Mobilitet og infrastruktur politik

En god infrastruktur for både person- og godstransport er en forudsætning for mobilitet samt udvikling og beskæftigelse i Region Nordjylland.

Målet i Region Nordjylland er at skabe mobilitet, vækst og sammenhængskraft i hele regionen. For at dette kan lykkedes, kræver det stærke transport- og kommunikationsforbindelser, dette såvel indenfor og ud af regionen.

Regionen har i den Regionale Udviklingsstrategi 2020-2023 tre kerneinitiativer for et sammenhængende Nordjylland:

  • Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som en statslig finansieret vestlig forbindelse over Egholm.
  • Styrkelse af det nordjyske jernbanenet.
  • Forbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herning (rute 26/34).

Ydermere støtter Region Nordjylland op om Jyllandskorridoren, herunder etableringen af en Hærvejsmotorvej samt støtter op om en fast Kattegatforbindelse. Derudover ønskes en strategisk sammenbinding af regionen ved at forbedre vejforbindelsen Thisted-Aalborg og Aggersundbroen.

Region Nordjylland har sammen med kommunerne i regionen udarbejdet Masterplan for Nordjylland – fælles om bæredygtig mobilitet, hvilken omfatter både en strategi- og en handlingsdel. Masterplanen indeholder forskellige mål til at forbedre mobiliteten i Nordjylland, samt styrke opkoblingen til resten af Danmark og Europa.

Læs mere om masterplanen