Retningslinjer for vederlæggelse m.v. af personer der ikke er medlem af regionsrådet for Region Nordjylland
-
Regionsloven henviser blandt andet til § 16 a i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven) hvilket giver regionsrådet mulighed for, at vederlægge personer, der ikke er medlem af regionsrådet, for deres deltagelse i visse af udvalgets aktiviteter.
-
Der ydes diæter til personer, der ikke er medlem af regionsrådet, for:
a) Deltagelse i møder i regionsrådet og dettes underudvalg.
Vedrører deltagelse i møder i regionsrådet og underudvalg nedsat i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4.Møder i regionsrådets politiske grupper er ikke omfattet af bestemmelsen.
b) Deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af hverv der udføres efter valg af regionsrådet, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse.
Herunder falder typisk udvalg, bestyrelser og nævn hvortil regionsrådet – i henhold til lovgivningen eller andre bestemmelser (vedtægter og lignende) – skal eller kan udpege medlemmer.
Betydningen af udtrykket ”valgt af regionsrådet” indebærer, at vedkommende reelt skal være udpeget af regionsrådet. Hvis regionsrådet ved udpegningen er bundet af indstillinger fra foreninger eller organisationer på en sådan måde, at der ikke er nogen reel valgmulighed, kan vedkommende ikke anses for at være valgt af regionsrådet.
Det bemærkes, at eksempelvis bestemmelser i fundatser og vedtægter for foreninger, fonde og lignende kan danne grundlag for, at der sker særskilt vederlæggelse for deltagelsen.
c) Deltagelse i kurser m.v., der af regionsrådet anses for at have betydning for varetagelsen af de under a) og b) nævnte hverv.
Der henvises til det af regionsrådet vedtagne kursusregulativ.
d) Deltagelse i seminarer, jfr. styrelseslovens § 9a.
§ 9a-seminarer vedrører regionsrådets årsbudget eller andre anliggender af overordnet betydning.
Det bemærkes, at det er regionsrådet, der træffer beslutning om afholdelse af disse seminarer.
e) Deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. styrelseslovens § 42c.
Hvis revisionen finder grund til det, kan den kræve at forelægge sin beretning mundtligt for regionsrådet.
f) Varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra regionsrådet.
Bestemmelsen vedrører andre kommunale hverv end møder. Der kan eksempelvis være tale om deltagelse i forhandlinger med kommuner eller andre regioner, forelæggelse af en sag for en statslig myndighed, besigtigelser, studieture, deltagelse i borgermøder og repræsentativt arbejde, herunder i forbindelse med venskabsbesøg.Det er en betingelse, at udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra regionsrådet.
Diætsatsen fastsættes af indenrigs- og Sundhedsministeren.
Ved beregning af den tid varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages også den tid, der er nødvendig for at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme primærkommunes grænser.
Et møde der har strakt sig ud over kl. 24, betragtes også ved beregningen af diæter som ét møde.
Er der på én dag varetaget flere diætgivende hverv, skal mødetiderne sammenlægges inden diætberegningen. Der skal således i sådanne tilfælde ikke foretages selvstændig beregning af diæter for de enkelte hverv for sig.
Er man tillagt særligt honorar eller vederlag for varetagelsen af et regionalt hverv – eksempelvis på baggrund af bestemmelser i lovgivning, vedtægt, fundats eller lignende – kan der ikke ydes diæter i forbindelse med varetagelsen af hvervet.
Offentligt ansatte kan ikke modtage diæter for hverv, der må antages at være en del af de pågældendes arbejde.
Diæter er A-skattepligtige.
Der kan ydes godtgørelser i forbindelse med diætgivende hverv, jf. ovenfor under pkt. 1, litra a-f.
Derudover er der i visse tilfælde mulighed for at oppebære godtgørelse for aktiviteter, der falder ind under den kommunale styrelseslovs § 16, stk. 1 litra g:
g) Udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m-v.
Herunder hører alle øvrige aktiviteter, som er forbundet med varetagelsen af de under litra a-f nævnte møder m.v. (de diætgivende hverv). Under bestemmelsen hører således mødeforberedelse samt besigtigelser, tilsynsforretninger, deltagelse i repræsentativt arbejde m.v., der ikke finder sted efter anmodning fra regionsrådet.
For at oppebære godtgørelse for andre aktiviteter i henhold til litra g udover mødeforberedelse, besigtigelser, tilsynsforretninger og deltagelse i repræsentativt arbejde skal regionsrådet konkret tage stilling til, om den fornødne forbindelse med det diætgivende hverv foreligger.
-
3.1. Godtgørelse for fravær fra hjemstedet (rejsegodtgørelse)
3.1.1. Dagmøder
Der kan ikke ydes skattefri rejsegodtgørelse, men eventuelle udgifter ved fravær fra hjemstedet kan dækkes efter regning. Dette gælder uanset om mødet afholdes indenfor eller udenfor regionen herunder i udlandet.Som eksempler på udgifter der kan dækkes efter regning kan nævnes udgifter til fortæring samt udgifter til parkering.
2.1.2. Møder med overnatning i Danmark eller i udlandet
Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse for møder af mere end 24 timers varighed med overnatning.Udbetaling sker i henhold til de af Ligningsrådet fastsatte takster. Regulering af taksterne sker i forbindelse med Ligningsrådets årlige udsendelse af nye takster.
Der sker fradrag for kost, der er betalt af regionen eller tredjemand med 15 % for morgenmad og 30 % for henholdsvis frokost og aftensmad. Hvis kosten er fuldt ud betalt af regionen eller tredjemand, sker der således reduktion af døgnbeløbet med 75 %.
2.1.3. Logi
Der kan ydes en skattefri godtgørelse til dækning af logi.Rimelige udgifter til logi (hotel m.v.) kan fortsat dækkes skattefrit mod dokumentation. Der tages udgangspunkt i Medarbejder og Kompetencestyrelsens satser. Bestilling af logi skal som udgangspunkt ske gennem administrationen, af hensyn til regionens rabatordninger.
2.2. Befordringsgodtgørelse
I forbindelse med varetagelse af hverv, som er angivet i disse retningslinjer, ydes der befordringsgodtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel. Godtgørelsen udgør den takst som gælder for tjenestemænd ansat i staten og beregnes efter den højeste takst for indtil 20.000 km. årligt, og herefter med den lavere takst.Det bemærkes, at befordringsgodtgørelse også kan udbetales ved benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert til erhvervsmæssig kørsel.
Der ydes dækning af udgifter til transport med offentligt befordringsmiddel mod dokumentation. Relevante transportudgifter til taxa dækkes ligeledes mod dokumentation.
Befordringsgodtgørelse for kørsel mellem bopælen og et mødetidspunkt beskattes, når der er sket fremmøde i 60 dage til det samme mødepunkt indenfor de forudgående 12 måneder.
Beskatningsreglen afbrydes, hvis der ikke sker fremmøde til et mødepunkt i 60 dage, forudsat der i denne periode har været fremmøde 60 dage til et andet mødepunkt eller arbejdssted.
Beskatning skal igen ske når der har fundet 60 fremmøder sted.
2.3. Handicapgodtgørelse
Der ydes godtgørelse for dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap.Udgiftsgodtgørelse forudsætter, at de almindelige muligheder for at få hjælpemidler i henhold til sociallovgivningen er udnyttet.
Udgifter forbundet med et fysisk handicap anses for at være nødvendige, når den pågældende varetager et hverv for regionsrådet.
2.4. Sygepasningsgodtgørelse
Der ydes godtgørelse for dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.Det er en forudsætning at den pågældende normalt passer den syge, men på grund af deltagelse i møder m.v. er nødsaget til at afholde specielle udgifter til anden pasning.
Ved nære pårørende forstås den enkeltes forældre, børn, søskende, ægtefælle eller samlever.
Udgifter til pasning af syge nære pårørende anses for at være nødvendige, når den pågældende varetager et hverv for regionsrådet.
2.5. Børnepasningsgodtgørelse
Der ydes godtgørelse for dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.
Udgifter til børnepasning anses for at være nødvendige, når den pågældende varetager et hverv for regionsrådet.
-
Udenlandsrejser kan kun gennemføres med forretningsudvalgets forudgående tiltrædelse.
Som udland betragtes i denne sammenhæng også Færøerne og Grønland.
Ved udenlandsrejser er der mulighed for at oppebære de ovenfor nævnte godtgørelser. Det er ligeledes mulighed for at oppebære erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved rejser i udlandet.
Opmærksomheden henledes dog på at, aktiviteter omfattet af ovennævnte litra g ikke berettiger til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, og sådanne aktiviteter kan derfor ikke indgå i opgørelsen.
-
Disse retningslinier træder i kraft den 1. januar 2026 indtil 31. december 2029.
Ændringer i bilaget kan ske administrativt.
Øvrige ændringer skal forelægges regionsrådet til godkendelse med mindre de følger af lov eller bekendtgørelse.
-
Bilag til retningslinjer for vederlæggelse - ikke medlemmer af regionsrådet
Diæter
Diætsatsen for hverv under fire timer udgør pr. dag .....................................kr. 460,00
Diætsatsen for hverv over fire timer udgør pr. dag.........................................kr. 920,00Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
Erstatningsbeløbet for tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag maksimalt udgøre det femdobbelte af diætsatsen for møder under fire timer.
Det maksimale erstatningsbeløb for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste pr. dag udgør..........................................................kr. 2.300,00
Godtgørelse
Satserne reguleres primo hvert år af Moderniseringsstyrelsen.
Satserne pr. 1. januar 2026 er:
Befordringsgodtgørelse
Kørsel i egen bil pr. km. (indtil 20.000 km. pr. år) ............................................. 3,94 kr.
Kørsel i egen bil pr. km. (ud over 20.000 km. pr. år)......................................... 2,28 kr.
Kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert ................................................ 0,64 kr.
Kostgodtgørelse pr. døgn ............................................................................. 625,00 kr.
Logigodtgørelse pr. døgn.............................................................................. 268,00 kr.
Kontakt
Opdateret