Afsluttede projekter - KOL
-
TeleCare Nord KOL blev etableret som et tværsektorielt samarbejde mellem de nordjyske kommuner, almen praksis, Aalborg Universitet og Region Nordjylland. Parterne ønskede at vurdere forholdet mellem effekter og omkostninger, når resultater fra telemedicinske forsknings- og pilotprojekter blev opskaleret til fuld skala i ordinære driftsrammer.
TeleCare Nord KOLs business case tog afsæt i resultaterne fra et tidligere forskningsprojekt om KOL-patienter på Aalborg Universitet, Telekat. Telekat gav lovende resultater og store forventninger til fremtidig brug af telemedicin. En af konklusionerne fra Telekat var, at telehomecare-teknologierne var modne som praktisk løsning i sundhedsvæsenet, at det der kunne opnås samfundsøkonomiske rationaler såvel som kvalitetseffekter for den enkelte patient. Samtidig viste Telekat, at telehomecare-understøttelse af KOL-patienter i eget hjem bidrog til oplevet øget livskvalitet gennem øget egenkontrol med sygdommen.
Projektmål
TeleCare Nord skulle finde og implementere løsninger på tekniske, organisatoriske, juridiske og økonomiske udfordringer ved etablering af fuldskaladrift. Endvidere skulle TeleCare Nord opsamle erfaringer, der muliggjorde fremtidig brug af telemedicin til borgere med andre kroniske lidelser.
TeleCare Nord KOL var tæt koblet til nationale strategier for telemedicin og blev udvalgt som et af fem indsatsområder i den telemedicinske handlingsplan.
Mere information om KOL projektet
-
TeleCare Nord i samarbejde med Aalborg Universitet om forskning og evaluering.
Målet med forsknings- og evalueringsindsatsen er at sikre evidens for effekten af telehomecare i stor skala. Derudover skal der opnås kvalitativ og kvantitativ videnskabelig viden med relevans for fremtidig anvendelse af telehomecare.
Forsknings- og evalueringsindsatsen tilrettelægges som et blok-randomiseret kontrolleret studie med tre ligeværdige fokusområder. Disse områder er; de patientnære sundhedsfaglige/kvalitetsmæssige effekter, de samfundsøkonomiske effekter samt det tværsektorielle samarbejde.
"Randomiseret" betyder, at det afgøres ved lodtrækning, hvorvidt en given patient eller patientgruppe indgår i interventionsgruppen eller kontrolgruppen.
"Kontrolleret" betyder, at der skal ske en sammenligning mellem patienter, som anvender telehomecare (interventionsgruppen) og patienter, der ikke anvender telehomecare (kontrolgruppen).
TeleCare Nord er registreret i forskningsdatabasen på www.clinicaltrials.gov med nummeret NCT01984840.
Forskningsartikler
- Health literacy and the use of telehomecare technology - an exploration of both sides of the interaction
- An Iterative, Mixed Usability Approach Applied to the Telekit System from the Danish TeleCare North Trial
- Telehealthcare for patients suffering from chronic obstructive pulmonary disease: effects on health-related quality of life: results from the Danish 'TeleCare North' cluster-randomised trial
- Evaluation of a Telehealthcare Intervention for Patients with COPD
- Does Telecare Improve Interorganisational Collaboration?
- Network dynamics in an interorganizational telemedicine network – a longitudinal qualitative case study of the large scale telecare north program
- Subgroup analysis of telehealthcare for patients with chronic obstructive pulmonary disease: the cluster-randomized Danish Telecare North Trial
- Cost-effectiveness of telehealthcare to patients with chronic obstructive pulmonary disease: results from the Danish 'TeleCare North' cluster-randomised trial
- Effectiveness and cost-effectiveness of telehealthcare for chronic obstructive pulmonary disease: study protocol for a cluster randomized controlled trial
- Integrated disease management interventions for patients with chronic obstructive pulmonary disease
Relaterede filer
-
Det blok-randomiserede kontrollerede TeleCare Nord projekt om telemedicin til KOL patienter er afsluttet. Erfaringerne er offentliggjort i en række rapporter, som er tilgængelige på denne side.
-
Afslutningsrapporten sammenfatter projektets overordnede erfaringer og resultater.
- Bilagsrapporten indeholder projektets centrale bilag, herunder de løbende evalueringer, som har opsamlet de meget projektnære erfaringer.
- Ekstern evaluering af udvalgte fokus områder i TeleCare Nord kortlægger erfaringer med TeleCare Nords organisering og styring.
- Afslutningsfolderen giver et kort og summeret overblik over resultaterne.
I tillæg til de 4 rapporter publiceres der løbende fra projektets fire ph.d. forløb. TeleCare Nords forskningsaktiviteter er registreret i forskningsdatabasen på www.clinicaltrials.gov med nummeret NCT01984840.
Præsentationer fra TeleCare Nords afslutningskonference 18. november 2015
-
Professor Ole Hejlesen: Er vi blevet klogere på Telemedicin?pdf, 506 KB
-
Ph.d. Flemming Witt Udsen: Er der penge af spare ved telemedicin?pdf, 1574 KB
-
Ph.d. Pernille Lilholt: Hvad er de patientnære effekter af telemedicin?pdf, 2044 KB
-
KKR formand Mogens Gade: Kommunerne som partner i forskningenpdf, 240 KB
-
1. Næstformand Jess Laursen: Nordjylland som telemedicinsk fyrtårnpdf, 451 KB
-
Ph.d. Jannie Bang Kristensen: Samarbejde på tværs af sektorerpdf, 985 KB
-
Ph.d. Lisa Hæsum: Gør telemedicin patienterne klogere på egen sygdom?pdf, 618 KB
-
Direktør Anne Brandt: Samarbejdet om og med patienten - perspektiver i telemedicinpdf, 1478 KB
-
Afslutningsrapporten sammenfatter projektets overordnede erfaringer og resultater.
Opdateret