Stipendier til senior forskere

Region Nordjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond udbyder et antal seniorstipendier på max. 180.000 kr. til brug til forskning i 2026.

Stipendierne retter sig mod medarbejdere med betydelig forskningserfaring under professorniveau. For at komme i betragtning skal man have erhvervet sin ph.d. Stipendierne kan søges til kliniske og andre sundhedsfaglige forskningsprojekter af medarbejdere inden for alle faggrupper ansat ved Region Nordjylland eller Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Seniorstipendierne kan søges til følgende formål:

  • Udlandsophold i en periode på 1-3 måneder med henblik på erhvervelse af særlig faglig ekspertise. Stipendiet dækker i dette tilfælde ansættelsesstedets udgifter til fast løn og evt. pensionsbidrag. Ved udlandsrejser kan stipendiet ud over løn også dække udgifter til evt. bolig.
  • Frikøb fra normalt arbejde i en periode med henblik på forskning på fuldtid.

Midlerne er fortrinsvis til ansøgere, der ikke har modtaget støtte fra fonden de seneste 2 år. Projekter med et internationalt perspektiv vil blive bedømt positivt. 

Link til ansøgningsportal: https://rn-forskning.grant.nu/profile

Vurdering af ansøgninger

Ansøgningerne vil blive vurderet af et akademisk sammensat sundhedsfagligt bedømmelsesudvalg.

Svar på ansøgningerne vil blive udsendt i november 2025.

Følgende materiale skal indgå i ansøgningen:

  1. Udfyldt elektronisk ansøgningsskema
  2. Uddybende projektbeskrivelse (Max. 4 A4-sider inkl. referencer på dansk eller engelsk)
  3. Udtalelse fra ansættelsesstedets ledelse
  4. CV for ansøger. (Max. 2 A4-sider).
  5. Eventuel publikationsliste for ansøger med max. 10 relevante publikationer for ansøgningen. Submitted artikler/abstracts må ikke fremgå af listen.

Ansøgningen skal indsendes via det elektroniske ansøgningssystem.

Ansøgninger, som ikke imødekommer ovenstående krav, vil ikke blive behandlet og vil resultere i en administrativ afvisning.

Opdateret