Mød Peter, anæstesilæge

Jeg skal sikre, at patienterne kommer godt hjem samme dag.

Min kliniske hverdag den består i at varetage flowet og bedøvelserne for en række patienter på nogle operationsstuer. Dem, jeg arbejder med, er dagkirurgiske patienter, og der har jeg jo lidt et særligt sigte. Jeg skal nemlig sikre mig, at patienterne kan komme godt hjem senere samme dag.

Jeg startede min karriere med at være meget mere interesseret i blå blink, altså det kunne ikke blive vildt nok, og folk kunne ikke være nærdøde nok, og så skulle jeg komme og redde situationen. Men jeg kunne også se, at hvis jeg skulle gøre mest mulig nytte for flest mulige patienter, så blev jeg nødt til at gå ind og prøve at skabe andre rammer for arbejdet. Det er jo så ledelsesvejen.

Der er en hylde til alle slags læger

Jeg har taget nogle forskellige ledelseskurser under regionen, hvor man prøver at holde sin nuværende kliniske dagligdag op imod det at være leder, fordi det er jo ikke uden omkostninger. Når du sætter dig i noget, der minder om chefstolen, så sætter du dig uden for det kollegiale fællesskab i et og eller andet omfang, og det skal du afklare med dig selv.

Man skal blive læge, hvis man gerne vil gøre en sundhedsmæssig forskel og også være beslutningstager. Man kan komme til at arbejde med sine hænder, man kan komme til at arbejde med sit hoved, eller begge dele. Man kan sidde og forske og nørde i ting, man kan være sundhedsplanlægger, man kan være underviser, man kan have med patienter at gøre, man kan have et arbejde, der ikke involverer patienter. Det er svært at se, at der ikke er en hylde til enhver, der bliver færdiguddannet.