Ændringsønsker
Vi arbejder løbende på at forbedre Kommunal PRO og Klinisk Administrativt Modul (KAM) ud fra jeres input!
Har du et forslag?
Dine forslag til forbedringer er vigtige for os! Du kan indsende et ændringsønske via blanketten nederst på siden. Ændringsønsker gennemgås løbende af en national brugergruppe, der mødes cirka fire gange årligt. Brugergruppen vurderer, prioriterer og kvalificerer alle indkomne forslag. Vi kan kontakte dig, hvis vi har brug for yderligere information.
Ønsker du at prioritere opsætning af et nyt nationalt spørgeskema, kan du kontakte PRO-gruppen i Kommunernes Landsforening.
Hold dig opdateret med vores releases:
Her på siden finder du en detaljeret oversigt over alle releases af Kommunal PRO. For hver release kan du se:
- Hvilke nye funktioner og rettelser der er implementeret.
- Hvilke ændringsønsker der ligger til grund for ændringerne (identificeret ved et unikt ID).
Følg med i status:
Du kan se den månedlige status for dine og andres ændringsønsker nederst på denne side.
Kommunal PRO releases
-
Release 1.12.0 kom i drift 3/3-2025 og indeholder forbedringer og nye funktionaliteter i både borger- og medarbejderløsningen for Kommunal PRO og i KAM.
Kommunal PRO medarbejderløsning
Ændringer til tildelte planer
Når en plan tildeles en borger i Kommunal PRO, vil et spørgeskema uden betinget udsendelse eller startregel automatisk sættes til status "Aktiv" i stedet for "Kladde". Hvis svarfristen for et ubesvaret spørgeskema ændres, vil øvrige ubesvarede spørgeskemaer, som har en startregel, der afhænger af dette spørgeskema, få tilpasset deres svarfrist i henhold til deres startregel. Desuden vises spørgeskemaerne med medarbejdervendt navn efterfulgt af spørgeskema-ID i parenteser. Denne ændring skal øge synligheden af det eksakte spørgeskema og øge brugervenligheden - førhen skulle medarbejderen holde styr på, at startreglen blev overholdt når svarfristerne blev manuelt ændret.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 08, 11 og 12
Ændringer til uddata
Det er nu muligt at starte et nyt udtræk og angive navn, organisation og tidsperiode. Det er kun muligt at afgrænse til organisationer eller underorganisationer, der tilhører den bruger, som medarbejderen logger ind med. I udtrækket skal medarbejderen også vælge, hvilke spørgeskemaer udtrækket skal gælde for - her er tre muligheder.
- Hvis medarbejderen vælger "Alle", afgrænses udtrækket kun af organisation og periode.
- Hvis medarbejderen vælger "Planer", afgrænses udtrækket af organisation, periode og planer. Her kan kun vælges planer, der tilhører organisationen.
- Hvis medarbejderen vælger "Spørgeskemaer", afgrænses udtrækket af organisation, periode og spørgeskemaer. Her kan kun vælges spørgeskemaer, der tilhører organisationen.
Planer og spørgeskemaer vises nu med versions nummer og status.
Medarbejderen kan gentage et eksisterende udtræk med præ-udfyldte oplysninger.
Det er nu muligt at se procentdelen af synlige spørgsmål, der er besvaret i den enkelte borgers besvarelse.- Løser ændringsønsker med følgende ID: 77, 81, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 92, 95 og 116
Mulighed for at flytte en borgers forløb til et andet careteam
Der kan tilføjes flere careteams, der har adgang til en borgers forløb. Det er kun muligt at tilføje careteams, der er oprettet til den organisation, som medarbejderen er logget ind med. Denne ændring skal hjælpe medarbejdere og reducere administrationstiden.
- Løser ændringsønsker med følgende ID:122
Kommunal PRO borgerløsning
Ændringer i Mit Overblik
Der vises nu en rød cirkel med, hvor mange ubesvarede spørgeskemaer borgeren har. Desuden vil status på et ubesvaret spørgeskema ændre sig til "påbegyndt" med påbegyndelsesdato, når det har været åbent. Denne ændring skal øge brugervenligheden for borgeren i borgerløsningen.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 35, 36 og 40
KAM
Ændringer til fortolket visninger
Hvis spørgsmålstitlen er længere end, hvad der er plads til på en linje, forkortes denne med tre punktummer. Ved at holde musen over de tre punktummer vises den fulde spørgsmålstitel i en pop up. Denne ændring skal øge brugervenligheden for medarbejderen, da det synliggøre de specifikke spørgsmål.
- Løser ændringsønsker med følgende ID:02
-
Release 1.13.0 kom i drift 27/5-2025 og indeholder forbedringer og nye funktionaliteter i både borger- og medarbejderløsningen for Kommunal PRO og i KAM.
Kommunal PRO medarbejderløsning
Ny startside
For at kunne understøtte fremtidige funktioner i Kommunal PRO, er der udarbejdet en ny startside. Fra denne side kan du som medarbejder lave massetildeling, søge efter borgeren, lave udtræk, m.m.
Massetildeling
I forbindelse med denne release er det nu muligt, at lave massetildeling af planer til borgere. Her kan en medarbejder uploade en csv-fil med borgers CPR-nummer, hvorefter medarbejderen kan vælge forløb og plan hvorefter forløbet oprettes og planen tildeles for alle borgere i filen. Denne ændring skal reducere administrationstiden og forbedre brugervenligheden.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 118
Tid for inaktivitet
Tiden fra medarbejderen logger ind i kommunal PRO og til at medarbejderen automatisk logges af grundet inaktivitet er ændret fra 30 minutter til 2 timer. Denne ændrings skal øge brugervenligheden og sikre, at medarbejderes ikke logges ud under en borgersamtale.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 123
Start- og slutskemaer i uddata
Det er nu muligt at se det medarbejdervendte navn, der angives ved tildeling af spørgeskema i planen, når der laves et udtræk. Denne ændring skal muliggøre at skelne start og slutskemaer fra hinanden, når de indgår i samme plan.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 155, 92 og 97
Link til borgerløsningen
Linket til borgerløsning under stamdata er ændret til et kortere link (https://rn.dk/proborger).
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 133
Kommunal PRO borgerløsning
Scroll up til manglende spørgsmål
Ved manglende besvarelse for obligatoriske spørgsmål i et spørgeskema, vil spørgeskemaet nu automatisk scrolle op til det spørgsmål, der mangler at blive besvaret. Her vil spørgsmålet være markeret af en rød ramme. Dette skal øge brugervenligheden så det bliver tydeligt for borgeren, hvilket spørgsmål der mangler at blive besvaret før indsendelse af spørgeskemaet.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 154
Guide borgere videre til næste spørgeskema
Hvis borgere har mere end ét spørgeskema tilgængelig i borgerløsningen, vil de blive guidet videre til næste spørgeskema. Borgeren kan også vælge at gå tilbage til startsiden. Denne ændrings skal øge muligheden for, at borgeren er opmærksom og besvarer alle spørgeskemaer, som de har fået tildelt.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 142
KAM
Angiv national fortolket visning
Det er nu muligt for systemforvaltningen at lave nationale fortolket visninger. Det vil sige, at hver kommune ikke skal ind og kopiere fortolket visninger på fremtidige spørgeskemaer. De vil i stedet følge automatisk med når spørgeskemaet tildeles borgeren - på samme måde som handlevejledninger. Denne ændring skal reducere administrationstiden og forbedre brugervenligheden.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 145
-
Releasen kom i drift 6/10-2025 og indeholder et forbedret opgaveoverblik og nye funktioner.
Kommunal PRO medarbejderløsning
Ansvarlig medarbejder på plan
For at optimere opgavefordelingen og sikre den rette visning i opgaveoverblikket, er det nu muligt at tilknytte en ansvarlig medarbejder til en borgers plan. Denne medarbejder vil være ansvarlig for den pågældende plan og vil se den i sit opgaveoverblik. Som standard vil den medarbejder, der har tildelt forløbet, automatisk blive angivet som ansvarlig. Det er dog muligt at ændre den ansvarlige medarbejder, men kun inden for det pågældende careteam.
Ved implementering af denne release vil eksisterende planer muligvis ikke have en ansvarlig medarbejder tilknyttet. Dette skyldes, at planen er oprettet før releasen. I disse tilfælde bedes I manuelt tilknytte en ansvarlig medarbejder for at sikre korrekt visning i opgaveoverblikket.- Løser ændringsønsker med følgende ID: 03, 79
Nye oversigtsbokse på startsiden
For at give et bedre overblik over arbejdsopgaver og borgere, introduceres tre nye bokse på startsiden:
Borgere i careteam:
Denne boks viser alle borgere, hvor medarbejderen er ansvarlig for en eller flere planer inden for det pågældende careteam. Her vises borgerens navn, CPR-nummer og tildelte planer. Ved at klikke på en plan, kommer du direkte til borgerens plan.
Du kan skifte mellem ansvarlige medarbejdere for at se deres respektive borgere.
Du kan vælge en specifik plan, hvor du kan se om borgeren har besvaret spørgeskemaerne i planen, og hvis ikke, vil svarfristen fremgå. Du kan klikke dig ind og enten se borgerens svar eller justere svarfristen i de enkelte spørgeskema for planen.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 03, 27, 60, 79, 93
Forløbsoversigt:
Denne boks viser alle aktive forløb inden for det pågældende careteam. Oversigten kan sorteres efter oprettelsesdato. Ved at klikke på et forløb, kommer du direkte til borgerens stamkort.
- Løser ændringsønsker med følgende ID: 60, 79, 107
Spørgeskemaoversigt:
Denne boks viser alle spørgeskemaer for borgere i et careteam over en valgt tidsperiode. Oversigten viser aktive, pauserede og gennemførte planer og beregner en samlet svarprocent.
Mellemrum i navn på uddata
Førhen er der oplevet fejl i uddata, hvis der har været et mellemrum i starten eller slutningen af navnet på udtrækket. Denne release vil fjerne mellemrummene og kun beholde teksten.
-
Release 1.15.0 kom i drift d. 22/1 og indeholder forbedret funktioner til opgaveoverblik, massetildeling og borgerløsning.
Kommunal PRO medarbejderløsning
Tilføjelse af ældreloven til lovhjemmel
Nu er det muligt at vælge Ældreloven som lovhjemmel ved oprettelse af forløb. Det er dog vigtigt at bemærke, at spørgeskemaer, der tildeles borgere i forløb under Ældreloven, endnu ikke sendes til KIH. Denne funktionalitet er under udvikling og vil blive implementeret snarest.
- Løser ændringsønske med følgende ID: 161
Bekræftelse ved afvis af plan/spørgeskema
Når en plan eller et spørgeskema afvises skal brugeren bekræfte handlingen. Dette er for at undgå spørgeskema eller planer afvises ved en fejl og ikke kan genskabes.
- Løser ændringsønske med følgende ID: 058
Opdateringer til massetildeling
Massetildeling af spørgeskemaer er blevet forbedret med nye funktioner, der giver større kontrol og fleksibilitet. Du kan nu angive en specifik svarfrist for det tildelte spørgeskema og vælge, om det skal sendes til alle borgere eller kun til dem, der modtager NemSMS eller Digital Post. Der vil desuden være en oversigt over hvilke borgere der modtager NemSMS, DigitalPost eller begge dele efter massetildelingen er fuldført.
- Løser ændringsønske med følgende ID: 166
Rettelser til borger i careteam
I 'borger i careteam' er der foretaget mindre justeringer for at optimere brugen. Nu kan der kun sorteres efter planer, der allerede er tildelt borgeren. Derudover er det nu muligt at få et samlet overblik over alle borgere i et careteam for en valgt plan, uanset ansvarlig medarbejder. Spørgeskemaer kan desuden sorteres efter svarfrist, så de ældste eller nyeste spørgeskemaer vises først.
Rettelser til forløbsoversigten
Forløbsoversigten er blevet opdateret med forbedrede søge- og sorteringsmuligheder. Du kan nu sortere forløb efter borgernavn, CPR-nummer, målgruppe og oprettelsestidspunkt, og søge efter borgere direkte via CPR-nummer. Det er også blevet muligt at afslutte et forløb direkte fra oversigten, og denne handling logges automatisk i MinLog.
Rettelser til spørgeskemaoversigt
Spørgeskemaoversigten har fået forbedrede filtreringsmuligheder, der giver dig mulighed for at filtrere efter status og specifikke spørgeskemaer. Dette understøtter muligheden for at beregne svarprocenter for de enkelte spørgeskemaer og dermed give et bedre overblik over resultaterne.
Kommunal PRO borgerløsning
Brugervenlighed i borgerløsningen
'Mit overblik' i borgerløsningen viser nu to bokse med hhv. 'Ubesvarede spørgeskemaer' og 'Besvarede spørgeskemaer'. Her skal borgeren trykke ind på en af emnerne for at se respektive spørgeskemaerne.
Under ubesvarede spørgeskemaer er der tilføjet en boks med kommende spørgeskemaer, der ikke er aktive endnu. Der tilføjes desuden en knap på spørgeskemaerne når siden vises på tablet, således det er lettere at regne ud, hvor der skal klikkes.- Løser ændringsønske med følgende ID: 165
-
Release 1.17.0 kom i drift 1/6-2026 og indeholder forbedringer og nye funktioner i både borger- og medarbejderløsningen for Kommunal PRO og i KAM.
Kommunal PRO medarbejderløsning
Mulighed for at se målgruppe på planer
Det er nu muligt for medarbejderen, at sortere på målgrupper, når en plan tildeles en borger. Der vil kun fremgå de målgrupper, som er angivet på de planer, der benyttes i kommunen.
- Løser ændringsønske med ID: 193
Mulighed for at sende automatiske SMS'er med spørgeskemaer
Der vil nu blive sendt automatiske NemSMS'er til borgeren i forbindelse med tildeling af en plan samt som påmindelse til et ubesvarede spørgeskema, der er tæt på at nå svarfristen.
Når en plan tildeles en borger vil der blive sendt en NemSMS når spørgeskemaet i planen bliver aktivt. Hvis flere spørgeskemaer bliver aktiv samme sag, vil der kun sendes én NemSMS.
Hvis et spørgeskema stadig er ubesvaret 24-72 timer før svarfristen, vil borgeren modtage en NemSMS med påmindelse om at besvare spørgeskemaet. Er der flere ubesvarede spørgeskemaer med svarfrist inden for 24-72 timer vil borgeren modtage en NemSMS pr. spørgeskema, der mangler at blive besvaret.
Indstillinger:
Da ikke alle kommuner vil gøre brug af automatiske NemSMS'er, er der tilføjet et administrationsmodul.
På startsiden er der tilføjet modulet Administrationsmodul, som brugere med rollen "Careteam administrator" kan tilgå. Her kan medarbejderen angive om careteamet som standard skal sende NemSMS’er. Det er dog muligt at overstyre dette på den enkelte plan eller i massetildeling.
Denne indstilling gælder ikke de NemSMS'er (instrukser) der sættes op i KAM.
OBS: Det er vigtigt at skelne mellem de automatiske NemSMS'er i denne release og de NemSMS'er (instrukser), den enkelte kommune kan oprette i KAM. Det vil sige, at hvis en kommune har sat NemSMS'er op i KAM i forbindelse med tildeling af et spørgeskema, og vælger at careteamet skal sende automatiske SMS'er, vil borgeren modtage dobbelt op på NemSMS'er.
Vigtige regler for NemSMS:
- NemSMS'er sendes kun kl. 08:00 eller 16:00
- Flere spørgeskemaer tildeles samme dag → én samlet SMS
- Flere ubesvarede spørgeskemaer → én SMS pr. spørgeskema
- Løser ændringsønske med ID: 140, 191
Rettelser til medarbejderløsningen
Der er lavet små rettelser i medarbejderløsningen for at øge brugervenligheden.
- Der er indsat en fortællende tekst til modulerne "Borgere i careteam", "Forløbsoversigt" og "Spørgeskemaoversigt".
- Der er mulighed for at vælge flere forskellige spørgeskemaer og status i modulet "Spørgeskemaoversigt".
- Der er nu mulighed for at vælge flere ansvarlige medarbejderen i modulet "Borgere i careteam".
- Der er nu alfabetisk sortering på ansvarlige medarbejdere og spørgeskemaer i modulet "Borgere i careteam".
- Det er nu muligt at bevare de valgte filtre i modulet "Borgere i careteam", når der navigeres ind på en borgers plan og tilbage igen.
- Løser ændringsønske med ID: 186, 187, 188
KAM
Definition af antal dage i KAM
Medarbejdere har indtil kunne vælge, hvor lang tid et spørgeskema skal være aktivt for den enkelte borger, når de tildeler planen i medarbejderløsningen. I forbindelse med release 1.1.7.0, vil det nu være muligt at definere, hvor lagt tid et spørgeskema til være aktivt for en borger i KAM. Det vil sige, at denne definition slår igennem for alle borgere, der får tildelt planen.
Hvis der ikke angives en varighed i KAM, gælder fortsat standarden på 14 dage.
Varigheden kan altid rettes efterfølgende i medarbejderløsningen, selvom den er sat i KAM.
- Løser ændringsønsket med ID: 168
Kommunal PRO borgerløsning
Rettelser til borgerløsningen
Der er lavet små rettelser i borgerløsningen for at øge brugervenligheden.
- Overskrifter i tabellerne vises nu med en blå farve.
- Hver anden række i tabellerne vises med en lysegrå baggrund.
- Når en borger besvarer det sidste spørgeskema under feltet "Ubesvarede spørgeskemaer" vil de se teksten:
"Tak for at have besvaret spørgeskema/erne. Du vil nu kunne se spørgeskemaerne under ’Besvarede spørgeskemaer’ på Mit Overblik."
- Løser ændringsønsket med ID: 184
Informationer og materiale til ændringsønsker
-
Se status for ændringsønsker nedenfor, opdelt efter måned og årstal:
Status for ændringsønsker maj 2025
Status for ændringsønsker juni 2025
Status for ændringsønsker juli 2025
Status for ændringsønsker august 2025
Status for ændringsønsker september 2025
Status for ændringsønsker oktober 2025
Status for ændringsønsker november 2025
Status for ændringsønsker december 2025
Status for ændringsønsker januar 2026
Status for ændringsønsker februar 2026
-
For at indberette specifikke ændringsønsker skal blanketten på nedenstående link udfyldes:
-
Opdateret