflow i CT-scannings forløb

Baggrund

Når patienter møder op i Radiologisk Afdeling for at blive CT-scannet med kontrast, så kræver det, at der foreligger en eGFR (et blodprøvesvar), som er maksimalt syv dage gammel. Desværre er der mange patienter, som møder op uden forudgående blodprøvetagning, og det betyder forøget ventetid på CT-scanninger for de patienter, som har fået taget blodprøven i rette tid. Det skyldes blandt andet at patienterne ligger på CT scanningslejet og venter på analysen af den akutte blodprøve.

Den udfordring har en projektgruppe i Klinik Diagnostik taget fat i, fordi det ikke kun skaber køved CT-scanneren. Det er også ressourcekrævende og det påvirker flowet i både Klinisk Biokemisk Ambulatorium og i Radiologien. Grunden til det er, at man ikke sender patienterne hjem, når de møder op uden at der foreligger et blodprøvesvar. I stedet bestiller man en akut veneblodsprøve. En akut prøve kræver altid flere personaleressourcer end en standardprøve, og den forstyrrer den normale arbejdsgang. 

Der kan være mange grunde til, at der ikke foreligger et blodprøvesvar forud for patientens undersøgelsestidspunkt. Det er kan være patienter med mange udfordringer, der skal have foretaget CT-scanning med kontrast, og det kan også være ”gengangere” der er i et kontrolforløb med mange scanninger, og som er vant til, at det ikke er noget problem: ”Det plejer I da at ordne, når jeg kommer”.

Projektet har været et tværgående samarbejde om denne problemstilling mellem Radiologisk Afdeling, Klinisk Biokemisk Ambulatorium og Kommunikation. Dette tværgående samarbejde har i projektperioden været faciliteret og supporteret med forbedringsideer og værktøjer fra Kvalitet og Forretningsprocesser.

Fokus på patientkommunikation

– Vi har arbejdet meget med patientkommunikationen i projektet. Vi fået hjælp til at forbedre vores indkaldelsesbreve, så det bliver meget mere tydeligt, at det er vigtigt at møde op med en gyldig eGFR i LABKA, fortæller Pernille Veiss-Pedersen der er udviklingsradiograf i Radiologisk Afdeling.

– For eksempel har vi fået tilføjet en gul ”post-it” på forsiden af indkaldelsesbrevet, så patienten bliver husket på vigtigheden af at få taget en blodprøve forud for undersøgelsen. Så nu sparer vi tid på CT-stuen, forklarer hun.

Projektgruppen har samarbejdet om forskellige måder at kommunikere med patienterne på:

• Sekretærernes telefoniske informationer til patienterne er blevet struktureret.
• Der er blevet fremstillet en video hvor det forklares, hvorfor det er vigtigt at møde op med blodprøven, samt hvor man kan få den taget.
• Mere information om tilmelding til NEM-sms og øget opmærksomhed på om man har patientens korrekte telefonnummer.
• Den NEM-sms som sendes til patienten er blevet ændret, så vigtigheden af blodprøven bliver taget forud for CT scanningen fremhæves.
• Der sendes nu en NEM-sms to gange: henholdsvis seks og to dage før fremmøde.

Forbedring af arbejdsgange

En af de ændrede arbejdsgange er bestilling af en akut veneblodsprøve hvis en patient møder op uden en eGRF. I gennem drøftelserne med repræsentanter fra Klinisk Biokemisk Ambulatorium blev det tydeligt, hvor meget de akutte prøver belaster deres flow, men faktisk også, at det slet ikke er nødvendigt at bestille akutte prøver forud for en CT scanning. Kun når det er patienter i livstruende situationer kan en akut veneblodsprøve være nødvendig og så kan den selvfølgelig bestilles.

I stedet ”vendes patienterne nu i døren”, hvis de kommer til CT-scanning med kontrast uden forudgående blodprøvetagning. – Det er sekretærerne der løser den opgave, når patienterne henvender sig i skranken hos dem. Nu bliver patienterne sendt direkte ned til blodprøvetagning i stedet for, at vi tager dem ind, og de optager et CT scanningsleje, imens de venter. Det letter vores arbejdsgange i radiologien, og de er også rigtig glade for det i Klinisk Biokemisk Ambulatorium, forklarer Pernille Veiss-Pedersen.

Projektet har hele vejen igennem båret præg af et stort fokus på relationel koordinering, fordi det er blevet tydeligt, at de fleste interne processer kan forbedres, når man får vendt problemerne i fællesskab og får indblik i samarbejdspartnernes udfordringer og muligheder. – Det er jo det vi oplever igen og igen, fortæller Jan Nielsen, der er klinikchef i Klinik Diagnostik og sponsor for projektet. – Når de rigtige mennesker sætter sig sammen og beslutter sig for at få løst et problem, så lykkes vi med det, selvom der selvfølgelig skal en masse benarbejde til på samme tid, afslutter han.

Resultater

Projektets mål blev defineret med to målepunkter:

• Andelen af patienter, der har fået taget blodprøve senest to timer før planlagt CT scanning med kontrast hæves fra 93% til 95% pr. 30. juni 2019.
  
  
• Andelen af patienter der har fået taget blodprøve senest dagen før planlagt CT scanning med kontrast hæves fra 85% til 88% pr. 30. juni 2019. 

Som det fremgår af projektets data, er man allerede kommet i mål med begge målsætningerne:

Perspektiver

Når man går i gang med et forbedringsprojekt bliver man tit opmærksom på nye problemstillinger eller løsninger som ligger udenfor projektets rammer. Det er også sket i forbindelse med projekt ”Bedre patientflow i CT-scanningsforløb”.

Blandt andet er projektgruppen blevet opmærksom på, at der ikke altid bliver rekvireret en blodprøve, når patienter henvises til CT-scanning med kontrast. Dette gør sig både gældende for de interne rekvirenter og rekvirenter fra almen praksis.

Patienterne er i sidste ende interesseret i at skulle forbi hospitalet så få gange som muligt. Derfor drøfter projektgruppen og ledelsen i Klinik Diagnostik nu, om man kan planlægge samme dags blodprøvetagning og CT-scanning på en måde, som ikke presser systemet på samme måde som man historisk har set det.

- Sådan en løsning ville være helt optimalt. DET er respekt for patientens tid, konkluderer Jan Nielsen.