Stop op - før livet stopper

Uanset hvor syg du er, så gælder det, at hvis dit hjerte går i stå, vil personalet gøre, hvad de kan for at få dit hjerte til at slå igen. Men ikke, hvis genoplivningsforsøg på forhånd er valgt fra. Hvis du har en sygdom, kan du selv på forhånd frabede dig genoplivningsforsøg ved hjertestop. Derudover kan den behandlende læge beslutte, at genoplivningsforsøg ikke skal foretages, hvis mulighederne for et godt liv efterfølgende er meget dårlige.

Tal med din læge

Du kan aktivt fravælge genoplivningsforsøg ved at give din læge besked. Din læge skal bekræfte, at du er i stand til at tage beslutningen, og at du har forstået, hvad din beslutning betyder. Dit fravalg af genoplivning ved hjertestop gælder først, når lægen har skrevet det i din journal. Hvis du ikke er syg, er det op til din læge at tage stilling til genoplivning.

Har du sagt ’nej tak’ til genoplivning, vil personalet ved hjertestop sørge for ro omkring dig, og dine pårørende vil blive kontaktet.

Et fravalg af genoplivning har ikke konsekvens for den øvrige og livsforlængende behandling.

Hvis du er syg og ligger for døden, kan du vælge at sige ’nej tak’ til livsforlængende behandling. Du vil stadig blive tilbudt lindrende behandling. Tal med din læge og dine pårørende om dine ønsker for den sidste tid.

Hvis du selv vil have indflydelse på din behandling, hvis du en dag bliver inhabil, for eksempel på grund af demens eller hjerneskade, kan du oprette et behandlingstestamente.

I behandlingstestamentet kan du for eksempel bestemme, at du i den situation ikke vil have livsforlængende behandling som sondemad eller respiratorbehandling, og heller ikke vil genoplives ved hjertestop.

Testamentet træder først i kraft, når den behandlende læge har konstateret, at du er varigt inhabil. Altså når du ikke længere kan tage vare på dig selv.

Du kan udfylde dit behandlingstestamente ved at logge ind sundhed.dk.

Læs mere om livs- og behandlingstestamente på sundhed.dk

Hvis du får konstateret demens og har ønsker til din pleje, kan du oprette et plejetestamente. Et plejetestamente er ikke juridisk bindende, og kommunen er ikke forpligtet til at følge det, men de skal så vidt muligt respektere det. Der er tale om en tilkendegivelse af dine ønsker til personlig pleje, hvis og når du ikke længere er i stand til at give udtryk for dine ønsker. Det kan fx dreje sig om daglige vaner, ønsker i forhold til mad, hygiejne, påklædning, fysiske og kulturelle aktiviteter. 

Du kan selv udpege en eller flere repræsentanter, som skal varetage dine interesser på de områder du selv fastsætter, hvis du på et tidspunkt ikke længere er i stand hertil.

Læs mere om plejetestamente på Borger.dk

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.

Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du ikke længere kan varetage dine forhold på de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Det kan ske, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket eller lignende.

En fremtidsfuldmagt er et frivilligt og privat alternativ til en almindelig fuldmagt og til at være under værgemål.

Du kan oprette en fremtidsfuldmagt ved at logge ind på borger.dk.

Læs mere om fremtidsfuldmagt på borger.dk

Med Digital Fuldmagt kan du give fuldmagt til, at en pårørende kan handle på dine vegne i en række selvbetjeninger. Du skal være opmærksom på, at en digital fuldmagt er langt mere begrænset end en fremtidsfuldmagt. Du kan give fuldmagt til fx at se din sundhedsjournal og laboratoriesvar på sundhed.dk eller til at melde flytning på borger.dk.

Det er ikke alle myndigheder, der har valgt at tilbyde fuldmagter via denne løsning, så undersøg altid nærmere, hvordan den myndighed eller området, som du skal bruge en fuldmagt til, håndterer fuldmagter.

Hvis du ikke selv har NemID/MitID, eller du har svært det digitale, kan din pårørende anmode dig om fuldmagt. For at anvende Digital Fuldmagt skal enten fuldmagtsgiver eller fuldmagtshaver have NemID/MitID.

Du kan oprette en digital fuldmagt ved at logge på borger.dk.

Læs mere om digital fuldmagt på borger.dk

Du kan tage stilling til, om du ønsker begravelse eller bisættelse, og hvad der skal ske i forbindelse hermed. Du kan enten tage en samtale med dine pårørende herom eller udfylde "min sidste vilje" for herigennem at give dine efterladte besked om dine ønsker.

Hvis du ønsker at bestemme, hvad der skal ske med din formue og dine ejendele, skal du oprette et testamente. Uden testamente arver dine arvinger i henhold til arvelovens fordeling. Der gøres i denne sammenhæng særligt opmærksom på, at samlevende ikke automatisk arver efter hinanden. Såfremt du ønsker en anden fordeling af arven end arvelovens forskrifter, skal du oprette et testamente. Såfremt du opretter privattestamente, skal du gøre dine pårørende opmærksom herpå.

Hvis en forælder dør, og der ved dødsfaldet er fælles forældremyndighed over barnet, har den tilbageværende forælder forældremyndigheden alene.

Hvis en forælder, der har eneforældremyndighed over barnet dør, skal det besluttes, hvem der skal have forældremyndigheden. Både den tilbageværende forælder og andre kan søge om forældremyndigheden. Ved vurderingen af hvem der skal have forældremyndigheden, er det afgørende, hvad der er bedst for barnet.

Med et børnetestamente tilkendegiver du/I som forældremyndighedsindehaver(e) hvem du/I ønsker, der skal have forældremyndigheden over barnet, hvis du/I dør inden barnet fylder 18 år. Et børnetestamente er ikke juridisk bindende, men følges af Familieretshuset medmindre hensynet til hvad der er bedst for barnet, taler imod det.

Overvej hvad der skal ske med din digitale arv, når du ikke er her længere. Din digitale arv omfatter alt fra billeder på digitale servere, profiler på sociale medier, mailkonto til personlige dokumenter, som du har gemt på e-Boks/ mit.dk eller din computer – med andre ord alt det du har gemt i det digitale univers.

Juridisk kan pårørende ikke gøre krav på at få adgang til den afdødes digitale arv, og du bør derfor tage aktivt stilling til, hvad du ønsker at give dem adgang til ved:

• At gemme passwords og brugernavne: et sikkert sted sammen med andre vigtige papirer. Du kan også give det videre til dine nærmeste. Der findes også flere forskellige apps, hvor brugernavne og kodeord kan gemmes. Du kan give kodeordet til disse apps videre til din familie, så de kun skal huske ét kodeord.
  
  
• Indstillinger på sociale medier: På Facebook har du mulighed for at give dine pårørende adgang i tilfælde af dødsfald. Den mulighed findes under profilens indstillinger. Vælg her eftermælekontakter. Du kan i indstillingerne desuden orientere dig om mulighederne for at omdanne en Facebook profil til en mindekonto samt hvordan du kan få Facebook profilen slettet.
  
  
• E-Boks/ mit.dk: eksisterer i 15 måneder efter et dødsfald. Pårørende kan få adgang efter anmodning, men denne proces tager tid, da tilladelsen skal gives via skifteretten. Der findes en særlig blanket til dette på e-Boks hjemmeside.
  Som e-Boks bruger kan du dele din e-Boks (eller bestemte mapper i den) med en eller flere pårørende, så vigtige dokumenter kan forblive tilgængelige efter din død. Alternativt kan du give dine pårørende læseadgang, mens du forsat er her. Dette gøres ved at logge ind på Digital Post på borger.dk med MitID. Efter dine ændringer modtager du en besked i Digital Post, hvor der står, hvem du har givet læseadgang til. Modtageren af læseadgangen får også en besked i Digital Post om, at vedkommende har fået læseadgang til din post.
  
  
• Private data: Ryd løbende op i dine private dokumenter og data, som du ikke ønsker at dele med dine pårørende.

Vær opmærksom på, at alle dine og alle jeres fælleskonti spærres straks, når dødsanmeldelsen registreres. De fælles konti spærres, indtil skifteretten har taget stilling til boets behandlingsform og indtil der udstedes skifteretsattest. Det anbefales derfor, at din ægtefælle/samlever har en særskilt bankkonto med et rådighedsbeløb, hvis I har fælleskonti.

Fælles betalingskort spærres, når dødsanmeldelsen registreres. Overvej derfor at oprette ekstra benzinkort og lignende til din ægtefælle/samlever.