Et tredjeland er et land uden for EU og EØS. I de lande gælder EU’s regler om beskyttelse af persondata ikke.
Når vi behandler personoplysninger ifm dit behandlingsforløb bruger vi Microsoft Office til at sende mails og skrive dokumenter. Nogle få gange kan oplysninger blive sendt til et tredjeland, hvis der er brug for IT-support.
Der findes også andre løsninger, som kan betyde, at oplysninger bliver sendt til et tredjeland.
Hvis en leverandør sender oplysninger til et tredjeland (ofte USA), skal de følge særlige regler for sikkerhed og fortrolighed.
Konkret overføres fx røntgenbilleder til læger i Australien, som Region Nordjylland har ansat til at beskrive røntgenbilleder for os.
I forbindelse med forskning har Region Nordjylland et fagligt forskningssamarbejde med forskere i udlandet.
Region Nordjylland sikrer, at alle overførsler sker i overensstemmelse med GDPR, herunder, at det rette overførselsgrundlag er på plads. Dette vil som udgangspunkt være EU's standardkontrakter. Det betyder, at dine oplysninger bliver beskyttet lige så godt, som hvis de blev behandlet i EU.