Forrang på baggrund af handicap
Handicapforrangen vurderes kun i forhold til ordinære klasser og gives hovedsageligt til ansøgere med fysiske handicap, som har nedsat fysisk mobilitet og derfor har brug for særlige forhold, når det gælder den fysiske tilgængelighed.
Såfremt du ikke tildeles forrang på baggrund af handicap, indgår du i fordelingen på lige fod med øvrige ansøgere med samme prioritet.
Forrang på baggrund af handicap kan tildeles hvis
- du har søgt forrang på baggrund af handicap til dit 1. og/eller 2. prioritetsønske i optagelse.dk
- du har uploadet aktuel dokumentation for dit handicap i optagelse.dk
- regionens speciallæge vurderer, at du har et handicap eller en funktionsnedsættelse, som kan sidestilles med et handicap
- forholdene på de institutioner, du har søgt forrang til, vurderes at adskille sig væsentligt fra andre uddannelsesinstitutioner, når det gælder de barrierer, der vurderes at være forbundet med dit handicap
Forrang på baggrund af handicap kan ikke tildeles hvis
- speciallægen vurderer, at du ikke har et handicap eller en sygdom, der kan sidestilles hermed
- der ikke er særlige forhold for dit handicap på den skole, du har søgt handicapforrang til
- de barrierer, som er forbundet med dit handicap kan imødegås med specialpædagogisk støtte, som alle skoler har lige adgang til at søge. Hvis du søger et gymnasium eller hf-uddannelse i Region Sjælland, er det Region Sjælland, der skal foretage vurderingen af, hvorvidt du kan gives forrang.
Kontakt gymnasieteamet
Kontakt Regionens gymnasieteam, hvis du har spørgsmål om elevfordeling til de gymnasiale uddannelser.
E-mail: gymnasier@rn.dk
Tlf. 25 52 00 98. Telefonen er åben på hverdage kl. 9.00-12.00.
Har du spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger, bedes du skrive til os med sikker digital post.
Send sikker digital post via Borger.dk (login med MitID).
Gymnasieteamet holder lukket i uge 27, 28, 29 og 30 samt uge 42. Henvendelser besvares umiddelbart derefter.
Regler om forrang på baggrund af handicap
Regler om forrang på baggrund af handicap
Opdateret