Høring af Region Nordjyllands nye fødeplan 2023

Region Nordjylland har i perioden 13. december 2022 til 20. januar 2023 sendt udkast til ny fødeplan i høring. Høringssvarene vil indgå i arbejdet med den endelige udgave af fødeplan, som forventes godkendt af Regionsrådet i foråret 2023. Den nye fødeplan vil afløse fødselsplan fra 2016.

Udkast til ny fødeplan er udarbejdet af en regional arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra regionens tre fødesteder i Hjørring, Aalborg og Thisted. Derudover har arbejdsgruppen holdt tværsektorielle møder med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, almen praksis og jordemoderforeningen.

Det nordjyske fødselsområde er generelt velfungerende og bygger på et godt samarbejde mellem de regionale fødesteder, de 11 kommuner og almen praksis. Området er præget af høje faglige standarder og høj tilfredshed med tilbuddene blandt de gravide og fødende.

Det nye udkast til fødeplan tager først og fremmest udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for fødselsområdet fra 2021, men også det tværsektorielle samarbejde med kommuner og almen praksis via sundhedsaftalerne.

Region Nordjyllands kommende fødeplan skal være med til at sikre en god start på livet for alle, der bliver født i Nordjylland. De centrale temaer i udkast til fødeplan er:

  • Faglig kvalitet
  • Et sammenhængende forløb
  • Lighed i sundhed for forældre og børn
  • Medinddragelse og samarbejde med familien

På tværs af disse temaer er der desuden fokus på digitale løsninger, kvalitetsudvikling, forskning, uddannelse, rekruttering, fastholdelse, arbejdsmiljø og bæredygtighed.

Materiale sendt i høring:

Indkomne høringssvar:

Opdateret