Hvis du søger et job i Region Nordjylland, har du ret til at få oplyst den forventede startløn eller et startlønsinterval, inden du bliver ansat.
Startløn for stillinger i Region Nordjylland
Her finder du grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i de regionale overenskomster.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for en stilling, når du søger jobbet. Du kan finde startlønnen på denne hjemmeside ud fra den overenskomst og stilling, der er nævnt i jobopslaget.
Det er med i startlønnen
Startlønnen omfatter grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante over-enskomst.
Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, relevant erfaring og uddannelse.
Udover startlønnen, kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen og kriterierne i vores lønpolitik.
Regionen betaler den fulde pensionsprocent. Enkelte faggrupper optjener først pension efter en vis anciennitet og alder.
Hvis oplysningerne om den relevante stilling endnu ikke er tilgængelige, vil du modtage dem på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find lønoversigterne her
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Region Nordjyllands lønteam.