Sammenhængende uddannelsesforløb
Begge uddannelsesforløb er uden om det vanlige KBU-lodtrækningssystem.
Vi kalder det 'sammenhængende uddannelsesforløb', fordi du bliver ansat i flere sammenhængende ansættelser. Dermed sikres du tryghed i din ansættelse, og du slipper for ansøgningsrunderne til henholdsvis Introduktionsstilling og Hoveduddannelsesforløb.
I pilotprojektet opslår vi stillinger med sammenhængende uddannelsesforløb inden for specialerne Almen medicin, Kirurgi og Psykiatri.
Ansættelsesrunder
Der er ansættelsesrunde to gange om året til stillingerne med sammenhængende uddannelsesforløb. Ansættelsesrunderne er tilrettelagt, så du som medicinstuderende på 11. semester kan søge stillingerne og få en afklaring af, om du tilbydes en ansættelse, inden du ellers på 12. semester skal have dit lodtrækningsnummer.
Trin i ansættelsesprocessen | Ansættelse i første halvår | Ansættelse i andet halvår |
---|---|---|
Stillingerne opslås | Primo/medio juni | Ultimo november/primo december |
Ansøgningsfrist (se altid det konkrete opslag) | Medio/ultimo august | Medio januar |
Samtaler | Primo/medio september | Ultimo januar/primo februar |
Start i KBU | 1. marts/1. maj |
1. september/1. november |
Bemærk: For at være kvalificeret til at søge en stilling med et sammenhængende uddannelsesforløb, skal du være tilmeldt den pågældende KBU-runde ved Sundhedsstyrelsen. Bliver du tildelt en stilling med et sammenhængende uddannelsesforløb, udgår du automatisk af KBU-ordningen, og du vil derfor ikke modtage et lodtrækningsnummer.
Opslåede sammenhængende uddannelsesforløb
Tryk på specialet for at komme ind på stillingsopslaget:
Specialer og geografier
FAQ
Baggrund
Med pilotprojektet ønsker regionen at bidrage til lægedækningstruede geografier og specialer.
Opdateret