Natlægevagt

Fra september 2024 skal lægevagten i Region Nordjylland betjenes af regionalt ansatte vagtlæger mellem kl. 23.00 – 08.00 alle dage. 

Praktiserende Lægers Organisation betjener fortsat lægevagten mellem kl. 16.00 – 23.00 på hverdage og kl. 08.00 – 23.00 i weekender, på helligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.

Der skal – som i den nuværende lægevagt – foretages visitationer ved telefon- og videokonsultationer og fremmødekonsultationer. 

Sygebesøg i natlægevagten vil fremover blive varetaget af paramedicinere fra Den Præhospitale Virksomhed.

Visitationer og Konsultationer

Visitationer vil fortsat blive foretaget gennem telefon- og videokonsultationer samt fremmødekonsultationer. Sygebesøg i natlægevagten vil fremover hovedsageligt blive varetaget af paramedicinere fra Den Præhospitale Virksomhed, som får lægefaglig backup fra en læge i natlægevagten.

Honorering og løn

Som vagtlæge i Natlægevagten Nord bliver du ansat på regionale vilkår med en timelønsaftale, hvorved lønnen udbetales som A-indkomst.

Lønniveauet afhænger af antallet af vagter, du påtager dig pr. kalendermåned, og typen af vagt. Der skelnes ikke mellem, om du er speciallæge i almen medicin eller fase-3 hoveduddannelseslæge i almen medicin. 

Forhåndsaftale om lokale løntillæg til læger ansat ved natlægevagtsordningen i Region Nordjylland

Protokollat om aftale for timelønnede læger ansat ved lægevagten