Hverdagen som kontorelev

Det er vigtigt for os at du får en bred uddannelse, som giver dig flest mulige kompetencer.  

I løbet af din elevtid vil du være i tre forskellige afdelinger. Skiftet mellem afdelingerne sikrer, at du får brede kompetencer indenfor regnskab, løn og personalesagsbehandling og generelle administrative færdigheder. Rotationen mellem afdelinger og opgaver giver dig mulighed for at prøve flere fagområder af, og du får dermed mulighed for at finde netop det område, som du har lyst til at bygge din karriere ud fra. Fælles for afdelingerne er, at du bliver skarp til at kommunikere og hjælpe de kollegaer og borgere der henvender sig til os.

Hvordan netop din turnus bliver, aftaler vi sammen. Du kan læse om de afdelinger der indgår i turnus herunder. 

I hver afdeling har du en fast oplæringsansvarlig, som har ansvar for at du lærer det du skal, og som sikrer at du altid kan få hjælp. Vi evaluerer løbende din læring og trivsel, så du kan være sikker på at få mest muligt ud af din uddannelsestid.

Du vil hurtigt opleve at få selvstændige opgaver og ansvar, og dermed udvikle dig indenfor faget. Du indgår som kollega i afdelingen, og vil møde et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på at vi trives i vores hverdag.

Læs mere om afdelingerne og opgaverne her

Skoleophold

Det meste af din elevtid bruger du i praktik hos os, men i 13-15 uger får du teoretisk viden om dit fag hos Aalborg Handelsskole.