Osteoporose
Samarbejdsaftalen om osteoporose blev godkendt i marts 2015.
Aftalen er tiltrådt af Region Nordjylland og 10 af de nordjyske kommuner (Læsø er ikke med i aftalen).
Om aftalens indhold
Aftalen beskriver den forebyggende indsats for målgruppen af mænd over 50 år, kvinder efter overgangsalder og borgere med lavenergibrud. I relation til lavenergibrud skelnes der mellem ingen, et eller flere brud.
I forhold til borgere med lavenergibrud ligger der, især for almen praksis og hospitalerne, en opgave i at udrede årsagen til disse brud og efterfølgende iværksætte en forebyggelse af fremtidige brud, hvis årsagen er osteoporose.
Opsporing af borgere uden brud, men med høj risiko for at udvikle osteoporose, skal ske gennem øget opmærksomhed i forbindelse med kontakt til sundhedsvæsenet i anden sammenhæng.
De nordjyske kommuner, som har tiltrådt samarbejdsaftalen, har alle tilbud om osteoporoserehabilitering, knogleskørhedskursus eller faldforebyggelse, som kan findes på Sundhed.dk eller ved direkte henvendelse til kommunen.
Aktuelt
Hospitalerne i Region Nordjylland har fra 2023 fået ekstra midler til en øget indsats i forhold til at opspore osteoporose hos mennesker, der bliver behandlet for knoglebrud – også kaldet Fracture Liaison Service (FLS).
Omdrejningspunktet i den optimerede opsporing er en koordinerende funktion (en ”FLS-koordinator”), som skal sikre, at de relevante patienter opspores og efterfølgende modtager et tilbud om udredning for osteoporose (herunder DXA scanning). De fleste patienter sendes efter udredning tilbage til egen læge, som varetager behandlingen for osteoporose.
Læs samarbejdsaftalen
Opdateret