Maksimale ventetider for behandling af kræftsygdomme

Der gælder særlige regler for, hvor hurtigt regionen skal tilbyde dig tid til begyndende udredning og til behandling, hvis der er mistanke om kræft – dette kaldes de maksimale ventetider.

De maksimale ventetider skal blandt andet sikre, at du udredes og behandles hurtigt.

Når de maksimale ventetider ikke kan overholdes

Der er regler for, hvor hurtigt regionen skal tilbyde dig undersøgelse og behandling.

Hvis den afdeling, du er henvist til, ikke kan overholde de maksimale ventetider, gælder følgende:

  • For eksempel er den maksimale ventetid til påbegyndelse af udredning 14 dage fra den dag, hospitalet modtager henvisningen til udredningen starter.
  • Afdelingen skal tilbyde dig viderehenvisning til andet hospital i ind- eller udland for at sikre, at du får tilbudt udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.
  • Hospitalet skal have dit samtykke, før de må viderehenvise dig til et konkret tilbud på et andet hospital.
  • Kan afdelingen på hospitalet ikke finde et andet behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, skal dette meddeles Sundhedsstyrelsen, hvis du ønsker det.
  • Kan Sundhedsstyrelsen heller ikke finde et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, skal du hurtigst muligt have besked om dette.
  • Du har herefter, under visse omstændigheder, ret til selv at finde et udrednings- eller behandlingstilbud og få tilskud til behandlingen.

Du kan læse mere om de maksimale ventetider i denne pjece: 

Ud over de maksimale ventetider er der også pakkeforløb for kræftpatienter. Formålet med pakkeforløbene er at tilbyde patienter med kræft optimal udredning og behandling samt forkorte udrednings- og behandlingsforløbet og dermed mindske utrygheden ved unødig ventetid.

 

Er du i tvivl om dine rettigheder?

Har du spørgsmål til de maksimale ventetider eller til dine øvrige patientrettigheder, er du velkommen til at kontakte Patientkontoret på telefon 97 64 80 10 alle hverdage kl. 9-12.