Mød Ann Louise, lægesekretær

Lægesekretær, Psykiatrien


Jeg er med til at give patienterne en god start

Når vi journaliserer, eller når vi skriver, så er det måske billedet af, hvad en lægesekretær laver. Men der er så mange andre forskellige opgaver. Der er f.eks. også den menneskelige del i forhold til vores patienter. Det kan være små ting, men som betyder, at det bliver en god start for patienten.

Som lægesekretærer registrerer vi alle patientkontakter med koder og forløbsmarkører til et nationalt sundhedsregister, der indeholder data på alle patienters kontakter til offentlige og private hospitaler. På den måde er vi som lægesekretærer med til at kvalitetssikre, udvikle og give et retvisende billede af hospitalets aktiviteter og resultater.

Lægesekretær og sundhedsadministrativ koordinator

Det sidste hold på lægesekretæruddannelsen afsluttes i 2023, fordi der er kommet en ny uddannelse, der hedder sundhedsadministrativ koordinator. Jeg er praktikvejleder, hvor jeg kan være med til at vise, at Psykiatrien er en spændende arbejdsplads. Jeg synes, det er fedt at se, når der er kandidater, der søger tilbage.

Du skal vælge at blive sundhedsadministrativ koordinator, hvis du gerne vil gøre en forskel. Du skal være omstillingsparat, for det er svært at sige, hvordan en dag ser ud, for der er ikke to dage, der er ens.


Opdateret