Lægeboliger for uddannelseslæger

Boligkontoret har ferie lukket fra og med den 23. december 2024 til og med den 1. januar 2025


Hvis du som lejer oplever en akut opstået skade udenfor normal arbejdstid, skal du ringe til Aalborg VVS på 98 12 13 33. En akut skade betragtes som værende en udbedring, der ikke kan vente til efterfølgende arbejdsdag - eksempelvis sprængte vandrør. Kontakter du vagten med ikke akutte opgaver, opkræves udkaldet på din huslejeopkrævning.

Hvis du har låst dig ude, skal du kontakte en låsesmed for egen regning.

 

Ønsker du en bolig?

Stengade 10 og 14 bliver afhændet sammen med Sygehus Nord.

Hvis du forventer at skulle benytte en bolig i en længere periode end til udgangen af 2025, anbefaler vi at du skriver dig på ventelisten til de øvrige afdelinger.

Iht. overenskomsten er lægen forpligtet til ved ansættelsesaftalens indgåelse med bindende virkning at tilkendegive, om lægen ønsker en bolig.

Regionen er forpligtet til - under hensyntagen til den familiære status - at tilbyde berettigede læger en passende bolig, som de umiddelbart kan flytte ind i ved ansættelsen (tidligst 1 måned før og senest 1 måned efter ansættelsesstart). Vi gør dog opmærksom på, at regionen kun er forpligtet til at anvise én bolig uden hensyntagen til diverse ønsker. Afviser lægen den anviste bolig, bortfalder regionens forpligtelse. Søger man efter Boligkontorets vurdering for få boliger, eller har man afvist et boligtilbud, bortfalder muligheden for en pulje 2 bolig og kravet om bolig senest 1 måned efter ansættelsen. Det er også tilfældet, hvis man ikke er skrevet på ventelisten fra det øjeblik, ansættelsesaftalen er indgået.

 

Boligkontoret udlejer også 34 møblerede værelser fordelt på to etager i Blegdalsparken 13. Der er fælles opholdsstue, køkken og baderum på hver etage.

FADL-ansatte har overenskomstbestemt fortrinsret til værelserne, der koster kr. 602,75 om måneden i 2021-beløbb. FADL-ansatte bliver iht. skattelovgivningen beskattet af forskellen mellem markedslejen og den betalte leje. Andre faggrupper kan leje et værelse i max. 3 måneder og skal betale markedslejen, som af en valuar er vurderet til kr. 1.548,75 om måneden. Yngre Læger kan ikke søge et værelse, og FADL-ansatte kan ikke søge en lægebolig.

Send en mail til Boligkontoret@rn.dk, hvis du er interesseret i at leje et møbleret værelse. Lejeperioden er minimum 14 dage, og opsigelse skal ske med 1 måneds varsel til d. 14. eller sidste dag i en måned.

 

Efter aftale med Yngre Lægers Boligudvalg bliver man slettet på ventelisten, hvis man har sagt nej til 5 tilbud. Man mister hermed sin anciennitet og skal starte forfra på ventelisten, hvis man stadig ønsker en bolig.

Region Nordjylland har funktionærboliger i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring og Thisted. Du skal kontakte den enkelte by for at få informationer om lægeboliger på stedet.

Frederikshavn og Hjørring Dorthe Ræstad dora@rn.dk 97648709
Thisted Lone Skals Frostholm lone.frostholm
@rn.dk
97650411

Aalborg:
Søndre Skovvej , Hobrovej,
Blegdalsparken 17-52 og Skt. Jørgensgade.

Marianne Møller Mortensen boligkontoret
@rn.dk
40414262
Aalborg:
Blegdalsparken 1-12 samt 14-24,
Stengade og Ny Kastetvej.
Marianne Møller Mortensen boligkontoret
@rn.dk
40414262

 

Lægeboliger

Region Nordjylland har 198 lægeboliger i Aalborg, hvoraf 85 er øremærket til Yngre Læger. Yngre læger har fortrinsret til alle boligerne. Kriterierne for at få en bolig i Aalborg er følgende:

Man skal være ansat som Yngre Læge ved Region Nordjylland, dvs. klinisk assistent, reserve- eller 1. reservelæge i en tidsbegrænset stilling. Vikariater på 3 måneder og derunder er ikke boligberettigende.

Kun Yngre Læger har ret til en bolig. Andre faggrupper (læger, sygeplejersker, tandlæger eller andet personale) kan kun tildeles en bolig, hvis der ikke er en Yngre Læge på ventelisten. Andre faggrupper kan desuden kun tildeles 1-vær. lejligheder på en tidsbegrænset lejeaftale. 

Når du bliver afdelingslæge, er du ikke længere berettiget til at få en lægebolig, men du må blive boende i din nuværende bolig i højst 3 måneder, hvis du fortsat har ansættelse hos regionen. Denne periode kan ikke forlænges. Du skal betale markedsleje fra samme tidspunkt, som du bliver afdelingslæge, og det er dit ansvar at give os besked om ændringen. 

Du har pligt til at meddele evt. ændringer i ansættelsesforholdet, da ændringer kan medføre ændrede lejevilkår.

Husdyrhold er ikke tilladt i lægeboligerne i Aalborg. Der kan dog søges dispensation i rækkehuse.


Boligtyper

Lægeboliger kan opdeles i to typer:

§ 1 stk. 1: Boliger, som regionen har en overenskomstmæssig forpligtelse til at stille til rådighed for kliniske assistenter, reserve- og 1. reservelæger. Vikariater under 3 måneder er ikke boligberettigende. Huslejen er overenskomstreguleret, og der betales ikke indskud. Der er 1 måneds opsigelse.

§ 1 stk. 4: Boliger, som regionen efter anmodning er forpligtet til at yde bistand med at finde til kliniske assistenter, reserve- og 1. reservelæger, hvis stk. 1-puljen er opbrugt, herunder orientere om boligsituationen i området og formidle kontakt til en udlejer, hos hvem lægen har udsigt til umiddelbart at kunne leje en bolig. Boligerne lejes på funktionærvilkår med 1 måneds opsigelse, men til fuld husleje. Huslejen er altså ikke overenskomstreguleret. Region Nordjylland skal stå som lejer på lejekontrakten og betaler indskuddet. Du skal have godkendelse fra Boligkontoret for at få en pulje 2.

Se mere information om pulje 2 boliger.

 

Opdateret