Personalepolitikker i Region Nordjylland
Region Nordjylland - en arbejdsplads i top
Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Det er de nøgleord, der kendetegner Region Nordjylland som en arbejdsplads I TOP. Netop disse fire ord er også de grundlæggende holdninger bag vores personalepolitikker. Personalepolitikkerne giver en fælles forståelse af, hvordan vi sammen skaber en god arbejdsplads og hjælper hinanden til et godt arbejdsliv.
Personalepolitikker
-
Arbejdsmiljøpolitikken skal:
- sikre, at arbejdet med arbejdsmiljø i regionen er synligt og har høj prioritet
- sikre, at alle aspekter omkring arbejdsmiljø på arbejdspladserne sker på en målrettet og systematisk måde
- styrke, effektivisere, forbedre og udvikle arbejdsmiljøarbejdet
- sikre at arbejdsmiljø er en selvfølgelig og integreret del af ledelsesarbejdet på alle niveauer (arbejdsmiljøledelse)
- skabe sikre, sunde og udviklende arbejdspladser for alle ansatte.
Klik her for at læse Regionens Arbejdsmiljøplan
Politikken og de tilhørende retningslinier kan du finde herunder:
Kontakt
-
Afsættet for Region Nordjyllands Ligestillingsplan er iTOP-værdierne.
Det er Region Nordjyllands ambition at opnå mest mulig ligestilling for kønnene. Ligestillingsplanen er et administrativt plangrundlag, der skal bidrage til dette arbejde ved at sammenfatte relevante initiativer og betragtninger.
Indsatsernes fokus er alle ansatte i Region Nordjylland og forankres på alle niveauer i organisationen og i relevante samarbejds- og beslutningsfora.
De konkrete målsætninger og anbefalinger giver mulighed for lokale tilpasninger og løsninger, så der kan tages højde for de forskellige vilkår og forhold på de enkelte arbejdspladser.
Kontakt
-
Region Nordjyllands sygefraværspolitik har fokus på omsorg, respekt og ordentlighed. Formålet er at sikre en tidlig og værdig opfølgningsindsats under medarbejderens sygdom, for i videst mulig omfang at fastholde medarbejderen på arbejdspladsen.
Formålet er også at fastholde fokus på sygefravær i dagligdagen og derved nedbringe sygefraværet på regionens arbejdspladser til et så lavt niveau som muligt.
Herudover skal der gennem politikken sikres fælles retningslinjer for, hvordan den enkelte arbejdsplads skal forebygge og håndtere fravær hos ansatte, så der gælder ensartede regler og procedurer for alle medarbejdere i Regionen.
Relaterede filer
Kontakt
-
Her hos os erkender vi, at forskellige livsfaser betyder forskellige behov, krav og forventninger til arbejdspladsen. Livsfasepolitikken sikrer, at vi agerer i forhold til denne erkendelse.
Region Nordjylland har retningslinjer for frihed, hvor du kan se af hvilke årsager, du kan få tjenestefri med løn.
Retningslinjer for frihed er en del af livsfasepolitikken, som du kan finde under linket "Region Nordjyllands Personalepolitikker". Det bemærkes, at Retningslinjerne er det, der engang blev kaldt frihedscirkulære, men med den reviderede personalepolitik nu benævnes "Retningslinje for frihed".
Relaterede filer
Kontakt
-
Politikken arbejder inden for de aktuelle overenskomster for samtlige Region Nordjyllands faggrupper.
Relaterede filer
Kontakt
-
Her hos os sker ansættelser og afskedigelser på et gennemskueligt og korrekt grundlag. Politikken skal sikre, at alle relevante forhold inddrages.
Området er reguleret gennem lovgivning, kollektive aftaler (overenskomster) og retsgrundsætninger.
Udgangspunktet er, at ansatte uanset køn, alder, etniske baggrund, handicap, seksuel orientering og religion ikke må diskrimineres eller chikaneres. Reglerne og ligebehandling findes i forskellige regelsæt og i overenskomsterne. Hvilke regler som træder i anvendelse, afhænger af den konkrete situation.
Det er Region Nordjyllands formål at styrke mangfoldigheden på regionens arbejdspladser, idet forskellighed ses som en styrkelse af arbejdspladsen. Politik for ansættelser og mangfoldighed er en aktiv strategi for at tiltrække og fastholde alsidige kompetencer.
Relaterede filer
Kontakt
-
Her hos os stræber vi efter til stadighed at udvikle organisationen for at imødekomme krav og forventninger. Politikken sikrer, at personlige og faglige kompetencer står mål med opgaverne, der skal løses med sigte på organisationens strategier.
Formål med Region Nordjyllands kompetenceudviklingspolitik er:
- At give en ramme for, hvordan vi vil tænke og arbejde med kompetenceudvikling
- At sikre, at kompetenceudvikling til stadighed er systematisk og strategisk funderet.
- At implementere målsætningerne i Region Nordjyllands kompetenceudviklingsstrategi, hvor kompetenceudviklingen skal være strategisk, praksisnær samt skabe sammenhængskraft og merværdi for Region Nordjylland
Kontakt
-
Her hos os er det vigtigt, at medarbejdere, der berøres af omstillingssituationer, så vidt muligt kan bevare ansættelse. Politikken sikrer en medindflydelse og åbenhed i forandringsprocessen.
Formålet med politik for omstillingssituationer er:
- At sikre, at medarbejdere, der berøres af omstillingssituationer, så vidt muligt kan bevare ansættelsesforholdet i Region Nordjylland.
- At sikre, at nødvendige forandringer i Region Nordjylland gennemføres så medarbejdersiden sikres medindflydelse og oplever åbenhed.
- At sikre, at håndteringen af omstillingssituationer tilrettelægges konkret ud fra de forhold, der gør sig gældende i hvert enkelt tilfælde, så de mest hensigtsmæssige tiltag bringes i anvendelse.
Relaterede filer
Kontakt
-
Målet med en sundhedsfremme- og forebyggelsespolitik er at øge medarbejdernes sundhed igennem fokus på psykisk, fysisk og socialt sunde arbejdspladser.
Glæde og trivsel for den enkelte og i fællesskabet skal være i centrum, funderet i et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Sammen med Region Nordjyllands personalepolitiske værdier og politikker at understøtte følgende målsætninger:
- at tage hensyn til det hele menneskes sundhed
- at sætte trivslen frem og fraværet ned
- at være en arbejdsplads, hvor samspillet mellem ledelse og medarbejdere bygger på evnen til samarbejde, baseret på tillid, retfærdighed og respekt, herunder også tillid og respekt fra omverdenen.
Retningslinjer vedr. misbrug er en del af Sundhedsfremme- og Forebyggelsespolitikken, som du kan finde under linket "Region Nordjyllands personalepolitikker".
Relaterede filer
Kontakt
Jeanett Y. C. Schou Frandsen
Lønteam Fællesområdet, Psykiatri og Special
HR Chef
Telefon
97 64 82 61Opdateret