Søg Kompetencepulje
Vigtige datoer for Kompetencepuljen
Kickoff på Kompetencepuljen: 7. oktober 2026
Periode for indsendelse af idéansøgning i GrantOne: 7. oktober - 30. november 2026
Ansøgningsfrist for endelig ansøgning til Kompetencepuljen: 6. januar 2027
Ansøgningsfrist for Pilot- og Udbredelsespuljen: 6. januar 2027
Forventet politisk behandling i Udvalg for Miljø, Mobilitet og Uddannelse: April 2027
Har du spørgsmål til ansøgningsproces eller procedure, er du velkommen til at kontakte puljeansvarlig Camilla Hansen, c.kerstine@rn.dk.
Søg Kompetencepuljen
Som ansøger, kan du søge om støtte til projekter, der målretter sig Uddannelsesstrategiens tema 3 (Kompetencer til fremtiden). Du kan søge om støtte til projekter med et samlet budget på minimum 250.000 kroner. Herunder fremgår det, hvordan du går fra en god projektidé til en endelig ansøgning.

- Puljen åbnes: 7. oktober 2026. Kickoff i Regionshuset med præsentation af puljerne og mulighed for at få besvaret spørgsmål.
- Idéansøgninger indsendes: 7. oktober - 30. november 2026. Ønsker du at indsende en ansøgning til Kompetencepuljen, skal du starte med at indsende en idéansøgning i Region Nordjyllands ansøgningssystem GrantOne.
- Dialog om idé: 23. oktober - 17. december 2026. Når administrationen har modtaget din idéansøgning i GrantOne aftales et Teams møde med en sagsbehandler, hvor du får mulighed for dialog og sparring om din projektidé.
- Frist for endelig ansøgning: 6. januar 2027. Ønsker du på baggrund af din idéansøgning at indsende en endelig ansøgning, så åbner administrationen for skemaet til en endelig ansøgning i GrantOne, så du kan færdiggøre den.
- Sagsbehandling: 1. februar 2027. Du kan blive bedt om at afklare enkelte faktuelle spørgsmål vedrørende endelig ansøgning af administrationen.
- Svar på ansøgning: Medio april 2027. Efter politisk behandling i Udvalg for Miljø, Mobilitet og Uddannelse modtager du besked om, hvorvidt din ansøgning har fået støtte eller afslag.
- Opstartsmøde: April - maj 2027. Du inviteres som støttemodtager til et virtuelt eller fysisk opstartsmøde med din sagsbehandler fra administrationen.
Søg Pilot- og Udbredelsespuljen (under Kompetencepuljen)
Som ansøger, kan du søge om støtte til små projekter, der målretter sig Uddannelsesstrategiens tema 3 (kompetencer til fremtiden). I Pilot- og Udbredelsespuljen kan du søge om støtte til projekter med et samlet budget på op til 100.000 kr., og en maksimal projektperiode på 12 måneder. I 2027 kan du søge om støtte til følgende:
- Udbredelse og anvendelse af erfaringer fra et andet projekt
- Videreudvikling af et eksisterende projekt
- Pilotprojekt med afprøvning af nye ideer.
Hvis du ønsker at søge om midler i Pilot- og Udbredelsespuljen åbnes puljen den 7. oktober 2026, og ansøgningsfristen er den 6. januar 2027.
Ansøgningen skal indsendes via GrantOne. Der skal ikke indsendes en idéansøgning forud for en ansøgning til denne pulje.
Hvordan sender jeg en ansøgning?
Ansøger skal oprette en profil i Regionens digitale portal, GrantOne, og indsende ansøgningen herigennem.
GrantOne finder du her: https://rn-uddannelse.grant.nu/profile/#/signup
GrantOne er et projektstyringsredskab, der samler alle processer omkring projektet på ét sted. Som ansøger skal du bruge GrantOne til at formulere og indsende din projektidé til Kompetencepuljen.
Herefter skal du anvende GrantOne til at indsende din endelige ansøgning. Hvis projektet bevilges støtte skaber GrantOne en platform for løbende dialog med din sagsbehandler og til løbende afrapportering af dit projekt, samt økonomi og budget. Alt er digitalt og ligger kun ét sted.
Ønsker du at sende en ansøgning til Pilot- og Udbredelsespuljen foregår dette også igennem GrantOne. Eneste undtagelse er, at der ikke skal indsendes en projektidé.
Se brugerguide til GrantOne for yderligere information
Har du spørgsmål til GrantOne kan du kontakte Simon Søndergaard, simon.soendergaard@rn.dk.
Vigtig information
-
Uddannelsesstrategi 2027-2030 - Udkastpdf, 1028 KB
-
Vejledning til ansøgere og projektholdere - Uddannelses- og Kompetencepuljerpdf, 482 KB
-
Brugerguide til Uddannelses- og Teknologipagtspuljens digitale platform GrantOnepdf, 969 KB
- Krav og kriterier
- Støtteberettigelsesregler
- Klagevejledning
- Revisionsinstruks
Kontakt
Miljø, Mobilitet og Uddannelse
Opdateret