Uddannelse og Kompetence

Nordjylland skal være en region, hvor der er stor sammenhæng mellem uddannelse, kompetencer, beskæftigelse og erhverv.

Vision, strategier og planer

Uddannelses- og kompetenceområdet er fortsat i fokus i den regionale udvikling. Det betyder, at der både på det strategiske og praktiske plan skal være fokus på, at vi uddanner unge, som har de rette kompetencer til både det nuværende nordjyske arbejdsmarked – men også til fremtidens.

Målene er, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 60% en videregående uddannelse. Efter- og videreuddannelsesmulighederne skal styrkes og flere skal have almen og forberedende voksenundervisning.

Uddannelsesstrategi

Uddannelsesstrategi 2027-2030 sætter retning for Region Nordjyllands arbejde på uddannelses- og kompetenceområdet.

Regionsrådets ambition er, at Nordjylland har et stærkt og sammenhængende uddannelseslandskab med attraktive og bæredygtige ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser i hele regionen. Uddannelser som både give muligheder for den enkelte og bidrager med kvalificeret arbejdskraft til de nordjyske virksomheder.

Det skal sikres med en uddannelsesstrategi, som har følgende tre temaer:

Tema 1: Fællesskab, uddannelsesglæde og dannelse
Tema 2: Attraktive lokale uddannelsesmiljøer
Tema 3: Kompetencer til fremtiden

Uddannelsesstrategien er grundlag for Region Nordjyllands arbejde med uddannelses- og kompetencepuljer, som støtter udviklingsprojekter på uddannelsesområdet.

Indsatser og opgaveområder

Inden for uddannelse og kompetence har Regionen fastlagt en række indsatser og opgaveområder, som understøtter det strategiske arbejde med regional udvikling i Nordjylland. De enkelte indsatser og opgaveområder omfatter følgende:

• Uddannelsespulje
• Kompetencepulje
• EU's Socialfond Plus
• FremKom - Fremtidens kompetencer
• Ansøgning til STX, HF, HHX og HTX
• Forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU)

Uddannelses- og Kompetencepuljer

Regionsrådet i Region Nordjylland råder over uddannelsesmidler på ca. 13 mio. kr. årligt. Midlerne udmøntes gennem tre puljer: Uddannelsespuljen, Kompetencepuljen og Pilot- og Udbredelsespuljen.

Puljerne kan søges til forsøgs- og udviklingsaktiviteter på uddannelsesområdet. Der er ansøgningsfrist én gang om året.

Læs mere om Uddannelsespuljen og hvordan du søger om midler

Læs mere om Kompetencepuljen og hvordan du søger om midler

Læs mere om Pilot- og Udbredelsespuljen og hvordan du søger om midler

Kontakt

Opdateret