Dine rettigheder når regionen behandler oplysninger om dig
Regionens måde at indhente-, bruge- og videregive personoplysninger på, skal overholde principperne i den gældende lovgivning. Det betyder, at regionen kun behandler personoplysninger om dig, hvis lovgivningen giver mulighed for det, eller hvis du giver dit samtykke til det. Regionen indsamler og behandler kun personoplysninger til konkrete saglige formål. Det kan fx være patientbehandling, sundhedsplanlægning og sociale botilbud.
Høj sikkerhed
Regionen behandler kun de personoplysninger, der er relevante, tilstrækkelige og nødvendige i forhold til at opfylde de formål, som oplysningerne er indsamlet til. I Region Nordjylland er det et mål at have det højeste niveau af sikkerhed, hvad angår beskyttelsen af personoplysninger. Derfor har regionen både tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som skal sørge for, at personoplysninger om dig ikke mistes, ødelægges, misbruges, kommer til uvedkommendes kendskab eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
I Region Nordjyllands persondatapolitik kan du desuden læse mere om, hvordan vi behandler og beskytter personoplysninger i vores daglige arbejde. Du finder vores persondatapolitik her. English version: Personal data policy.
Nedenfor kan du læse om dine rettigheder, når Region Nordjylland har ansvar for behandling af personoplysninger om dig.
Hvis Region Nordjylland behandler oplysninger på vegne af andre dataansvarlige, fx på vegne af en anden region, vil du opleve at blive henvist til at tage kontakt til den dataansvarlige i stedet. Det kan fx være den region, som du bor i.
Dine rettigheder
-
Ret til at få at vide, at vi behandler oplysninger om dig (oplysningspligt)
Du har ret til at få nedenstående informationer, alt efter om regionen får oplysningerne direkte hos dig, eller hvis det sker fra andre end dig.
Når vi får dine personoplysninger fra dig
Når vi får personoplysninger direkte fra dig, skal regionen oplyse dig om følgende:
- Navn og kontaktoplysninger på den dataansvarlige
Region Nordjylland er dataansvarlig for de oplysninger, som vi behandler om dig. Regionens kontaktoplysninger er:
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
CVR-nr.: 29190941
Telefon: 97 64 80 00
Mail: region@rn.dk
- Kontaktoplysninger (navn, telefonnummer, e-mailadresse eller lignende) på databeskyttelsesrådgiveren.
- Formålene med behandlingen af oplysningerne.
- Beskrivelse af de regler, som giver regionen lov til at behandle oplysninger om dig
- Beskrivelse af eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af oplysningerne om dig.
- Informere om det, hvis oplysningerne om dig vil blive overført til et tredjeland eller en international organisation.
- Oplyse dig om det tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum.
- Retten til at anmode om indsigt.
- Retten til at anmode om berigtigelse.
- Retten til at anmode om sletning.
- Retten til at anmode om begrænsning af behandling af personoplysninger.
- Retten til at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger.
- Retten til at trække et samtykke tilbage.
- Retten til at klage til Datatilsynet.
- Gennemførelsen af eventuelle automatiske afgørelser (herunder profilering).
- Hvis du har pligt til at oplyse regionen om dine personoplysninger, skal regionen gøre dig opmærksom på denne pligt. Du skal oplyses om retsgrundlaget og konsekvenserne af ikke at give os de nødvendige oplysninger.
Frister for opfyldelsen af vores oplysningspligt
Vi skal give dig ovenstående oplysninger på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles hos dig eller snarest muligt derefter.
Undtagelser til oplysningspligten
I meget sjældne tilfælde skal vi ikke oplyse dig om behandlingen af dine personoplysninger. Det kan fx være, hvis du allerede kender de oplysninger, vi behandler, eller hvis der er afgørende hensyn til offentlige eller private interesser der gør, at det ikke er hensigtsmæssigt.
Viderebehandling til andet formål
Når regionen behandler oplysninger om dig, gør vi det til et bestemt formål. Hvis vi ønsker at behandle de samme oplysninger til andre formål, må vi kun gøre det, hvis det følger af lovgivningen.
Hvis vi viderebehandler dine oplysninger til et andet formål end det, de oprindeligt er indsamlet til, skal vi oplyse dig om det, inden vi går i gang med viderebehandlingen.
Når vi får dine personoplysninger fra andre end dig
Når vi får dine personoplysninger fra andre end dig, skal vi oplyse dig om følgende:
- Navn og kontaktoplysninger på den dataansvarlige
Region Nordjylland er dataansvarlig for de oplysninger, som vi behandler om dig. Regionens kontaktoplysninger er:
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg ØstCVR-nr.: 29190941
Telefon: 97 64 80 00
Mail: region@rn.dk
- Kontaktoplysninger (navn, telefonnummer, e-mailadresse eller lignende) på databeskyttelsesrådgiveren.
- Formålene med behandlingen af oplysningerne.
- Beskrivelse af de regler, som giver regionen lov til at behandle oplysninger om dig
- Beskrive eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af oplysningerne om dig.
- Informere om det, hvis oplysningerne om dig vil blive overført til et tredjeland eller en international organisation.
- Oplyse dig om det tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum.
- Retten til at anmode om indsigt
- Retten til at anmode om berigtigelse
- Retten til at anmode om sletning
- Retten til at anmode om begrænsning af behandling af personoplysninger
- Retten til at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger
- Retten til at trække et samtykke tilbage
- Retten til at klage til Datatilsynet.
- Beskrive hvor personoplysningerne kommer fra, og eventuelt om de stammer fra offentlig tilgængelige kilder.
- Gennemførelsen af eventuelle automatiske afgørelser (herunder profilering)
Frister for opfyldelsen af vores oplysningspligt
Når vi indsamler oplysninger om dig hos andre, skal vi overholde tre tidsfrister - alt efter hvad vi bruger oplysningerne til:
- Regionen skal opfylde oplysningspligten over for dig inden for en rimelig frist (normalt inden for 10 dage) efter indsamlingen af dine personoplysninger
- Hvis vi skal bruge oplysningerne til at kommunikere med dig, skal vi opfylde vores oplysningspligt, senest når vi kommunikerer med dig første gang.
- Hvis vi skal videregive oplysningerne til en anden modtager, skal vi senest opfylde oplysningspligten, når vi videregiver oplysningerne.
- Vi skal allersenest inden for en måned opfylde vores oplysningspligt over for dig.
Undtagelser til oplysningspligten
I meget sjældne tilfælde skal vi ikke oplyse dig om behandlingen af dine personoplysninger. Det kan fx være, hvis du allerede kender de oplysninger, vi behandler, eller hvis der er afgørende hensyn til offentlige eller private interesser der gør, at det ikke er hensigtsmæssigt
Viderebehandling til andet formål
Når regionen behandler oplysninger om dig, gør vi det til et bestemt formål. Hvis vi ønsker at behandle de samme oplysninger til andre formål, må vi kun gøre det, hvis det følger af lovgivningen.
Hvis vi viderebehandler dine oplysninger til et andet formål end det, de oprindeligt er indsamlet til, skal vi oplyse dig om det, inden vi går i gang med viderebehandlingen.
Hvis du ønsker at vide mere om oplysningspligten
Du kan læse mere om oplysningspligten på Datatilsynets hjemmeside
Alternativt kan du skrive en mail til Region Nordjyllands databeskyttelsesrådgiver med Digital Post (Login med MitID). - Navn og kontaktoplysninger på den dataansvarlige
-
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Du har mulighed for at få oplyst, om regionen behandler oplysninger om dig. Du har desuden mulighed for at få en kopi af de oplysninger, som regionen behandler om dig, hvis du beder om det.Regionen har desuden pligt til at oplyse dig om følgende:
- Formålene med behandlingen af oplysningerne.
- Beskrivelse af de regler, som giver regionen lov til at behandle oplysninger om dig.
- Beskrivelse af de kategorier af personoplysninger, som behandles om dig.
- Hvem der modtager personoplysninger om dig.
- Informere om det, hvis oplysningerne om dig vil blive overført til et land eller til en international organisation udenfor EU/EØS.
- Oplyse dig om det tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum.
- Retten til at anmode om berigtigelse.
- Retten til at anmode om sletning.
- Retten til at anmode om begrænsning af behandling af personoplysninger.
- Retten til at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger.
- Retten til at klage til Datatilsynet.
- Enhver tilgængelig information om, hvor oplysningerne kommer fra, hvis de ikke er indsamlet hos dig.
- Gennemførelsen af eventuelle automatiske afgørelser (herunder profilering).
Begrænsninger i indsigtsretten
Du skal være opmærksom på, at din ret til indsigt kan begrænses, på grund af afgørende hensyn til offentlige og private interesser.
Du vil desuden ikke have ret til indsigt i oplysninger, der udelukkende behandles til videnskabelige og statistiske formål. Indsigtsretten kan desuden begrænses, hvis oplysningerne kan undtages fra aktindsigt efter lovgivningen.
Frister og klageadgang
Vi har pligt til at svare på din anmodning om indsigt hurtigst muligt og senest en måned efter din anmodning.
Hvis din anmodning er meget kompleks, kan fristen forlænges med yderligere to måneder. Hvis vi forlænger fristen, skal vi give dig besked om det senest én måned efter, vi har modtaget din anmodning. Vi har også pligt til at orientere dig om begrundelsen for at forlænge fristen.
Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, skal vi underrette dig om det straks og senest en måned efter, at vi har modtaget din anmodning. Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, har du mulighed for at klage til Datatilsynet.
Din mulighed for indsigt er gratis
Det er som udgangspunkt gratis for dig at få indsigt. Regionen kan dog opkræve et gebyr i forhold til de administrative omkostninger ved gentagne eller overdrevne anmodninger om indsigt.
Hvordan bruger du din indsigtsret
Læs mere om indsigtsretten på Datatilsynets hjemmeside
Hvis du ønsker at vide, om Region Nordjylland behandler oplysninger om dig, kan du skrive en mail til Region Nordjyllands databeskyttelsesrådgiver med Digital Post (Login med MitID).
For at kunne behandle din henvendelse om indsigt, skal vi som minimum bruge følgende oplysninger:
- Navn, cpr.nr.
- Kontaktoplysninger (adresse og tlf. nr.)
- Fuldmagt, hvis der søges om indsigt på vegne af andre (fx hvis der søges om indsigt på vegne af et familiemedlem)
- Hvis du søger om indsigt på vegne af en afdød, skal du oplyse din relation til den afdøde samt kontaktoplysninger til dig, gerne både tlf.nr. og mailadresse
Hvis det er muligt ønskes derudover:
- En afgrænsning i forhold til hvilke hospitaler eller hvilke afdelinger evt. har været på.
- En tidsafgrænsning – gerne dato og årstal – for den periode du ønsker indsigt i
- Oplysning om du er eller har været ansat i Region Nordjylland
-
Region Nordjyllands oplysninger om dig skal være korrekte og ajourførte. Hvis vi har urigtige oplysninger om dig, har du ret til at få dem rettet. Vi skal som offentlig myndighed kunne dokumentere, hvad vi foretager os i forhold til behandlingen af dine oplysninger, så ofte vil rettelsen ske ved, at et supplerende notat med de korrekte oplysninger vedlægges din sag.
Hvis vi modtager en anmodning om at få rettet oplysninger fra dig, sørger vi så vidt muligt for at give besked til de personer, som har modtaget urigtige personoplysninger om dig.
Frister og klageadgang
Vi har pligt til at svare på et ønske om at få rettet oplysninger hurtigst muligt og senest en måned efter din anmodning.
Hvis din anmodning er meget kompleks, kan fristen udvides med yderligere to måneder. Hvis vi udvider fristen skal vi give dig besked om det senest én måned efter, vi har modtaget din anmodning. Vi har også pligt til at orientere dig om begrundelsen for at forlænge fristen.
Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, skal vi underrette dig om det straks og senest en måned efter, at vi har modtaget din anmodning. Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, har du mulighed for at klage til Datatilsynet.
Hvem skal du kontakte for at få ændret oplysninger om dig?
Hvis du ønsker at få berigtiget (korrigeret og ajourført) oplysninger om dig, skal du skrive en mail til Region Nordjyllands databeskyttelsesrådgiver med Digital Post (Login med MitID) .
For at kunne behandle en henvendelse fra dig om ændring af oplysninger, skal vi som minimum bruge følgende oplysninger:
- Navn, cpr.nr.
- Kontaktoplysninger (adresse og tlf. nr.)
- En beskrivelse af hvilke oplysninger, der ønskes ændret. Du kan fx skrive hvem der har skrevet det du ønsker ændret, og hvornår det er skrevet.
- Fuldmagt, hvis du beder om berigtigelse på vegne af andre (fx hvis der søges om indsigt på vegne af et familiemedlem). Skriftlig fuldmagt kan vedhæftes mailen.
- Hvis du beder om berigtigelse på vegne af en afdød, skal du oplyse din relation til den afdøde samt kontaktoplysninger til dig, gerne både tlf. nr. og mailadresse.
-
Du har mulighed for at bede om at få slettet dine personoplysninger hos regionen.
Du skal dog være opmærksom på, at regionen er en offentlig myndighed, og at vi derfor er forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på. Vi har derfor kun i begrænset omfang mulighed for at slette personoplysninger.
Sletning ved uberettiget offentliggørelse
Hvis vi uberettiget har offentliggjort personoplysninger, er vi forpligtet til at slette oplysningerne der, hvor de er blevet offentliggjort. Vi er desuden forpligtet til hurtigst muligt at give besked til dem, der på den måde er kommet i besiddelse af personoplysningerne og bede dem om at slette oplysningerne i det omfang det er praktisk muligt.
Frister og klageadgang
Vi har pligt til at svare på din anmodning om sletning hurtigst muligt og senest en måned efter din anmodning.
Hvis din anmodning er meget kompleks, kan fristen udvides med yderligere to måneder. Hvis vi udvider fristen skal vi give dig besked om det senest én måned efter, vi har modtaget din anmodning. Vi har også pligt til at orientere dig om begrundelsen for at forlænge fristen.
Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, skal vi underrette dig om det straks og senest en måned efter, at vi har modtaget din anmodning. Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, har du mulighed for at klage til Datatilsynet.
Hvem skal du kontakte for at høre om muligheden for at få slettet oplysninger om dig?
Få flere oplysninger om muligheden for sletning af oplysninger.
Hvis du ønsker at høre om muligheden for at få slettet oplysninger om dig, skal du skrive en mail til Region Nordjyllands databeskyttelsesrådgiver med Digital Post (Login med MitID) .
For at kunne behandle en henvendelse fra dig om sletning af oplysninger, skal vi som minimum bruge følgende oplysninger:
- Navn, cpr.nr.,
- Kontaktoplysninger (adresse og tlf. nr.)
- En beskrivelse af hvilke oplysninger, der ønskes slettet. Du kan fx skrive, hvem der har skrevet, det du ønsker ændret, og hvornår det er skrevet.
- Fuldmagt, hvis du beder om sletning på vegne af andre (fx hvis der søges om indsigt på vegne af et familiemedlem). Skriftlig fuldmagt kan vedhæftes mailen.
- Hvis du beder om sletning på vegne af en afdød, skal du oplyse din relation til den afdøde samt kontaktoplysninger til dig, gerne både tlf.nr. og mailadresse.
-
Du har i helt specielle situationer, når særlige betingelser er opfyldt, ret til at få begrænset behandling af dine personoplysninger.
En ”begrænset behandling” betyder, at vi fremover kun må opbevare oplysningerne eller behandle oplysningerne med dit samtykke. Du kan dog ikke få begrænset behandlingen af dine oplysninger, hvis de er nødvendige for at gøre et retskrav gældende eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsmæssige interesser.
En anmodning om begrænsning kan vedrøre alle typer af behandling af dine personoplysninger – undtagen vores opbevaring af oplysningerne.
Hvem skal du kontakte for at gøre brug af din ret til begrænsning af behandling af personoplysninger?
Læs mere om om retten til begrænsning af behandlingen af personoplysninger.
Hvis du ønsker at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger skal du skrive en mail til Region Nordjyllands databeskyttelsesrådgiver med Digital Post (Login med MitID).
For at kunne behandle en henvendelse fra dig om begrænsning af behandling, skal vi som minimum bruge følgende oplysninger:
- Navn, cpr.nr.
- Kontaktoplysninger (adresse og tlf. nr.)
- En beskrivelse af hvilke oplysninger, der ønskes begrænset. Du kan fx skrive hvem der har skrevet det du ønsker begrænset, og hvornår det er skrevet.
- Fuldmagt, hvis du beder om begrænsning af behandling på vegne af andre (fx hvis der søges om indsigt på vegne af et familiemedlem). Skriftlig fuldmagt kan vedhæftes mailen.
- Hvis du beder om begrænsning af behandling på vegne af en afdød, skal du oplyse din relation til den afdøde samt kontaktoplysninger til dig, gerne både tlf.nr. og mailadresse
-
I helt særlige situationer har du ret til at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af dine personoplysninger.
Det kan fx være, hvis du har navne- og adressebeskyttelse, og derfor beder om, at regionen ikke længere behandler oplysninger om dit navn og din adresse.
Du skal være opmærksom på, at du ikke har mulighed for at gøre indsigelse, hvis personoplysningerne udelukkende behandles til videnskabelige eller statistiske formål.
Frister og klageadgang
Vi har pligt til at svare på din indsigelse hurtigst muligt, og senest en måned efter vi har modtaget den.
Hvis din indsigelse er meget kompleks, kan fristen forlænges med yderligere to måneder. Hvis vi forlænger fristen skal vi give dig besked om det senest én måned efter, vi har modtaget din anmodning. Vi har også pligt til at orientere dig om begrundelsen for at forlænge fristen.
Hvis vi ikke kan imødekomme din indsigelse, skal vi underrette dig om det straks og senest en måned efter, at vi har modtaget indsigelsen. Hvis vi ikke kan imødekomme indsigelsen, har du mulighed for at klage til Datatilsynet.
Hvem skal du kontakte for at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger?
Læs mere om retten til indsigelse mod behandling af personoplysninger
Hvis du ønsker at gøre indsigelse mod behandling af oplysninger, skal du skrive en mail til Region Nordjyllands databeskyttelsesrådgiver med Digital Post (Login med MitID).For at kunne behandle en henvendelse fra dig om indsigelse mod behandling, skal vi som minimum bruge følgende oplysninger:
- Navn, cpr.nr.
- Kontaktoplysninger (adresse og tlf. nr.)
- En beskrivelse af hvilke oplysninger, du ønsker at gøre indsigelse mod behandlingen af. Du kan fx skrive hvem der har skrevet det, du ønsker at gøre indsigelse mod, og hvornår det er skrevet.
- Fuldmagt, hvis du ønsker at gøre indsigelse mod behandling på vegne af andre (fx hvis der søges om indsigt på vegne af et familiemedlem). Skriftlig fuldmagt kan vedhæftes mailen.
- Hvis du ønsker at gøre indsigelse mod behandling på vegne af en afdød, skal du oplyse din relation til den afdøde samt kontaktoplysninger til dig, gerne både tlf.nr. og mailadresse.
-
En automatisk afgørelse er en afgørelse, som er truffet uden menneskelig indblanding. I nogle tilfælde har du ret til, at der ikke træffes automatiske afgørelser om dig. Du har i mange tilfælde ikke denne ret, når regionen træffer afgørelser om dig. Det er fordi, at de opgaver, som regionen løser, er fastsat i lovgivningen.
Hvem skal du kontakte, hvis du vil vide mere om begrænsning af automatiske afgørelser?
Læs mere om retten til begrænsning af automatiserede afgørelser
Alternativt kan du skrive en mail til Region Nordjyllands databeskyttelsesrådgiver med Digital Post (Login med MitID) .For at kunne behandle en henvendelse fra dig om automatiske afgørelser, skal vi som minimum bruge følgende oplysninger:
- Navn, cpr.nr.,
- Kontaktoplysninger (adresse og tlf. nr.)
- En beskrivelse af hvilken afgørelse, som du har været genstand for. Du kan fx skrive hvem der har underskrevet afgørelsen og hvornår den er lavet.
- Fuldmagt, hvis du beder om ikke at være genstand for en automatisk afgørelse på vegne af andre. Skriftlig fuldmagt kan vedhæftes mailen.
- Hvis du beder om ikke at være genstand for en automatisk afgørelse på vegne af en afdød, skal du oplyse din relation til den afdøde samt kontaktoplysninger til dig, gerne både tlf.nr. og mailadresse
-
Når du kontakter Region Nordjylland oprettes der i nogle tilfælde en sag vedrørende din henvendelse. Sådan en sagsoprettelse indebærer i nogle situationer, at der foretages et abonnement på dine CPR-oplysninger.
Formålet med dette opslag er bl.a. at sørge for, at regionen har opdaterede oplysninger om dit navn og din adresse, hvis der skal sendes post til dig.
-
Hos Region Nordjylland er beskyttelse af personoplysninger en integreret og højt prioriteret del af omsorgen for dig som borger både nu og i fremtiden. I sjældne tilfælde sker der alligevel brud på informationssikkerheden.
Hvis sådanne brud sker, er det vigtigt, at vi som region hører fra dig. Når du deler din viden med os, har vi mulighed for at rette op på eventuelle misforståelser, og får mulighed for at rette op på forholdene ved at lære af netop din henvendelse.
Anmeld brud på informationssikkerhed
Hvis der har været et brud på informationssikkerheden vedrørende oplysninger om dig, vil du blive orienteret om det i en mail, som sendes til dig i e-Boks.
Brug for mere viden eller hjælp?
Ønsker du at vide mere om brud på informationssikkerheden, eller har du brug for hjælp til at udfylde skemaet kan du kontakte Region Nordjyllands databeskyttelsesrådgiver ved at sende en mail med Digital Post (Login med MitID).
Du kan desuden læse mere i Datatilsynets Vejledning om håndtering af brud på persondatasikkerheden.
Særligt for Region Nordjyllands Databehandlere
Region Nordjylland anvender i nogle tilfælde eksterne leverandører, som har adgang til personoplysninger (databehandlere). Databehandlerne er underlagt sikkerhedsmæssige krav, som skal sikre, at eksempelvis personoplysninger om borgere er beskyttet, uanset om oplysningerne behandles af Region Nordjylland eller af en databehandler.
Skulle der, mod forventning, ske et sikkerhedsbrud hos en databehandler, er denne forpligtet til omgående at anmelde bruddet til Region Nordjylland. Dette sker også via ovenstående skema, hvor der kommer flere felter frem, når der sættes kryds i ”anmeld som databehandler”.
-
Hvis du er utilfreds med Region Nordjyllands måde at behandle oplysninger på, kan du skrive en mail til Region Nordjyllands databeskyttelsesrådgiver med Digital Post (Login med MitID) .
Du har også ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Region Nordjylland behandler dine personoplysninger på via Datatilsynets hjemmeside.
-
Når du er i kontakt med Region Nordjylland, behandler vi personoplysninger om dig.
Regionen må ikke opbevare disse personoplysninger om dig i længere tid, end det er nødvendigt.Der er forskel på, hvor lang tid det er nødvendigt at opbevare personoplysningerne. Det afhænger af, hvad der er formålet med, at regionen indsamlede oplysningerne.
For at afklare hvor lang tid det er nødvendigt at opbevare personoplysningerne, tages der udgangspunkt i et eller flere af nedenstående kriterier
- Oplysningerne opbevares så længe Region Nordjylland vurderer, at der er et sagligt hensyn til at opbevare oplysninger.
- Oplysningerne opbevares så længe Region Nordjylland efter gældende lovgivning er forpligtet til at opbevare oplysningerne.
- Oplysningerne opbevares så længe oplysningerne er nødvendige af hensyn til dokumentation af Region Nordjyllands varetagelse af myndighedsopgaver.
Nedenfor er der få eksempler på, hvor lang tid forskellige typer af personoplysninger opbevares:
Oplysninger i din patientjournal
Efter lovgivningen er regionen forpligtet til at opbevare oplysningerne i mindst 10 år. Lovgivningen angiver ikke specifikt, hvornår oplysninger i patientjournaler skal slettes.
I Region Nordjylland er det fagligt vurderet, at oplysninger i patientjournalen som udgangspunkt ikke slettes. Begrundelsen for at oplysningerne ikke slettes er, at der kan være behov for oplysninger om afdøde familiemedlemmer, fx i forbindelse med genetisk udredning af den afdødes efterkommere.
Ansøgninger til stillinger i Region Nordjylland
Når der sendes en ansøgning om en stilling i Region Nordjylland, oprettes en profil i Region Nordjyllands karrierecenter. Profilen slettes efter 180 dages inaktivitet. Ansøgning og CV opbevares i 6 måneder fra den dato, hvor ansøgningsfristen udløber. Herefter slettes dokumenterne.
-
Når du abonnerer på vores nyheder eller sider, behandler vi følgende:
- Navn
- E-mail
- Den information, du har valgt at abonnere på
- IP-adresse for tilmelding og bekræftelse (samtykke)
Din e-mailadresse bruges udelukkende til at fremsende nyhedsbreve.
Opbevaringen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, som er logget i vores nyhedsbrevssystem, UbiVox.Når du modtager et nyhedsbrev fra os, kan vi, afhængig af din e-mailleverandør og enhed (computer, tablet eller mobil), se om du har åbnet mailen og hvilke links du klikker på.
Vi får også information, hvis der er problemer med at levere mailen til dig.
Du kan når som helst tilbagekalde dit samtykke ved at afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du via det link, der er nederst i hvert nyhedsbrev.