Business Region North Denmark

Business Region North Denmark (BRN) bidrager til at sikre koordinerede indsatser indenfor fem områder i nordjysk vækst og udvikling.

Vækst

Business Region North Denmark - som i daglig tale forkortes BRN - er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland om vækst og udvikling. Samarbejdet trådte officielt i kraft d. 1. januar 2015.

Formålet med samarbejdet er at skabe en samlet vækst- og udviklingsdagsorden for i fællesskab at løfte nordjyske udfordringer indenfor fem indsatsområder:

1. Turisme
2. Erhvervsudvikling og jobskabelse
3. Kvalificeret arbejdskraft
4. Infrastruktur
5. Internationalt samarbejde

Via samarbejdet ønsker de nordjyske kommuner og Region Nordjylland sammen at fremme en positiv udvikling og vækst i hele regionen ved at få mest muligt ud af de investeringer, de enkelte parter foretager på erhvervsområdet. Herudover er formålet at synliggøre regionens samlede kompetencer og styrkepositioner mere markant for arbejdskraft og investorer, samt at tiltrække yderligere ekstern finansiering til lokale og regionale udviklingsaktiviteter.

Region Nordjylland er tovholder på indsatsområdet omkring infrastruktur, herunder initiativet om at styrke udbredelsen af lynhurtigt bredbånd i Nordjylland.

Læs mere om Bedre Bredbånd i Nordjylland

Opdateret