Til dig der ønsker at vælge om
Omvalg før 1. juli
Hvis du har fortrudt dit valg af ungdomsuddannelse, kan du søge om omvalg, hvis der er ledig plads på din ønskede skole. Du kan foretage omvalg i perioden 8. maj – 30. juni. Det er Region Nordjylland, der fordeler de ledige pladser.
Sådan gør du:
- Du skal undersøge, hvilket gymnasium du vil søge ind på.
- Du skal kontakte Region Nordjyllands gymnasieteam og spørge om gymnasiet har en ledig plads.
- Hvis gymnasiet har en ledig plads, skal du logge ind i Optagelse.dk og vælge om eller kontakte den skole, hvor du allerede har en reserveret plads, og bede dem om at videresende din ansøgning til den ønskede skole.
- Hvis du ønsker et gymnasium, som ikke var påført din oprindelige ansøgning, skal du logge ind i Optagelse.dk og tilføje dit nye ønske, før du kan vælge om.
- Du skal underskrive din ansøgning igen, hvis du har tilføjet nye ønsker – dine forældre skal underskrive ansøgningen, hvis du er under 18 år.
Se vejledning til selvbetjent omvalg Selvbetjent omvalg.
Du mister din reserverede plads, når du vælger om
Du mister din reserverede plads, når du vælger om i Optagelse.dk.
Selvom der er ledig plads på en skole, når du vælger om, kan pladsen gå til en anden ansøger, når regionen behandler eftertilmeldere og omvælgere. Nogle gange er der flere ansøgere til ganske få ledige pladser.
Der må ikke føres venteliste, og Regionen kan ikke garantere, at du kan få plads på den ønskede skole.
Det kan heller ikke udelukkes, at du igen vil få tildelt en plads på den skole, som du videresendes fra.
Skift efter 1. juli
Efter 1. juli håndteres institutionsskift mellem institutionerne. Hvis du allerede er optaget på en gymnasial uddannelse, skal du selv søge om at skifte til et andet gymnasium.
Sådan gør du:
- Du skal undersøge, hvilket gymnasium du vil skifte til.
- Du skal kontakte det gymnasium, du kunne tænke dig at gå på, og spørge om de har en ledig plads.
- Hvis gymnasiet har en ledig plads, skal du logge ind i Optagelse.dk og vælge om eller kontakte den skole, hvor du allerede har en reserveret plads, og bede dem om at videresende din ansøgning til den ønskede skole.
- Hvis du ønsker et gymnasium, som ikke var påført din oprindelige ansøgning, skal du logge ind i Optagelse.dk og tilføje dit nye ønske, før du kan vælge om.
- Du skal underskrive din ansøgning igen, hvis du har tilføjet nye ønsker – dine forældre skal underskrive ansøgningen, hvis du er under 18 år.
Kontakt gymnasieteamet
Kontakt Regionens gymnasieteam, hvis du har spørgsmål om elevfordeling til de gymnasiale uddannelser.
E-mail: gymnasier@rn.dk
Tlf. 25 52 00 98. Telefonen er åben på hverdage kl. 9.00-12.00.
Har du spørgsmål, hvor der indgår personfølsomme oplysninger, bedes du skrive til os med sikker digital post.
Send sikker digital post via Borger.dk (login med MitID).
Gymnasieteamet holder lukket i uge 28, 29, 30 og 31 samt uge 42. Henvendelser besvares umiddelbart derefter.
Yderligere information
Ansøgere til en gymnasial uddannelse (HTX, HHX, STX, HF og pre-IB) skal søge via Optagelse.dk.
Optagelse.dk åbner for ansøgninger den 15. januar med ansøgningsfrist senest den 1. marts kl. 12.00 det år, hvor ansøger ønsker at starte på sin uddannelse.
Opdateret