Uddannelsespulje
Ny uddannelsesstrategi 2027-2030
Region Nordjylland har udarbejdet et forslag til en ny Uddannelsesstrategi 2027-2030, som forventes at afløse den nuværende Uddannelsesplan 2024-2027. Den nye uddannelsesstrategi bliver afsættet for udmøntningen af Uddannelsespuljen i 2027, under forudsætning af, at Nordjyllands Regionsråd godkender den på deres møde den 26. oktober 2026. Eventuelle ændringer offentliggøres efter mødet.
Hvad er formålet med Uddannelsespuljen?
Uddannelsespuljen støtter udviklingsprojekter, der bidrager til at styrke kvaliteten i ungdomsuddannelserne. Puljen skal i den kommende strategiperiode understøtte udviklingen af stærke uddannelsesmiljøer, uddannelsesglæde, fællesskaber og gode uddannelsesmuligheder i hele Nordjylland.
Hvad kan der søges om?
Der kan søges om støtte til udviklingsprojekter og forsøgsaktiviteter, som understøtter Region Nordjyllands uddannelsesstrategiske mål. Der kan ikke søges støtte til ordinær drift.
Hvem kan søge?
Nordjyske statslige, selvejende uddannelsesinstitutioner, der udbyder følgende ungdomsuddannelser, kan søge om tilskud fra Uddannelsespuljen:
- Gymnasiale uddannelser (HHX, HTX, STX & 2-årig HF-eksamen)
- Grund- og hovedforløb på erhvervsuddannelserne (EUX & EUD)
- Forberedende grunduddannelse (FGU)
Herudover kan der søges om støtte til følgende aktiviteter i sammenhæng med ovenstående ungdomsuddannelser:
- Forberedende voksenundervisning (FVU)
- Ordblindeundervisning for voksne (OBU)
- Almen voksenuddannelse (AVU)
Vi opfordrer til, at ansøger indgår i partnerskaber, hvor det er meningsfyldt - f.eks. på tværs af institutioner og geografi. Ungdomsuddannelserne, FGU og VUC er de direkte ansøgningsberettigede institutioner, men folkeskoler, UU-centre, KUI, Studievalg, højskoler, virksomheder og videregående uddannelser kan med fordel deltage som partnere i udviklingsprojekterne.
Uddannelsesstrategi
Projekter støttet af Uddannelsespuljen
Regionsrådet støtter med sin Uddannelsespulje projekter, som kan medvirke til at styrke de nordjyske ungdomsuddannelser. Læs mere om de støttede projekter her.
Kontakt
Opdateret