Afsluttede projekter - Diabetes

Projektet blev gennemført som et feasibility-forsøg i fire nordjyske kommuner – Hjørring, Jammerbugt, Morsø og Rebild. Deltagerne blev rekrutteret via almen praksis, og målet var at inkludere 60 personer med type 2-diabetes, som ikke var i insulinbehandling. Alle deltagere fik adgang til telemonitoreringsplatformen OpenTeleHealth i tre måneder med mulighed for at registrere data om blodsukker, søvn, trivsel og måltider. Nogle deltagere målte også aktivitet og blodtryk. Kommunale sygeplejersker fulgte deltagerne via systemet og havde kontakt med dem cirka hver 14. dag. Rekrutteringen i almen praksis var vanskelig, og der var et relativt stort frafald – særligt tidligt i forløbet. I alt blev 36 personer inkluderet, og 21 gennemførte forsøget. De hyppigste årsager til frafald var tekniske vanskeligheder samt oplevelsen af at deltagelsen var for krævende. Trods frafaldet viste resultaterne en signifikant forbedring i langtidsblodsukker (HbA1c) hos de deltagere, der gennemførte forløbet. Der blev desuden målt en signifikant forbedring i deltagernes viden, færdigheder og tillid til at kunne håndtere deres sygdom. Der blev ikke fundet statistisk signifikante ændringer i livskvalitet og trivsel. Borgerne oplevede generelt teknologien som brugbar (særligt blodsukkermåling), mens aktivitetsuret gav mange tekniske problemer. Flere deltagere vurderede søvn- og trivselsspørgsmål som irrelevante, da målingerne ikke ændrede sig fra gang til gang og ofte kunne forklares med andet den diabetes. Mange udtrykte et ønske om fremtidigt at kunne benytte en kontinuerlig glukosemåler (CGM) i stedet for gentagne fingerprik. Overordnet var borgerne tilfredse med forløbet og fremhævede, at deltagelsen havde givet dem bedre forståelse for deres sygdom, øget motivation til at ændre livsstil og en oplevelse af forbedret blodsukkerkontrol. Flere påpegede, at de gerne ville have haft et lignende tilbud tidligere i deres sygdomsforløb. Flere kommunale sygeplejersker oplevede tekniske problemer, især med aktivitetsuret, og efterlyste bedre oplæring i teknologien samt mulighed for at øve sig på udstyret inden borgerkontakt. De fremhævede også, at borgernes tekniske færdigheder og viden om diabetes varierede meget, og at der var behov for et stærkere sundhedspædagogisk fokus og mere fleksibilitet i måleplanen. Samlet set viser projektet, at telemonitorering for personer med type 2-diabetes er gennemførligt og potentielt gavnligt, men at der er behov for justeringer i både teknologi, organisering og undervisning.