Kontoret for Patientbefordring
Kontoret ledes af vicekontorchef Tinna Kjær Poulsen.
Kontoret for Patientbefordring er en central enhed i Region Nordjylland, som står for koordineringen og administrationen af den siddende patientbefordring for borgere bosiddende i regionen.
Kontorets hovedopgave er at sikre, at patienter får den nødvendige transport til og fra hospitalsbehandling, både inden for og uden for Region Nordjylland, på en måde, der er effektiv og retfærdig. Der lægges særlig vægt på patienternes helbredsmæssige behov og sikkerhed, hvilket er essentielt for at skabe tryghed gennem hele behandlingsforløbet.
Som myndighedsenhed træffer kontoret afgørelser i overensstemmelse med "Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven" samt Region Nordjyllands fastsatte serviceniveau for patientbefordring. Målet er at tilbyde en transportløsning, der er individuelt tilpasset den enkelte patients behov og behandlingsforløb. Kontoret arbejder hele tiden på at sikre, at den ydede transportservice understøtter en positiv, sammenhængende oplevelse for patienterne gennem hele deres behandlingsforløb.
Kontorets kerneopgaver
Kontoret varetager en række centrale opgaver, der hver især er med til at sikre, at patienternes transportforløb er tilpasset deres individuelle behov og situation:
- Visitering af patientbefordring: Kontoret foretager en grundig individuel vurdering af hver patients transportbehov for at sikre, at den valgte transportform er både sikker og hensigtsmæssig. Vurderingen omfatter praktiske hensyn, patientens helbredsmæssige tilstand og eventuelle særlige behov, så transporten altid er tilpasset den enkeltes situation.
- Sagsbehandling af ansøgninger om befordringsgodtgørelse: Kontoret behandler ansøgninger om godtgørelse af transportudgifter i forbindelse med hospitalsbehandling. Hver ansøgning bliver gennemgået omhyggeligt og retfærdigt, med fokus på at sikre, at lovgivningen og regionens retningslinjer overholdes, og at patienterne modtager den støtte, de lovgivningsmæssigt har ret til.
- Vejledning og rådgivning: Kontoret tilbyder professionel vejledning og rådgivning til patienter, pårørende og patientforeninger om reglerne for patientbefordring. Målet er at sikre, at alle involverede parter har et klart overblik over rettigheder og muligheder, så der til enhver tid kan træffes de bedste valg.
- Undervisning og vejledning af sundhedspersonale: Kontoret sikrer, at sundhedspersonalet løbende bliver opdateret på gældende lovgivning og Region Nordjyllands serviceniveau inden for patientbefordring. Gennem vejledning og undervisning hjælper vi sundhedspersonalet med at omsætte lovgivning og serviceniveau i praksis, så de kan yde den bedst mulige hjælp til patienterne.
- Sagsbehandling af klager til Styrelsen for Patientklager: I tilfælde af klager på afgørelser om befordring samarbejder kontoret tæt med Styrelsen for Patientklager. Kontoret sørger for at sagsoplyse klagerne grundigt og bestræber os på at håndtere klager hurtigt og professionelt. Det er altid i kontorets fokus at sikre en fair og retfærdig proces for patienterne, samtidig med at der opretholdes en høj grad af transparens i kontorets afgørelser.
Kontorets mål
Kontoret er meget bevidste om, at en tryg og vellykket behandlingsoplevelse ofte starter med transporten. Derfor er det kontorets mål at levere en transportløsning som er tilpasset patienternes individuelle helbredsmæssige behov, således der skabes en sammenhængende og tryg rejse gennem hele behandlingsforløbet.
Kontoret arbejder kontinuerligt på at forbedre vores service, så den lever op til patienternes forventninger om kvalitet og sikkerhed.
For yderligere information om patientbefordring, retningslinjer og ansøgningsprocedurer, besøg venligst kontorets hjemmeside: Kørsel til og fra hospitalet.
Tinna Kjær Poulsen
Leder af Kontoret for Patientbefordring
Telefon
97 64 80 30Opdateret